Kina giver Vesten baghjul på forskningen

Af Regner Hansen

Kinas målrettede investering i forskning giver bonus, viser internationale undersøgelser. Landet overgår USA og Europa på kvantitet – og måske også snart på kvalitet. Det er afgørende for Danmark at opruste på forskningen og styrke det internationale samarbejde, mener eksperter.

FREMMARCH Det kinesiske styre satser massivt på forskning, og i løbet af en kortere årrække spurter Kina formentlig forbi Vesten på den bane. Sådan lyder forudsigelsen i to nylige internationale undersøgelser. Ifølge den seneste udgave af UNESCO Science Report fra FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur er Kina allerede ved at tage føringen på kloden, når det gælder antallet af forskere.

Og af en tilsvarende undersøgelse fra Royal Society, det britiske nationale videnskabsakademi, fremgår, at Kina sandsynligvis overhaler USA i løbet af to-fem år med hensyn til videnskabelig produktion. Kina er rykket op på andenpladsen i verden, målt på antallet af publicerede videnskabelige artikler. Og netop mængden af videnskabelige artikler i anerkendte internationale tidsskrifter er et af de vigtigste forskningsparametre.

Prognoserne illustrerer, hvordan Asien stormer frem og udfordrer den bestående økonomiske verdensorden, hvor Danmark hører med i toppen.

»Det er meget bemærkelsesværdigt. Vi er vidne til noget historisk enestående,«

siger Luc Soete, professor i international økonomi, leder af tænketanken UNU-MERIT i Maastricht i Holland og den ene af de to hovedmænd bag UNESCO Science Report.

Phil Ruffles, der sidder i Royal Societys rådgivningsgruppe, erklærer ligefrem, at Kinas fremmarch er ustoppelig.

»Hvis vi foretager en fremskrivning af data, vil Kina overgå USA midt i 2010’erne,« siger Phil Ruffles, tidligere teknologidirektør hos Rolls-Royce, der fremstiller avancerede flymotorer foruden de gammelkendte forkromede luksusbiler.

Både i UNESCO-rapporten og i Royal Societys undersøgelse kortlægges bevægelserne mellem verdens lande inden for forskning. Begge opgørelser viser, at også andre lande uden for USA og Europa rykker forskningsmæssigt i disse år. Det gælder blandt andre Sydkorea, Indien, flere arabiske golfstater, enkelte lande i Afrika samt Brasilien. Hertil kommer Tyrkiet.

I Royal Society-undersøgelsen hedder det, at der sker ’drastiske’ ændringer i det globale, videnskabelige landskab, og det påvirker konkurrenceevnen i de vestlige industrilande.

UNESCO-rapporten sætter tal på forskydningerne: I 1990 stod Nordamerika og Europa sammen med Japan for 95 procent af verdens forskning. I dag er andelen skrumpet til 76 procent.

Store kinesiske ambitioner

Kina er lokomotivet, der driver udviklingen. En rasende økonomisk vækst og en milliardbefolkning skaber forudsætningerne. Læg hertil en stigning i bevillingerne til forskning på 20 procent om året de seneste 10 år, der betyder, at det kinesiske styre nu afsætter 1,4 procent af bruttonationalproduktet per indbygger til forskning. Målet er at nå 2,5 procent i løbet af få år – det er mere end gennemsnittet for EU-landene på 1,8 procent og tæt på USA’s 2,7 procent.

Det kinesiske styres oprustning på forskningen skyldes et ønske om at komme med egne teknologiske bud på store udfordringer i det kinesiske samfund. Derfor etablerer regeringen nationale centre for forskning og udvikling med fokus på blandt andet energi, miljø, biomedicin og nanoteknologi. Det er områder, hvor landet selv vil nyde kolossal gavn af forskningsmæssige kvantespring.

Hensigten er samtidig at udvikle mere avancerede produkter og således bevare en større andel af varers værditilvækst i Kina, siger Yukon Huang. Han er seniorforsker ved den amerikanske Carnegie-stiftelses Asien-program og ekspert i Kinas økonomiske udvikling. Ifølge ham er der et enormt kinesisk hjemmemarked som springbræt til at komme ud i verden, og filosofien er, at Kina ikke længere kun skal fremstille arbejdsintensive produkter til eksport.

Det kinesiske undervisningssystem, som er grundlaget for forskningen, har undergået en stribe strukturreformer. Dels højnes det generelle uddannelsesniveau ved at øge indtaget på universiteterne. Og dels hæves det specifikke vidensniveau ved i tiltagende omfang at rekruttere og bedømme forskere efter vestligt mønster – og på engelsk.

»Der er kommet en større opmærksomhed i Kina om at tilpasse sig internationale normer. Det er blevet mere konkurrencepræget, mere meritbaseret. Den videregående uddannelse er blevet rettet mere mod forskning,« siger Jørgen Delman, professor ved Københavns Universitet og erfaren Kina-ekspert.

Det gælder ikke kun inden for naturvidenskab og teknik, som Kina traditionelt har sat højt, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, selv om det kinesiske politiske etpartisystem sætter visse begrænsninger.

Privat forskning

Sideløbende med den offentlige forskning forsøger det kinesiske styre at tilskynde landets virksomheder til at opbygge deres egen forskning, oplyser Nis Høyrup Christensen, konsulent og Kina-kender hos erhvervslivets organisation DI. Den kinesiske stat står parat med støtteordninger.

»Hensigten er at hjælpe til at opbygge store, stærke virksomheder, som i kraft af forskningen kan skabe markeder for kinesiske produkter. Når de begynder at kunne selv, så bliver det sværere at være vestlig virksomhed,« siger Nis Høyrup Christensen.

Der er vi dog ikke kommet til endnu. Mens Kina scorer højt på kvantitet i forskningen, halter landet nemlig stadig efter Vesten på kvalitet. Kina er nummer syv i verden i Royal Societys undersøgelse, når det gælder andre forskeres henvisninger til kinesiske videnskabelige artikler. De såkaldte citeringer afspejler, hvilken tyngde et stykke konkret forskning tillægges af forskerkolleger inden for samme felt.

Og Kina er nummer 10 på ranglisten over internationale patenter, som er et udtryk for, om forskningen er anvendelig i industriproduktionen.

»Det er ikke overraskende. Den slags tager længere tid,« siger Phil Ruffles fra Royal Society om det kvalitative aspekt.

Uanset tingenes aktuelle tilstand lyder forudsigelsen fra Yukon Huang fra Carnegie-stiftelsen således:

»Kina kommer i verdensklasse på visse industriområder i løbet af de nærmeste år, for eksempel vind- og solenergi. På andre områder vil det tage Kina 10-20 år at indhente Vesten.«

Spareplan

I UNESCO-sammenligningen ligger Dan­mark indtil videre lunt med forskningsbevillinger på 2,6 procent af bruttonationalproduktet per indbygger. Selv om det danske tal er højt i europæisk sammenhæng og svarer til Tysklands 2,5 procent, overgås det markant af Sverige og Finland, hvor tallet er henholdsvis 3,6 og 3,5 procent. Og det ligger tilmed et stykke fra EU’s såkaldte Barcelona-målsætning på 3,0 procent.

Martin Madsen, økonom og chef­analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er skuffet over, hvad regeringen har i skuffen.

»Uddannelse og forskning er de mest centrale vækstmotorer. Alligevel har regeringen fremlagt en plan om at spare seks milliarder kroner på uddannelse og forskning over tre år. Det er meget kortsigtet. Det koster fremtidig velstand,« siger Martin Madsen.

Men minister for videnskab, teknologi og udvikling Charlotte Sahl-Madsen (K) afviser kritikken. Hun hæfter sig ved, at målet for det offentlige bidrag til forskningen på 1,0 procent af bruttonationalproduktet per indbygger er mere end opfyldt. Det er hos de private, at det kniber.

»Men det er ikke kun et spørgsmål om kroner og øre. Det handler også om, hvordan vi anvender midlerne,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ministeren opregner flere fokusområder for dansk forskning.

»Vi skal prioritere, så vi bliver rigtig dygtige dér, hvor vi allerede er i front, og hvor de danske forskere er med. Vi skal øge samarbejdet mellem forskere og erhvervslivet, så den nye viden, der bliver tilvejebragt, bliver omsat til nye produkter med eksportpotentiale. Vi skal udvide det internationale samarbejde. Vi skal ud af osteklokken og være med,« siger Charlotte Sahl-Madsen, der ikke finder grund til at være forskrækket over den kinesiske fremrykning inden for forskning.

Internationalisering 

Internationalisering af forskningen er et nøgleord blandt folk, der er i berøring med det danske forskningsmiljø. Blandt dem er Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen. Forudsætningen er efter hans opfattelse et stærkt, offentligt støttet uddannelses- og forskningssystem i Danmark. Det giver en platform at komme videre fra.

»Det handler om at blive koblet op på den globale vidensstrøm,« siger Allan Skårup Kristensen.

Han finder det positivt og nødvendigt, at danske virksomheder og forskere er til stede ude i verden. Det styrker deres konkurrenceevne og muligheder for at vokse, og noget af væksten sker også hjemme i Danmark, forklarer han.

En ny analyse fra DI af store virksomheder viser, at deres investeringer i forskning og udvikling i udlandet er steget med 70 procent siden 2008. Virksomhedernes investeringer i forskning i Danmark i samme periode er også øget, men ’kun’ med 45 procent. Virksomhederne står for næsten tre fjerdedele af forskningsinvesteringerne hos det private erhvervsliv i Danmark.

Jens Oddershede er rektor på Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter, en interesseorganisation for otte danske universiteter. Han øjner muligheder i vidensdelingen.

»Vi skal arbejde sammen med de globale vækstcentre – ikke imod dem. Nu er Kina et udviklingsområde, og så skal vi være klar og forsøge at blive en yndet samarbejdspartner – selvfølgelig uden at være naive,« siger Jens Oddershede.

Danske Universiteter er da også gået sammen om et fælles kinesisk-dansk forskningscenter i Kina.

Ironisk nok er det Kina, der har vist vejen til international overførsel af viden og teknologi. Deng Xiaoping, tidligere leder af den kinesiske folkerepublik og arkitekten bag Kinas økonomiske åbning fra 1980’erne og frem, ræsonnerede, at det var til Kinas fordel at sende højtuddannede på ophold i udlandet. De ville nemlig vende tilbage med ny viden. Samme filosofi lå bag invitationen til udenlandske virksomheder om at gøre forretninger i Kina og gerne placere deres forsknings- og udviklingsarbejde i landet.

Professor ved Københavns Universitet Jørgen Delman mener, at udvekslingen sagtens kan gå begge veje i takt med Kinas voksende forskningsmæssige formåen.

»Vi er en lille økonomi. Vi må tænke strategisk. Vi skal forsøge at samarbejde med kineserne om fælles projekter og udveksling af forskere. Det er afgørende med brobygning. Men selvfølgelig skal rammerne være på plads, så alle får noget ud af det, og ingen bliver snydt. Det er en udfordring,« siger Jørgen Delman.