Khaders vælgere vil i alle retninger

Holdningerne blandt Ny Alliances vælgere stritter i alle retninger. Umuligt at gøre alle glade, siger politiske eksperter på baggrund af den første måling af de politiske synspunkter blandt det nye partis vælgere.

BALANCE Den positive udlægning er, at Ny Alliance tiltrækker vælgere med så forskellige holdninger, at partiet med rette kan betegnes som et folkeparti. Den mere pessimistiske er, at vælgerne bag det nye parti er så uenige og splittede, at partiet risikerer at se mange forsvinde lige så hurtigt, som de ankom.

Sådan konkluderer politiske eksperter på baggrund af den første måling af holdningerne blandt Ny Alliances vælgere. Ifølge undersøgelsen, der er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, ligger vælgerne bag det nye parti på en lang række politiske områder snub-lende tæt op ad den danske gennemsnitsvælger. Det gælder især på spørgsmål om velfærdspolitik, retspolitik og skattepolitik.

»Det er jo meget folkelige, brede synspunkter og absolut ikke forfinede intellektuelle cafébetragtninger, der kommer frem her. Det er virkelig »hr. og fru Danmark-synspunkter,« siger politisk kommentator og chefredaktør Henrik Qvortrup fra Se og Hør på baggrund af den nye undersøgelse.

Men selv om undersøgelsen dokumenterer, at Ny Alliance har fået et godt tag i de attraktive og talrige midtervælgere, understreger Henrik Qvortrup, at det også betyder, at Ny Alliance på godt og ondt må lære at tackle de udfordringer, som Venstre og Socialdemokraterne også bakser med: Bredden i baglandet indebærer en stor risiko for, at partiet ikke kan gøre alle tilfredse.

Problemet med den splittede vælgerskare bag Ny Alliance (NA) bliver ikke mindre af, at partiet er i fuld gang med at skulle formulere et politisk program. Derfor vil der i den kommende tid være så meget fokus på partiets holdninger, at det bliver stort set umuligt for en utilfreds vælger at overse, at partiet mener noget andet end hende.

»Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke er mig, der skal lave et principprogram på baggrund af de vælgerudsagn. Men det er jo det, vi har politikere til,« siger lektor Lars Bille fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Han hæfter sig især ved, at undersøgelsen viser, at NA’s vælgere er totalt splittede på nogle af de få politiske områder, som Ny Alliance allerede har luftet sine holdninger til. Således er der i det store hele lige mange vælgere, der er for og imod at bevare skattestoppet eller fjerne 24-års reglen.

»Hvis vælgerne så bare havde haft nogle markante holdninger til de her helt centrale felter, så kunne partiets ledere måske bruge det til noget, når de skal formulere deres politik. Med de her tal kan man ikke udelukke, at det har været en fejltagelse at lancere et opgør med skattestoppet,« siger Lars Bille.

Valgforsker og Ph.D-stipendiat Rune Slothuus fra Aarhus Universitet, der er medforfatter til vælgeranalysen »Det nye politiske landskab«, mener, at splittelsen omkring skattestoppet netop viser, at Ny Alliance har placeret sig lige i midten af dansk politik.

»Vi ved, at de radikale vælgere er skeptiske over for skattestoppet, mens de borgerlige vælgere er meget glade for skattestoppet. Når Ny Alliances vælgere ligger lige midt imellem, kunne det godt tyde på, at Ny Alliance er stedet, hvor de borgerlige, radikale vælgere mødes med de vælgere fra Venstre og de konservative, der er utilfredse med regeringens skattepolitik,« siger Rune Slothuus.

Ja til mere overvågning

Ny Alliances tanker om ufinansierede skattelettelser og såkaldte dynamiske effekter, der bygger på en forventning om, at der kommer »gang i hjulene« og dermed flere skatter ind, falder heller ikke i god jord hos partiets vælgere. Her afviser hele 63 procent tanken. Alligevel mener Rune Slothuus, at partiet ikke af den grund skal opgive sine planer, når det politiske program skal skrives hen over sommeren.

»Vælgerne har ikke nogen præcis fornemmelse af, hvad de dynamiske effekter går ud på. Men vores undersøgelser tyder på, at politikerne kan være temmelig effektive meningsdannere, når de præsenterer og fortolker meget komplicerede ting for vælgerne,« siger han.

På en lang række områder tegner der sig dog et klart billede af, hvor partiet kan lægge sig uden at komme i konflikt med flertallet. Det gælder blandt andet kravet om hårdere straffe for vold, som otte ud af ti går ind for, samt muligheden for øget video overvågning på offentlige steder.

Her adskiller vælgerne sig dog ikke væsentligt fra gennemsnitsvælgerne, der mener det samme. I den mere globale og internationale afdeling peger undersøgelsen derimod på, at Ny Alliance har tiltrukket en vælgergruppe, der er væsentligt mere globalt tænkende end flertallet. På ønsket om, at Danmark skal være mere åben over for omverdenen, og at Danmark skal af med de fire EU-forbehold, er NA-vælgerne markant mere positive end de vælgere, der stemmer på de andre partier.

På udlændingeområdet er NA-vælgerne også mere indstillet på forbedringer for flygtninge i Danmark og opholdstilladelser til personer, der har ventet i årevis på asylcentrene, end de vælgere, der stemmer på andre partier. Og netop de fællesnævnere er med til at give Naser Khader optimisme, før selve arbejdet med det nye principprogram søsættes. Han mener, at opbakningen om værdipolitikken langt hen ad vejen kan opveje splittelsen på en lang række af de øvrige politikområder.

»Mange moderne mennesker afviser at blive placeret som enten til højre eller til venstre. Så det, der forener i øjeblikket, er værdipolitikken. Vi er først og fremmest et værdipolitisk parti, og det er værdierne, som vi vil bruge til at bygge vores fordelingspolitik op,« siger Naser Khader og antyder, at man ikke skal forvente at se et meget detaljeret politisk program med varer på alle hylderne.

»Det er ikke noget folkekrav, at vi skal have et traditionelt principprogram om alt,« siger han.

NA skal skuffe de samme vælgere

Et løst formuleret program kan vise sig at være en klog beslutning. For undersøgelsen viser, at der på langt de fleste politiske områder er et mindretal på mellem hver fjerde og hver tredje NA-vælger, der er i opposition til flertallet. Ifølge sociolog og forfatter Henrik Dahl har vælgerne hidtil opfattet Ny Alliance som en lykkepose, hvor man kan få den politik, man selv ønsker, men hvis politikken bliver skrevet ned, vil det koste vælgere.

»En tredjedel af vælgerne vil sikkert blive skuffet og gå et andet sted hen. Kynisk set må det derfor handle om at skuffe den samme tredjedel hele tiden, så det ikke hele tiden er en ny gruppe, der bliver skuffet,« siger Henrik Dahl.

Den vurdering er lektor Lars Bille dog ikke enig i. Han gør opmærksom på, at det ikke altid er logikken, der styrer vælgervandringerne. Som eksempel nævner han opbakningen til Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen, der bragede ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973.

»De kunne sige de mest rablende og mærkværdige ting i fjernsynet, og så sad vi her inde på instituttet og vurderede, at nu revnede ballonen. Men så gik de frem i meningsmålingerne,« siger Lars Bille.

Han mener, at brændstoffet i opbakningen til Ny Alliance skal findes i en voksende træthed af den historisk set usædvanlige situation, hvor en borgerlig regering er helt uafhængig af stemmer fra den politiske midte.

»Det er en stemning, som flere og flere ikke har det godt med, uden at de nødvendigvis kan sige, hvad det er, de ikke bryder sig om. I det lys kan der sagtens være folk, der kan leve med, at Ny Alliance ikke tilfredsstiller dem på alle områder, hvis de til gengæld kan bryde det fastlåste politiske billede,« siger Lars Bille.

»Det er selve den konkrete anledning til valget, optakten til valget og selve valgkampens forløb, der bliver det helt afgørende. Ny Alliance har fat i det borgerlige, konservative, socialliberale midtersegment af en eller anden karakter, og de er notorisk også de mest bevægelige. Så alt kan ske,« siger han.

Naser Khader mener, at A4’s måling bekræfter, at Ny Alliance har ramt en stemning, der er stærk nok til at opveje, at vælgernes uenighed.

»I går fortalte en kvinde mig, at hendes politisk »knaldrøde« veninde overvejede at stemme på mig, selv om hun er dybt uenig med mig på mange måder. Men hun respekterer mig og har tillid til os. Jeg tror, at det vil være usynlige og ikke målbare ting, der kommer til at holde sammen på det her parti. Jeg vil vove at kalde Ny Alliance for en slags folkebevægelse,« siger han.

Til august vil partiet fremlægge det, som Naser Khader indtil videre betegner som et manifest, og det vil ske i et tæt samspil med medlemmerne.

Planen er at udnytte fordelene ved, at partiet i høj grad er blevet til på nettet, og at en stor del af de 19.000 medlemmer derfor kan nås via e-mail og hjemmesider. Derfor er det nystartede sekretariat nu i fuld gang med at inddele medlemmerne i interessegrupper, som kan byde ind med løsningsforslag på konkrete politiske problemer og deltage i debatter om partiets politiske linje. Som et eksempel nævner Naser Khader 24-års reglen.

»24-års reglen strider mod vores ønske om, at folk gerne må uddanne sig i udlandet og nemt kunne vende hjem med mand eller kone. Da vi endnu ikke har fundet et godt alternativ til reglen, er vi åbne over for medlemmernes forslag.«

En systematisk udnyttelse af medlemmernes ressourcer til politikudvikling er ikke set tidligere i dansk politik, siger valgforsker Rune Slothuus:

»Man får dels en masse kreativitet kastet ind i politikudviklingen og i udformningen af budskaber. Samtidig får man også en test af budskabernes effekt i en fokusgruppe af stor størrelse.«

Samtidig kan det være en effektiv måde at højne loyaliteten til partiet – forudsat medlemmerne føler, de bliver lyttet til. Dilemmaet opstår, hvis medlemmerne viser sig at gå imod partiledelsens linje – for eksempel med hensyn til skattestoppet. Sker det, må de folkevalgte tage førertrøjen på, erkender Khader.

»Vi vil ikke have fokusgrupper, som skal fortælle os, hvad vi skal mene. Vi vil gøre op med kontrakt- og designpolitik. Vores fremgangsmåde vil være at komme med nogle oplæg, som vi så vil diskutere med medlemmer og sagkyndige. Vi vil lytte, men vi vil også tillade os nogle gange at gå foran og være opinionsdannere,« siger Naser Khader.

Og det vil Ny Alliance have bedre muligheder for end de gamle partier, mener Rune Slothuus, der forsker i politikeres muligheder for at flytte holdninger blandt vælgerne.

»Ny Alliance har en stor portion åbensindede vælgere, som ikke er tilfredse med deres gamle partier og derfor er på jagt efter noget nyt, så jeg tror godt, de kan overbevise deres egne, nye vælgere om, hvad det er for en skattepolitik, de skal gå ind for, hvis de har et klart budskab og kommer med en god forklaring på det.«