Karriereplaner styrer teenageres fritidsjob

Af

Unge helt ned til 15 år vælger fritidsjob efter, om det matcher deres planer for fremtiden. To ud af tre unge mener, at et fritidsjob gavner deres karrieremuligheder. Arbejdsgiverne klapper i hænderne, mens flere eksperter er bekymrede for, at de unge låser sig fast for tidligt.

Foto: Foto: Liv Høybye, Polfoto.

CV-RYTTERI Flaskedreng, avisbud eller ekspedient. De fleste unge vælger at supplere lommepengene eller SU’en med arbejde efter skole. Men selv om lønnen er vigtig, tænker de unge i alderen 15 til 20 år også meget over, hvad der gavner deres fremtidige karriere.

To ud af tre unge giver i en ny undersøgelse udtryk for, at deres fritidsjob gavner deres karrieremuligheder.  Bevidstheden om karrieren skal ses i lyset af, at størstedelen af de unge i undersøgelsen endnu ikke er færdig med deres ungdomsuddannelse og dermed sporet lidt ind på et fremtidigt erhverv.

Undersøgelsen er gennemført af Epinion for HK Ungdom, og den viser også, at knap hver fjerde blandt de unge mener, at det vigtigste, når de vælger et fritidsjob, er, at det skal være relevant for deres studie.

Det er positivt, at de helt unge har et fritidsjob, fordi det giver dem kendskab til arbejdsmarkedet, mener Camilla Hutters, udviklingsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aarhus Universitet. Men hun mener samtidig, at det er bekymrende, hvis de helt unge i en for tidlig alder begynder at spekulere i, hvor de vil gøre karriere.

»Ofte ændrer arbejdsmarkedet sig, inden de unge er færdiguddannede. Samtidig oplever mange unge det som et problem at finde et bestemt mål og gå benhårdt efter det. For mange gange ændrer målet sig. Det, man troede, var helt fantastisk, viser sig måske ikke at være så spændende alligevel. I ungdommen er de fleste jo meget afsøgende,« siger hun.

Camilla Hutters mener derfor, de unge skal bruge deres fritidsjob på at afprøve forskellige typer af job.

»De unge kan i højere grad træffe kvalificerede valg, hvis de kan træffe dem på baggrund af nogle konkrete erfaringer,« siger hun.

Målretning kræver et mål

Undersøgelsens resultater viser, at de senere års forsøg på at få de unge til at tænke langsigtet i forbindelse med deres uddannelse har virket. Det mener lektor Camilla Hutters.

»De unge skal i en tidlig alder lave planer for deres videre uddannelsesforløb. Samtidig er der fra politisk hold skabt en forståelse af, at det er vigtigt at sætte sig nogle mål, hvis man skal klare sig senere i livet,« siger hun.

Den holdning deles af kollegaen Niels-Henrik Møller Hansen, ph.d. ved Center for Ungdomsforskning.

Han påpeger samtidig, at de unges fokusering på konkrete mål i en tidlig alder kan betyde, at de unge bliver for snæversynede.

»De unge fravælger måske ting, som ikke umiddelbart indeholder bestemte kundskaber, som de konkret kan bruge i deres karriere. Der er ikke plads til erfaringer, som danner den unge mere alment. Og det åbner jo op for en diskussion om fagligheden kontra det hele menneske,« siger han og fortsætter:

»Eventuelle negative effekter er jo umiddelbart usynlige. Men det kan være, at man om nogle år finder ud af, at der var et udbytte ved, at de unge orienterede sig bredere.«

Niels-Henrik Møller Hansen påpeger samtidig, at resultaterne viser, at de unge ikke er så dovne og forvirrede, som de nogle gange bliver fremstillet som.

»Undersøgelser understreger, at mange af de helt unge i dag er opmærksomme på, at det, de gør, kan have indflydelse på deres senere muligheder. Ofte hører man jo, at de unge har en problematisk adfærd. Men faktisk opfører de sig meget fornuftigt,« siger han.

Virksomhederne efterspørger erfaring

Undersøgelsen viser, at kun hver syvende mener, at det vigtigste for dem er, at deres fritidsjob er ’in’. De unge er altså mere optaget af, at deres job skal være relevant for deres studie.

Et resultat, der vækker begejstring hos erhvervsorganisation Dansk Erhverv. De unges fokusering på studierelevant arbejde ligger nemlig fint i tråd med arbejdsgivernes krav. Det fortæller Emilie Wedell-Wedellsborg, erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Erhverv.

»Det er yderst fornuftigt, at også de unge er velovervejede i deres valg af fritidsjob. Det passer godt med de mange undersøgelser, der viser, at arbejdsgiverne netop prioriterer, at de unge har relevant joberfaring, når de skal ansættes,« siger Emilie Wedell-Wedellsborg.

Ifølge hende har tidligere undersøgelser vist, at mange arbejdsgivere faktisk prioriterer relevant joberfaring højere end hvilke fag, de unge har haft, eller om de har været på faglige ophold i udlandet.

Hos HK Ungdom, som står bag undersøgelsen, er man også glad for, at de unge prioriter fritidsjob, som underbygger deres studie. Formand Dan Larsen siger:

»Det giver jo en større forståelse for, hvad det er for en branche, man er på vej ind i.«

Han hæfter sig samtidig ved, at det særligt er de unge fra de erhvervsrettede uddannelser, som er bevidste om, at deres fritidsjob skal underbygge deres studie. Med andre ord er du på vej til at blive kontorassistent er du mere på udkig efter studierelevant arbejde, end hvis du går på det almene gymnasium.

Praktiske erfaringer er vigtige

85 procent af de unge mener, at det vigtigste, når de vælger et fritidsjob, er, at arbejdstiden skal være fleksibel. En tendens, der vækker begejstring hos Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»Det er vigtigt, at fritidsjobbet ikke tager for meget tid fra studiet. Det kan nemlig betyde, at den studerende bliver forsinket på studiet,« siger Torben Holm.

Han er glad for, at også de helt unge forstår vigtigheden i at koble den teoretiske viden, de lærer på studierne, med erfaringer fra virkelighedens arbejdsmarked.

Men han er samtidig bekymret for, at mange af de unge studerende havner i fritidsjob, som ikke er så studierelevante, som de havde håbet.

»Vi ser alt for ofte, at de studerende får lov at rende rundt og skubbe papir rundt i forskellige bunker og lave kaffe. Og det er altså ikke studierelevant arbejde, selvom det måske var under den overskrift, jobbet var slået op.«

Torben Holm mener, at mange virksomheder ikke har råd til at ansætte studerende, hvilket har betydet, at der bliver færre studierelevante fritidsjob.

Dan Larsen fra HK Ungdom påpeger, at det er vigtigt, at de unge er opmærksomme på deres løn- og arbejdsforhold. Specielt når det måske er første gang, de stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet.

»De skal ikke gå på kompromis i jagten på et studierelevant arbejde. De skal have den rigtige løn, og de skal have det korrekte sikkerhedsudstyr, hvis de eksempelvis arbejder med maskiner,« siger Dan Larsen.

Cv-ræset stresser de unge

Resultaterne fra Epinion-undersøgelsen bekræfter mange af de undersøgelser, Center for Ungdomsforskning tidligere har gennemført, fortæller lektor Camilla Hutters. Hun mener, en del af forklaringen på karriere-bevidstheden blandt unge er, at krisen har skabt en øget konkurrence blandt de unge om at få en fod ind på arbejdsmarkedet.

»Man kan sige, at de unge skal dobbeltkvalificere sig. De skal både have en uddannelse, men de skal også have noget på cv’et. En tænkning, som ikke er ny, men som de senere år er blevet markant skærpet blandt de unge,« siger hun

Hun pointerer, at svarene i undersøgelsen er udtryk for en idealforestilling, som ikke altid vil stå mål med de unges virkelighed.

»Svarene i undersøgelsen dækker jo over de unges forestillinger om, hvad man bør gøre. Men ser man på den reelle virkelighed, er der jo mange, som har problemer med at leve op til det ideal. Og det kan betyde, at de oplever, at de ikke slår til og ikke gør det rigtige.«

En udvikling, der ifølge Camilla Hutters kan få den konsekvens, at flere unge får psykiske trivselsproblemer i form af stress og præstationsangst.

Emilie Wedell-Wedellsborg fra Dansk Erhverv er enig i, at krisen skærper bevidstheden hos de unge, og gør selv de helt unge mere fokuserede på at fremme deres senere muligheder på arbejdsmarkedet. Hun er dog ikke bekymret for, at de unge stiller for store krav til sig selv. 

»I international sammenhæng er danske unge nogle af de unge, som bliver senest færdige med deres uddannelse. De har altså masser af år til at komme igennem deres uddannelse, og de får SU igennem hele forløbet. Så det er ikke noget, der umiddelbart bekymrer mig,« siger hun.

Polarisering

Mange unge kan sagtens håndtere at følge med i skolen eller på studiet samtidig med, at de har et fritidsjob. Men ifølge Niels-Henrik Møller Hansen fra Center for Ungdomsforskning er det dog ikke alle unge, der kan det.

»Man ser en væsentlig polarisering blandt de unge. Der er dem, som ikke lige tænker i, at deres fritidsjob kan have et udbytte, der ligger ud over lønnen. Og så er der andre, som er meget bevidste om at bruge fritidsjobbet som et trin i deres karriere,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Samme tendens ser man inden for de fritidsinteresser, de unge går til efter skole.

»Umiddelbart går man jo til fodbold for at have det sjovt. Men nogle klubber er begyndt at sige, at de lærer noget om demokratisk deltagelse, og trænerrollen bliver oversat til, at man får lederegenskaber. Man siger altså, at de får nogle kvalifikationer, de kan tage med sig videre og bruge i deres karriere.«

Men ifølge Niels-Henrik Møller Hansen er det ikke alle unge, der har mentalt overskud til at tænke i de baner.

»Og det betyder, at fritidsjobbet eller en fritidsinteresse bliver en arena, hvor nogle oplever nederlag, fordi de ikke kan leve op til de krav. Det er en uheldig udvikling, fordi det risikerer at skille nogle resursesvage unge ud,« siger han.