Systemfejl?

Klagesager afslører: For få børn kommer på specialskole

Af | @LaerkeOeland

Når forældre klager over, at de ikke kan få deres barn på specialskole eller i specialklasse, får kommunerne ret i under halvdelen af sagerne. Nu skal kommunerne ses efter i sømmene, lyder det fra Venstre.

»Jeg bliver bekymret, når antallet af medhold til forældrene er stigende,« siger Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen. Hun vil nu have undervisningsministeren på banen. 

»Jeg bliver bekymret, når antallet af medhold til forældrene er stigende,« siger Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen. Hun vil nu have undervisningsministeren på banen.  Foto: Venstre.

 

Når forældre klager over, at deres barn ikke kan komme på specialskole eller i specialklasse, får kommunerne ikke engang ret i halvdelen af sagerne. Klagenævnet for Specialundervisning ændrer flere og flere af kommunernes afgørelser på folkeskoleområdet, viser Klagenævnets årsrapport for 2016.

To tredjedele af kommunerne har indført en økonomisk model, som belønner skolerne for at inkludere så mange børn som muligt, og straffer dem økonomisk for at sende børn i specialtilbud. Modellen kritiseres for at presse skolerne til at fastholde handicappede børn i den almindelige folkeskole, selvom det er skadeligt for børnene.

Klagesagerne kan ses som en indikation på, at kommunerne har strammet op i forhold til at sende børn på specialskole, vurderer projektchef Hanne Søndergård Pedersen fra forsknings- og analysecentret VIVE, som har været med til at undersøge kommunernes inklusionsindsats.

»Det kan være et udtryk for, at kommunerne prøver nogle grænser af i forhold til, hvor mange børn de kan inkludere. Kommunerne er måske mere optimistiske end Klagenævnet, når det kommer til at vurdere, hvad de kan klare med et inkluderende læringsmiljø,« siger hun.

Kommunerne skal henvise til specialskole

Klagenævnet for Specialundervisning behandlede i 2016 149 klager fra forældre, halvdelen var klager over, at kommunen havde afvist at visitere et barn til enten specialskole eller specialklasse.

Ud af alle de behandlede sager gav klagenævnet kommunerne medhold i 49 procent af sagerne, hvilket er historisk lavt. I 11 procent af sagerne fik kommunerne besked på at behandle sagerne igen, og i 40 procent af sagerne ændrede klagenævnet kommunens beslutning.

Problemet kan være endnu større, for det er ikke alle forældre, som ved, at de har mulighed for at klage over det skoletilbud, som deres børn får.

»Vi kan se, at kommunerne i mange tilfælde ikke giver den klagevejledning, som de skal. Så der er et mørketal, der kan være sager, vi aldrig får at se,« siger Lise Gry Beder, som er ankechef og formand for Klagenævnet for Specialundervisning.

Når klagenævnet ændrer kommunens afgørelse, er det typiske tilfælde, at forældrene er utilfredse med, at barnet ikke er blevet henvist til specialskole.

»Hvis vi så vurderer, at det ville være relevant, så skal kommunen henvise til specialskole. Det vil vi gøre i langt de fleste tilfælde. Men der er også den mulighed, at vi siger, at det rigtige er at få specialundervisning på ni timer eller derover i den almindelige undervisning. Det kan for eksempel være, fordi barnet har udbytte af at deltage aktivt i det sociale fællesskab i almenklassen,« siger Lise Gry Beder. 

Den store stigning i sager, hvor klagenævnet ændrer kommunernes afgørelser, kan langt hen ad vejen forklares med afslag på støtte til ordblinde, forklarer hun.

»Vi ser heldigvis, at skolerne bruger ordblindetest, men der bliver desværre ikke altid fulgt op med handlingsplaner, og der bliver ikke evalueret.«

»Så børnene kommer nogle gange op i de store klasser uden at kunne læse godt nok, og så har de altså voldsomme problemer med at følge med i klassen og være klar til afgangsprøven i 9. klasse. Der vurderer vi, at de har brug for specialundervisning, men det kunne måske være undgået, hvis man havde fulgt barnet tættere,« siger Lise Gry Beder.

KL: Vi er opmærksomme på problemet

Når kommunerne får ændret mange af deres afgørelser, så kan det ifølge Kommunernes Landsforening (KL) hænge sammen med, at folkeskolereformen har taget fokus fra inklusionsarbejdet.

»Når man ser en stigning, så er det noget, vi har en opmærksomhed på i KL, og noget som vi snakker med kommunerne om,« siger Peter Pannula Toft, som er kontorchef for Børn og Folkeskole i KL.

Han peger på, at folkeskolen har været igennem en stor udvikling igennem de seneste år, hvor kommuner og skoler står med en ny skoledag efter reformen. 

»Jeg kan ikke afvise, at det udviklingsarbejde nogle steder har taget fokus fra arbejdet med de inkluderende miljøer, som skal sikre, at flere børn trives og lærer noget i den almindelige skole og føler sig som en del af skolens fællesskab. Hvis skolen har været i stand til at levere et stærkt børnefællesskab, så tænker man som forælder oftere, at det nok er ok for mit barn at være i almenundervisningen,« siger han.

Om økonomien spiller ind på skolernes forkerte beslutninger om at fastholde børn i den almindelige undervisning, vil Peter Pannula Toft ikke gætte på.

»Det skal være hensynet til barnet, der er afgørende for, hvilket tilbud barnet modtager, og det oplever jeg også, at det er,« siger han.

Selvom flere eksperter advarer imod, at de økonomiske incitamenter til at inkludere børnene kan blive så stærke, at skolerne går på kompromis med de faglige vurderinger, har KL ingen planer om at undersøge, om det har en skadelig virkning på inklusionen.

»Der er ikke planlagt nogen undersøgelser. Men vi lytter jo til de steder, hvor det volder udfordringer lokalt,« siger Peter Pannula Toft.

KL må undersøge sagen

Når KL ikke selv vil undersøge, hvad der ligger bag de mange klagesager og de mange fejl i sagsbehandlingen, må undervisningsminister Merete Riisager (LA) på banen, mener Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen.

»Jeg bliver bekymret, når antallet af medhold til forældrene er stigende. I mine øjne er det i hvert fald et gult lys, som man bør forholde sig til, inden alarmen går. Jeg vil derfor bede ministeren om at tage det op med KL, for de burde undersøge årsagen til, at det går i den gale retning,« siger hun.

Den decentrale model har helt klart en fejl indbygget i sig. Marianne Jelved (R), undervisningsordfører

Anni Matthiesen vil ikke blande sig i, om kommunerne selv betaler udgifterne til specialskole, eller om de sender regningen til skolerne igennem den såkaldte decentrale finansieringsmodel. Men den side af sagen vil både Socialdemokratiets og Radikales undervisningsordførere gerne have undersøgt nærmere.

»Den decentrale model har helt klart en fejl indbygget i sig, for den lægger et uforholdsmæssigt stort økonomisk pres på den enkelte folkeskole, bliver det påpeget i A4. Det er galt, hvis skolen skal betale størstedelen af beløbet. Det burde være halvt-halvt eller rent kommunalt. Men jeg ville kunne acceptere halvt-halvt,« siger Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved, som vil tage sagen op med undervisningsministeren.

Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind vil bede undervisningsministeren undersøge, om den decentrale model har en betydning for, hvor mange børn kommunerne visiterer til specialskole.

»Jeg kan godt være bekymret for, at man nogle steder tager mere hensyn til økonomien end til barnet,« siger Annette Lind.