Klausuler står i vejen for vækst

Af | @CarstenTerp

Virksomheder blokerer for vækst i samfundet, når de binder deres medarbejdere med konkurrenceklausuler, viser nyt studie. Derfor er forventningen, at Produktivitetskommissionen i en analyse i dag vil lægge op til at begrænse brugen af de kontroversielle klausuler. Faglige organisationer kræver, at de ansatte frit kan skifte job. Men erhvervslivet kvier sig.

Foto: Illustration: Jonathan Lavendish, Polfoto.

VÆKSTHÆMMER Når tusindvis af laboranter, it-arbejdere og andre lønmodtagere og ledere på det danske arbejdsmarked er bundet af klausuler, bliver den danske vækst bremset.

I et forsøg på at beskytte sig mod ublu konkurrence binder virksomheder simpelthen medarbejdere med de såkaldte konkurrenceklausuler, der forhindrer medarbejdere i at søge job hos en konkurrent. 

Men virksomhederne risikerer at hugge en gevaldig humpel af deres eget levebrød, når de binder medarbejderne, viser et nyt studie fra Aalborg Universitet.

I studiet dokumenterer to forskere, at klausulerne skader mobiliteten på arbejdsmarkedet. Og hvis de bliver brugt for meget og forkert, bremser de væksten – til skade for virksomhederne selv og hele det danske samfund.

Det er de tre hovedorganisationer LO, FTF og AC samt organisationen Lederne, der har bedt om at få analyseret klausulernes påvirkning af samfundsøkonomien. På baggrund af studiet kræver fagbevægelsen nu strammere regler mod brugen af konkurrenceklausuler.

»Konkurrenceklausuler er en stor ulempe for arbejdsmarkedet og med til at hæmme den vækst, vi alle sammen hungrer efter. Derfor bør man se på, om man kan begrænse brugen af dem,« siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.

Til skade for lønmodtagerne                 

Og i LO mener næstformand Lizette Risgaard, at studiet fra Aalborg gør det meget svært for arbejdsgiverne at fastholde, at konkurrenceklausuler er til gavn for erhvervslivet.

»Rapporten viser, at klausulerne ikke bare skader de berørte lønmodtagere, men også begrænser mobiliteten og udviklingen på det danske arbejdsmarked. Markedsføringsloven giver arbejdsgiverne en betryggende beskyttelse mod ublu eller unfair konkurrence, som de kan påføres af tidligere ansatte. Derfor ser LO gerne et forbud mod alle andre hindringer for, at medarbejderne kan flytte sig og tage deres viden med sig,« siger hun.

Rapporten er sendt videre til Produktivitetskommissionen og indgår i den analyse om ’konkurrence, internationalisering og regulering’, som kommissionen offentliggør torsdag.

Erhvervsliv glade for klausuler

I erhvervslivet er der imidlertid ingen forståelse for ønsket om strammere regulering.

»Der er ikke noget behov for at ændre i lovgivningen om konkurrenceklausuler. De kan være absolut nødvendige for at beskytte virksomheder mod ublu konkurrence,« siger chefkonsulent hos Dansk Erhverv Jannie Merete Pedersen i en skriftlig kommentar.

Hun bakkes op af advokat Stephan Gheysen fra DI:

»Der er overhovedet ikke behov for at stramme reglerne. Vi har grundlæggende den opfattelse, at en høj mobilitet på arbejdsmarkedet er godt for samfundsøkonomien, virksomhederne og medarbejderne. Men det er også nødvendigt at tilgodese virksomhedernes behov for at beskytte sig,« siger Stephan Gheysen.

Klausuler sætter tingene i stå

Spredning af viden er en væsentlig forudsætning for vækst – og tilsvarende at virksomhederne har adgang til den bedst kvalificerede arbejdskraft. Men når virksomhederne låser deres ansatte med en konkurrenceklausul, blokerer de tandhjulene i vækstmaskineriet, forklarer en af forfatterne til studiet, lektor Jørgen Stamhus fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.  

»Hvis ikke man har den vidensspredning og mobilitet blandt de velkvalificerede medarbejdere, går tingene i stå,« siger han og forklarer:

»En virksomhed bygger ofte på en god ide, som man bruger i sin produktion, men på et tidspunkt går det i stå, og man har brug for inspiration udefra. Der skal ideer til fra andre virksomheder, eller der skal opstå et pres fra nyopståede virksomheder. Hvis man holder på sine folk, sker den spredning af viden ikke. Og det vil betyde, at de eksisterende virksomheder stagnerer,« siger Jørgen Stamhus.  

Succes i Silicon Valley, fiasko i Boston

Rapporten er et studie af undersøgelser, der er foretaget på verdensplan af konkurrenceklausulers indvirkning på samfundsøkonomien.

De to forskere henviser blandt andet til det klassiske eksempel med Silicon Valley i den amerikanske delstat Californien. Silicon Valley oplevede i 1980’erne en voldsom økonomisk opblomstring og blev ikonet på en højteknologisk virksomhedsklynge.

Succesen bygger ifølge amerikansk forskning ikke mindst på den store spredning af viden, der systematisk hævede niveauet for virksomhederne i Silicon Valley og deres medarbejdere. Det kunne lade sig gøre, fordi Californien har et forbud mod konkurrenceklausuler. Derfor kunne de ansatte frit skifte job og bringe viden med sig rundt.

I samme periode stagnerede en anden informationsteknologisk klynge, Route 128 ved Boston. Her beskrives virksomhederne som mere lukkede og selvtilfredse. Det kædes af en amerikansk forsker sammen med, at hjemstaten Massachusetts tillader konkurrenceklausuler og dermed hæmmer delingen af viden.

De ansatte fik et chok

Endnu et eksempel fra USA styrker tesen om, at fri mobilitet og viden sætter skub i væksten, mens konkurrenceklausuler omvendt virker som en fod på bremsen.

I Michigan blev konkurrenceklausuler – angiveligt ved en fejl – tilladt i 1985. Det gav amerikanske forskere en enestående mulighed for at sammenligne udviklingen før og efter lovændringen.

Resultatet var, at mobiliteten blandt teknisk personale efter lovændringen faldt med mere end otte procent. Og for den bedst kvalificerede del af den tekniske arbejdskraft dykkede mobiliteten dobbelt så meget.

De ansatte i Michigan havde ifølge forskerne fået et chok, hvis lige ikke kunne findes i nogen andre stater i USA.

Klausuler gør virksomheder trygge

Konklusionerne i studiet fra Aalborg Universitet kommer ikke bag på Morten Langer. Han er arbejdsgiveradvokat, partner i firmaet Norrbom Vinding og forfatter til bogen ”Konkurrence- og kundeklausuler”.

»Det er vel ret klart, at hvis man har klausuler, der hindrer folk i at flytte et sted hen, så kan de virke begrænsende på mobiliteten. Det er ikke raketvidenskab. Men undersøgelsen tager ikke højde for, at konkurrenceklausuler måske også kan medføre en værditilvækst,« siger han.

Når en arbejdsgiver kan bruge en klausul, kan det ifølge Morten Langer måske medføre, at han tør involvere medarbejderne mere i tingene.

»Der vil helt givet være arbejdsgivere, som siger: ’Hvis vi ikke kan klausulere vores medarbejdere, tør vi ikke lade dem have et lige så dybt indblik i butikken eller lige så tæt kontakt til vores kunder’,« fastslår han.

Hos DI understreger advokat Stephan Gheysen, at klausulerne er nødvendige for at beskytte virksomhederne.

»Der vil være medarbejdere, som under deres ansættelse får en særlig viden om virksomhedens forhold. Og det gør dem i stand til at påføre virksomheden en urimelig grad af konkurrence, hvis den viden bliver brugt i en konkurrerende virksomhed. Her sikrer en konkurrenceklausul, at der er en fornøden balance i hensynet til virksomhedens behov for beskyttelse og medarbejderens ønsker om fri mobilitet,« siger han.

Klausuler skal være relevante

I organisationen Lederne anerkender chefkonsulent og faglig leder Niels Krarup, at virksomhederne kan have et helt legitimt behov for at beskytte sig igennem en konkurrenceklausul. Problemet er, at klausulerne kan blive brugt for meget og for mekanisk, mener han.

»Der er situationer, hvor virksomhederne har en åbenbar interesse i at beskytte sig. Men vi mener, at klausulerne skal laves ud fra en nøgtern vurdering af, om de er relevante i den konkrete stilling og over for den konkrete medarbejder. Vi er ikke tilhængere af, at man smider en klausul ind for en sikkerheds skyld,« siger Niels Krarup.

I sin rådgivning oplever Lederne jævnligt, at medlemmer henvender sig, fordi de er blevet præsenteret for en konkurrenceklausul. I de situationer er meldingen ofte, at klausulen er et ufravigeligt krav, fordi den følger standarden i virksomheden, fortæller Niels Krarup.

»Og så sidder man jo tilbage med det indtryk, at klausulen kan være uigennemtænkt og bare er en standard, som man ikke har overvejet relevansen af,« siger han og fortsætter:

»Dermed er klausulerne blevet et parameter, som gør, at ledere i lange perioder ikke søger attraktive stillinger, fordi de har fået pålagt de her begrænsninger.«

Rengøringskonen får også håndjern på

I FTF er Bente Sorgenfrey af den opfattelse, at klausulerne bruges for meget – også over for helt almindelige lønmodtagere, der ikke kommer i besiddelse af følsom og potentielt skadelig viden.

»Konkurrenceklausuler er blevet brugt i alt for rigt mål under dække af at beskytte mod ublu konkurrence. Der er klart, at de kan give mening nogle steder – for eksempel over for nogle topchefer, men ikke for alle – og slet ikke i forhold til den almindelige lønmodtager,« understreger Bente Sorgenfrey.

Hos LO fremhæver næstformand Lizette Risgaard, at helt almindelige lønmodtagere – fra rengøringsassistenter til bygningsarbejdere – bliver mødt med konkurrenceklausuler.

I en helt ny Gallup-undersøgelse foretaget blandt 1062 LO-medarbejdere i perioden fra 14.-26. maj, svarer seks procent, at de er omfattet af en konkurrenceklausul.

»Forskerne vurderer, at klausuler kun bør bruges over for absolutte topchefer. Dem er der ikke mange af under vores hat. Så når seks procent af medarbejderne oplyser, at de har sådan en klausul, er det på jo tæt på seks procent for meget,« siger Lizette Risgaard.

En undersøgelse blandt de 4.000 medlemmer af sælgernes fagforening, Business Danmark, har tidligere vist, at 20 procent var underlagt en konkurrenceklausul. Og i en undersøgelse fra 2012 svarede 11 procent af HK/Privats medlemmer, at de havde sådan en klausul i deres kontrakt. Ud af de 11 procent sad kun hver sjette i en ledende stilling.

Klausuler kan koste kassen

Billedet af en lemfældig brug af konkurrenceklausuler vækker ikke genkendelse hos hverken DI eller Dansk Erhverv.

»Vi er ikke enige i, at klausulerne anvendes for meget eller for tilfældigt,« skriver chefkonsulent hos Dansk Erhverv Jannie Merete Pedersen i en mail til A4.

Og hos DI understreger advokat Stephan Gheysen, at virksomhederne kun bruger de her klausuler, når det er relevant.

»De virksomheder, jeg taler med, forholder sig alle sammen konkret til, om der er et behov for beskyttelse, før de indføjer sådan en konkurrenceklausul,« siger han.

Dansk Erhverv fremhæver, at virksomhederne har en økonomisk interesse i at bruge klausulerne snævert og præcist. Hvis en medarbejder bliver fyret, skal virksomheden nemlig betale en bod svarende til halvdelen af den ansattes løn i den periode, vedkommende har været omfattet af klausulen.

»De gældende regler er udtryk for en god afvejning af de modsatrettede hensyn, idet virksomheden opnår en beskyttelse, mens medarbejderen får en kompensation, der er så stor, at den afholder virksomhederne fra unødigt snærende klausuler,« skriver Jannie Merete Pedersen.

Virksomhederne tænker sig om

Det medgiver arbejdsgiveradvokat og ekspert i konkurrenceklausuler Morten Langer.

»Når det koster penge for arbejdsgiverne at bruge klausuler, tænker de sig om to gange, før de gør det. Men beløbene er ikke så store, at arbejdsgiverne bliver skræmt fra at bruge klausulerne der, hvor de synes, de har behov for det,« siger han.

Efter hans opfattelse bruger arbejdsgiverne konkurrenceklausuler mindre offensivt i dag, end før der kom en regulering i 1999.

»Min erfaring er, at en del arbejdsgivere har trukket sig lidt tilbage og sagt: ’De her kategorier af medarbejdere gider vi ikke at sætte en klausul på, for det er ikke pengene værd.’ Så reglerne har medført, at mange arbejdsgivere tænker sig om en ekstra gang,« siger Morten Langer.  

Klausuler med boomerangeffekt

Han mener imidlertid, at præcisionen i brugen af klausulerne stadig lader noget tilbage at ønske. Og dermed er han på linje med Lederne.

»Nogle gange ser man formuleringer, hvor man tænker: ’Dem bruger I vist i forhold til alle, eller også har I genbrugt dem fra der, hvor HR-chefen sidst var ansat’,« fastslår Morten Langer.

»Jeg synes, at mange arbejdsgivere kunne anvende klausulerne dygtigere – være mere kritiske over for, hvordan de formulerer dem og foretage en mere grundig analyse af, hvad de gerne vil beskytte sig imod,« siger han.

Morten Langer påpeger, at en overdreven eller skæv brug af konkurrenceklausuler kan blive en boomerang i nakken på virksomheden.

»Der er jo ingen grund til at prøve at forhindre mere, end der egentlig er behov for. For det bliver medarbejderne bare kede af, og så bliver det sværere at rekruttere medarbejdere. Så man skal tænke sig om og lave en formulering, der passer til virksomheden, jobbet og personen,« siger Morten Langer.

Reglerne bør gennemtrawles

I lyset af det nye studie fra Aalborg Universitet opfordrer FTF til at få gennemtrawlet den nuværende lovgivning om konkurrenceklausuler.

»Konkurrenceklausuler hæmmer væksten og mindsker fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Derfor må man prøve at kigge  lovgivningen igennem og se, om man kan komme op med noget bedre, der ikke begrænser den enkelte medarbejders mobilitet og karriereforløb,« siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Det ønske bakker LO op om.

»Det er en forældet tankegang, at de kompetencer, en medarbejder erhverver sig gennem et arbejdsliv, berettiger arbejdsgiveren til at stavnsbinde ham eller hende,« understreger næstformand i LO Lizette Risgaard.

»Selvfølgelig kan der være helt særlige tilfælde, hvor der er et beskyttelsesbehov. Men det må vi kigge på i et samlet, bredt funderet lovudvalg, som kan lave en regulering for hele arbejdsmarkedet.«