LÆREPENGE

Kendte firmaer i deleøkonomien kører med store underskud

Af | @IHoumark
Research:

De prøver at få os til at dele biler, tøj og meget andet med hinanden. Men flere af dem kører med underskud,viser nye regnskabstal. Professor opfordrer lønmodtagere til at tjekke de deleøkonomiske firmaer nøje, før man søger en stilling hos dem. Jobbene er langt fra altid fremtidssikrede.

»De røde tal på bundlinjen bekymrer mig ikke, så længe vi kan styre vores økonomi og bliver ved med at lave resultater,« siger Matias Møl Dalsgaard, direktør for GoMore. 

»De røde tal på bundlinjen bekymrer mig ikke, så længe vi kan styre vores økonomi og bliver ved med at lave resultater,« siger Matias Møl Dalsgaard, direktør for GoMore.  Foto: GoMore

Der bliver talt om, at netop de er fremtidens virksomheder. Airbnb, GoMore, Trendsales og mange andre. Og de bliver ofte omtalt positivt, fordi der er penge at spare, og de kan gavne miljøet. Men flere af dem kører med store underskud, dokumenterer Ugebrevet A4.

I alt 29 ud af 38 dele-virksomheder kørte med underskud i 2016.

I gennemsnit kom de 38 virksomheder ud af 2016 med et underskud på 2,3 millioner kroner. Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af virksomhedernes regnskaber. 

Nogle af de virksomheder, der havde røde tal på bundlinjen, er kendt af mange danskere - blandt andet GoMore (udleje af biler/samkørsel) og Trendsales (køb/salg af brugt tøj).

Børnesygdomme

Når så mange virksomheder, der er baseret på en internet-platform, har underskud, hænger det i nogle tilfælde sammen med, at de er under opstart.

Det forklarer erhvervsøkonom og professor ved CBS (Handelshøjskolen i København) Mark Lorenzen. Han siger: 

»De platforms-økonomiske virksomheder døjer med de samme børnesygdomme, som andre it-baserede opstarts-virksomheder ofte løber ind i.«

'Børnesygdommene' kan ifølge professoren typisk være at:

  • Man har svært ved at skabe vækst
  • Man har et stort behov for kapital for at komme i gang
  • Man har så meget fokus på ideen og teknologien, at man tænker for lidt på, hvor pengene skal komme fra, og hvordan man når bredt ud med sit produkt

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

GoMore: Vi kører fint med minus

En af de mest kendte deleøkonomiske virksomheder med danske rødder er GoMore. Via GoMore.dk kan man leje/udleje en bil eller deltage i samkørsel.

Direktøren for GoMore, Matias Møl Dalsgaard, lever fint med, at firmaet kører med underskud. Firmaet fik et minus på 11,1 millioner kroner før skat i 2016. Året før var der også et minus. 

»Hvis man kigger på vores aktiviteter i Danmark isoleret set, så giver vi overskud. Det har vi gjort siden 2016.«

»Når vi så alligevel har røde tal på bundlinjen, handler det om, at vi er i fuld gang med at investere og ekspandere i Spanien, Frankrig, Norge og Sverige,« siger Matias Møl Dalsgaard til A4 og fortsætter:

»De røde tal på bundlinjen bekymrer mig ikke, så længe vi kan styre vores økonomi og bliver ved med at lave resultater.«  

Kører i gennemsnit med underskud

I gennemsnit kører de deleøkonomiske virksomheder i Danmark med underskud

  • I 2016 var underskuddet i gennemsnit 2,3 millioner kroner. 
  • I 2015 var underskuddet i gennemsnit 1,7 millioner kroner. 
  • I 2016 kørte 30 ud af 38 virksomheder med underskud. 

 

Egenkapitalen hos de deleøkonomiske virksomheder er ikke prangende

  • I 2016 var egenkapitalen i gennemsnit 2,7 millioner kroner. 
  • I 2015 var egenkapitalen i gennemsnit 2,2 millioner kroner. 

Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Virk.dk. Gennemsnittet i 2016 er for 38 deleøkonomiske virksomheder. Gennemsnittet for 2015 er for 43 virksomheder.

 

 

 

UDVID

Resultater har han og GoMore lavet i så stor stil, at dele-virksomheden tiltrækker penge udefra. Her i sommer har GoMore fået tilført 37 millioner kroner i ny  kapital fra det franske forsikringsselskab MACIF.

Er forretningsfolk

Adspurgt om, hvad der driver ham, siger Matias Møl Dalsgaard:

»Jeg kan godt lide selve den service, vi laver til mennesker, og det brand og den kultur, som vi står for.«

- Men drømmer du ikke om at score den store gevinst?

»Selvfølgelig er vi forretningsfolk, og jeg vil da hellere tjene mange penge end få,« griner Matias Møl Dalsgaard og fortsætter:

»Men i bund grund er jeg mest interesseret i, hvordan vi tjener vores penge, og hvilken forskel vi gør for folk.« 

Underskud og fyringer

Når man ser på underskuddene hos dele-virksomhederne i Danmark, kom virksomheden Colego ud med det største i 2016 blandt de 38 på A4's liste. Et underskud på 25,2 millioner kroner. Året før var der også underskud.

Få overblik Dyk ned i de danske virksomheder

Colegos koncept er, at privatpersoner og virksomheder kan lægge en opgave op på Colego.dk. Eksempelvis om at man skal have bygget en ny carport eller har brug for hjælp fra en revisor. Herefter får man så via Colego tilbud fra tre forskellige virksomheder. Årligt formidler Colego omkring 30.000 opgaver.

Colegos koncept har fremtiden for sig, og derfor kan man godt som i 2015 og 2016 holde til at køre med underskud. Det forklarer salgschef Simon Uldall.

»Underskuddene i 2015 og 2016 skyldes, at vi har brugt mange penge på at markedsføre og brande os samt udvikle it-systemerne,« siger Simon Uldall til A4

»Vores forventning er, at vi i slutningen af 2018 eller starten af 2019, når et punkt, hvor vi giver overskud,« siger han videre. 

»Da jeg begyndte i Colego for to år siden, var vi cirka 40 medarbejdere. Nu er vi 16,« fortæller Simon Uldall, salgschef i Colego.

Underskuddene skyldes blandt andet, at Colego har haft mange ansatte. Nu er antallet skåret ned blandt andet via fyringer. I regnskabet for 2015 stod der direkte, at man i Colego havde »identificeret et behov for omkostningstilpasninger«.

»Da jeg begyndte i Colego for to år siden, var vi cirka 40 medarbejdere. Nu er vi 16.«

»Når der er skåret i medarbejderstaben, hænger det blandt andet sammen med, at vi efterhånden har fået en teknologi, som mindsker behovet for en håndholdt indsats. Altså for eksempel at vi skal ringe til vores brugere,« forklarer Simon Uldall.

»Derudover har vi heller ikke brug for så mange mennesker nu til at markedsføre os og udvikle vores it-systemer, som da vi var i opstartsfasen.«

Lønmodtagere skal tænke sig om

Colego er ikke den eneste dele-virksomhed, der har været nødt til at fyre folk. Og det er noget, man som lønmodtager gør klogt i at være opmærksom på.

»Hvis man overvejer at blive ansat i en platformsøkonomisk virksomhed, skal man - som med alle andre virksomheder - se på, om produktet og ideen er god nok. Og selvfølgelig også om der står en stærk investor bagved,« siger professor Mark Lorenzen. 

Gammel dele-virksomhed med fremtidstro

En af de mere kendte dele-virksomheder, der kører med underskud, er Trendsales. En platform, hvor folk - især kvinder - sælger og køber brugt modetøj.

I 2016 gav Trendsales et underskud på 14,8 millioner kroner, og i 2015 var bundlinjen også rød. Herom siger direktør Ole Højriis Kristensen:  

»Vi har haft nogle år med dårlig ledelse og ikke nok fokus på produktet. Det har vi fået lavet om på sidste år, og nu ser vi fremad.«

Ole Højriis Kristensen blev udpeget som administrerende direktør i 2016, efter at han siden 2015 havde været IT-chef. 

Trendsales hører til blandt de gamle dele-virksomheder, da det blev stiftet for 15 år siden i 2002. Så her kan underskuddet ikke forklares med en opstart og opbygning. Der står dog ikke en investor og råber på udbytte nu. 

»Vi håber på at gå i plus i løbet af de næste år. Vi har en investor - det familieejede Tamedia - som hellere vil have en god forretning om ti år end en halvgod forretning nu og her,« siger Ole Højriis Kristensen. 

Nogle lander overskud

Kigger man nærmere på dele-virksomheder med overskud i 2016, springer firmaer med år på bagen i øjnene. Det gælder blandt andre GulOgGratis.dk (køb/salg af ting blandt private) og Boligportal.dk (leje/udleje af boliger) i øjnene. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Boligportal.dk har eksisteret siden 1999 og hører dermed til blandt seniorerne inden for dansk platformsøkonomi. Der er flere forklaringer på, at firmaet kører med solide overskud, oplyser direktør Anders Hyldborg.

»Jeg er meget opmærksom på verdenen omkring mig, den er enormt foranderlig, og nye trends og teknologier er hverdagskost,« skriver Anders Hyldborg til A4. Han fortsætter:

»For mig har det altid handlet om at skabe en organisation, som har fokus på at levere værdi til kunderne. Men også evne og have modet og kompetencerne til at sortere, rumme og udnytte det faktum, at alt ikke er, som det var i går, for det er det ikke.« 

Til politikerne: Væk med gråzoner

Regeringen har ved flere lejligheder meldt ud, at den gerne vil fremme deleøkonomien i Danmark. Der står blandt andet i regeringsgrundlaget fra 2016:

»Man ønsker, at Danmark kan udnytte deleøkonomiens potentiale.«

I regeringsgrundlaget lover regeringen, at den vil komme med en strategi for deleøkonomien inden udgangen af i år. Men hvad skal der politisk til, for at flere virksomheder kommer ud med sorte tal - altså overskud på bundlinjen?

Der har GoMore-direktør Matias Møl Dalsgaard et klart svar på: 

»Vi ønsker helt specifikt, at der bliver udarbejdet nye regler for beskatning i forhold til privates udlejning af deres bil. Lidt á la den lovgivning, der i dag er for privates udlejning af sommerhuse.«

»Som det er nu, er det svært for vores medlemmer at finde ud af skattereglerne, når de udlejer.« 

Han mener i øvrigt, at det generelt er et problem for mange dele-virksomheder, at lovgivningen halter bagud i forhold til udviklingen og de teknologiske muligheder.

»En hel del af lovgivningen herhjemme er ikke gearet til deleøkonomien. Der er for mange uklarheder og gråzoner,« siger Matias Møl Dalsgaard.