Klar til kamp

Af

Et stort flertal af de offentligt ansatte forventer, at forårets overenskomstforhandlinger ender i en storkonflikt. Strejkelysten er bemærkelsesværdigt høj, særligt blandt det ombejlede social- og sundhedspersonale. Får de offentligt ansatte ikke, hvad de forlanger, kan det være farvel til titusindvis af offentligt ansatte. Det viser ny undersøgelse.

KAMPGEJST Går det, som flertallet af de offentligt ansatte forventer, vil vi inden for de kommende måneder stå over for en storkonflikt, der vil lamme Danmark og lægge landets skoler, plejehjem og hospitaler øde. Det fremgår af en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Helt præcist forventer 67 procent af de 1.277 offentligt ansatte i undersøgelsen, at der vil blive storkonflikt. Blot 19 procent har forhåbninger om, at man i fred og ro kan nå et forhandlingsresultat.

Situationens alvor understreges af, at der blandt flere hundredtusinde offentligt ansatte tilsyneladende er en stor vilje til at kvitte det daglige arbejde til fordel for faglig kamp og arbejdsnedlæggelser.

Strejkelysten er mest udbredt blandt sygeplejerskerne. Her angiver 83 procent, at de er klar til at strejke, hvis ikke de er tilfredse med den lønstigning, som de stilles i udsigt. I den modsatte ende af skalaen finder man de offentligt ansatte akademikere. Blot 29 procent i denne gruppe er klar til at gå på barrikaderne.

Trods niveauforskellene er det overordnende billede, at de offentligt ansatte er mere end almindeligt kampberedte.

»De ruster sig til konflikt,« siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Mest overraskende er det ifølge forskerne, at social- og sundhedspersonalet tilsyneladende har droppet den forsonlige linje, som de tidligere har lagt for dagen. 79 procent siger nu, at de er klar til at strejke. Det er bemærkelsesværdigt mange, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet:

»Sygeplejerskerne og folkeskolelærere har historisk været præget af en vis radikalisme. Det samme gør sig ikke gældende for social- og sundhedspersonalet. De er først for nylig blevet mobiliseret.«

Offentligt ansatte skruer bissen på

Formand for de offentligt ansattes forbund Fag og Arbejde (FOA) Dennis Kristensen oplever også, at hans medlemmer er »oppe på tæerne« og »klar til kamp«.

»Der er sket en voldsom udvikling siden 2002. Dengang udtrykte man stor bekymring for brugerne, men nu er meldingen, at der ikke er nogen vej uden om en konflikt. Og brugerne har forståelse for det,« siger han.

Ifølge Dennis Kristensen har regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening også været med til at puste til ilden. Særligt har tidligere finansminister Thor Pedersens (V) udmeldinger om, at »det er en myte, at de offentligt ansatte sakker bagud på lønnen«, skabt stor vrede og fortørnelse.

»Når regeringen fremstiller det, som om de offentligt ansatte har carporten belagt med bladguld og vælter sig i penge, så skaber det naturligvis vrede. Det får de offentligt ansatte til at skrue bissen på,« siger Dennis Kristensen.

Samtidig har det virket som en rød klud på FOA medlemmerne, når de igen og igen har fået at vide, at der ikke er råd til at give dem en ordentlig løn, mener Dennis Kristensen:

»Man bliver rigtig, rigtig vred. Og rigtigt vrede offentligt ansatte er også villige til at strejke.«

Der er dog ingen tvivl om, at det vil blive voldsomt dyrt, hvis lønstigningerne i de kommende år skal leve op til social- og sundhedshjælpernes og resten af de offentligt ansattes forventninger.

Den samlede årlige regning ved overenskomstperiodens udløb i 2011 vil blive på 33 milliarder kroner, hvis de grupper af offentligt ansatte, som indgår i Ugebrevet A4’s undersøgelse, skal have opfyldt deres ønsker. Oveni kommer udgifterne til de 350.000 offentligt ansatte, der blandt andet tager sig af veje, parker, dagplejebørn og meget andet.

Sygeplejersker er de mest krævende

I dag har landets 50.000 sygeplejersker, ligesom da Ugebrevet A4 undersøgte de offentligt ansattes lønkrav i oktober, de mest bastante krav. Sygeplejerskerne kræver et løft af månedslønnen på samlet 8.200 kroner frem til 2011.

Lige i hælene på sygeplejerskerne kommer social- og sundhedspersonalet, der forventer en lønstigning på 7.449 kroner. Det er 627 kroner mere, end de forlangte, da de blev spurgt i begyndelsen af oktober.

Ser man bort fra social- og sundhedshjælperne og pædagogerne, der har pumpet deres forventninger i vejret med 798 kroner, er det generelle billede, at der de seneste to måneder ikke er rokket synderligt ved de offentligt ansattes forventninger til overenskomstresultatet. Dermed tyder alt også på, at det stadig vil blive nær umuligt at leve op til de offentligt ansattes krav.

»Det er pæne krav, som i hvert fald i regeringens og Kommunernes Landsforenings optik ligger langt uden for det, man forestiller sig, er rimeligt. Specielt hvis det skal smitte af på alle faggrupper,« siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Ifølge ham er hovedproblemet, at ingen af de offentligt ansatte tilsyneladende har tænkt sig at holde igen med deres krav, som det også tydeligt fremgår af Ugebrevet A4’s undersøgelse.

»Det er klart, at hvis der er tale om en markant skævdeling, hvor enkelte grupper får meget store lønstigninger, så kan alt lade sig gøre. Men det bliver meget svært at få enderne til at mødes, når alle vil have meget markante lønløft.«

Risikerer medarbejderflugt

Lykkes det ikke at tilfredsstille de offentligt ansatte, kan det få alvorlige konsekvenser for den i forvejen mandskabstrængte offentlige sektor.

43 procent af de offentligt ansatte truer i Ugebrevet A4’s undersøgelse med at søge et andet job, hvis de ikke får et »særligt stort« lønløft ved den kommende overenskomst. Mest radikale er sygeplejerskerne endnu engang. Blandt de kittelklædte truer 63 procent med at søge et nyt job.

Social- og sundhedspersonalet følger dog godt trop. Her vil 62 procent begynde at jagte nye udfordringer.

Arbejdsmarkedsforsker og professor Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet ser omsorgspersonalets svar som et klart udtryk for den mobilisering af de offentligt ansatte, som foregår netop nu.

»Det er en ikke uvæsentlig trussel. Alle ved, at der er store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer inden for dele af den offentlige sektor. Og den kollektive opsigelse fra 13.000 finske sygeplejersker har aktualiseret truslen om en kollektiv opsigelse herhjemme,« siger han med henvisning til, at de finske sygeplejersker for to uger siden fik gennemtrumfet en historisk stor lønstigning på over 20 procent – netop ved at bruge kollektiv opsigelse som våben.

Samtidig mener Jørgen Steen Madsen dog, at både sygeplejerskerne og social- og sundhedshjælperne gør klogt i at tænke sig om to gange, før de indleverer en kollektiv opsigelse:

»Selvfølgelig er der jobmuligheder hos vikarbureauer og private sygehuse. Men hvis halvdelen eller mere sagde op, så vil de nok få visse problemer med at finde et arbejde.«