Karriere er et fremmedord i det offentlige

Af

Offentligt ansatte vurderer, at de har langt dårligere muligheder for at klatre op ad karriere­stigen end deres privatansatte kolleger, viser ny undersøgelse. Forsker mener, at det skader de ­offentlige arbejdspladsers muligheder for at rekruttere nye og anderledes medarbejdere.

FORFREMMET Karriere klinger ikke lige rent i alle ører. Alligevel er der noget, der skurrer, når kun en tredjedel af de offentligt ansatte føler, at deres arbejdsplads tilbyder dem gode muligheder for at avancere og gøre karriere.

Kun 34 procent af de offentligt ansatte erklærer sig i en undersøgelse, Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, enige i, at de på deres arbejdsplads har mulighed for at klatre op ad karrierestigen. Hos deres kolleger ude i det private erhvervsliv ser over halvdelen, 55 procent, muligheder for avancement og karriereklatring.

De offentligt ansatte er heller ikke i tvivl om, at den private sektor er bedst til det med avancement og karriere. Flere end tre ud af fire offentligt ansatte mener, at der er bedst mulighed for at gøre karriere på det private arbejdsmarked, mens blot syv procent peger på den offentlige sektor.

Når man dykker ned i de enkelte faggrupper i den offentlige sektor, viser det sig, at offentligt ansatte HK’ere er et lille stykke over gennemsnittet, når det handler om vurdering af karrieremulighederne. 41 procent af dem ser karrieremuligheder på arbejdspladsen – pænt over sosu-assistenternes 28 procent og ikke mindst folkeskolelærerne, der rammer bunden med bare 16 procent.

Det er svært at få øje på karrieremulighederne i lærerfaget, mener Niels Egelund, professor og institutleder på Danmark Pædagogiske Universitetsskole. Og det er bekymrende, fordi det svækker skolernes muligheder for at trække dygtige unge til faget i en tid, hvor arbejdsgivere i alle brancher kæmper om de unges gunst.

»Det betyder, at de unge, der har nogle ambitioner i maven, og som ønsker at udvikle sig i jobbet, finder lærerjobbet mindre attraktivt. Lærerjobbet – og mange andre job i den offentlige sektor – kommer dermed til at appellere til mennesker, der prioriterer sikkerhed og den gode pension meget højt,« siger Niels Egelund.

Overlærer bliver man altid

Overlærer skal man nok blive, hvis man bliver i faget længe nok, men derudover tænker skolerne alt for lidt i karrieremuligheder som eksempelvis at blive fagleder eller videreuddanne sig til gymniasielærer, mener Niels Egelund:

»Man skal ikke undervurdere, at arbejdsmarkedet har ændret sig markant i de seneste årtier. Det har betydet, at der er masser af spændende job- og udviklingsmuligheder for de fleste unge inden for de fleste fag, hvor de har kunnet se gode muligheder for at attraktivt og fleksibelt arbejdsliv. Men de offentlige fag – og især lærerfaget, som jeg kender mest til – har stået stille. Her står den stadig på »én gang lærer – altid lærer«. Og her taber et fag som lærerfaget altså mange unge på gulvet.«

Hos de kommunale arbejdsgivere er der ifølge Mads Lebech (K), borgmester på Frederiksberg og formand for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg, stor opmærksomhed på at tilbyde attraktive arbejdspladser med mulighed for at udvikle og efteruddanne sig. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis det skal lykkes at tiltrække de mange nye medarbejdere, som kommunerne får brug for i de kommende år. Og en af vejene er bedre karrieremuligheder:

»Det skal ikke være sådan, at når man én gang har valgt et job i det offentlige, så bliver man puttet ind på en hylde resten af livet. Blandt andet derfor har vi sat fokus på lederudvikling, og også i trepartsaftalen (med regeringen og fagbevægelsen, red.) fremhævet ledernes rolle som vigtig. Så der er karrieremuligheder i det offentlige, men de er anderledes end i det private. Der er generelt i det offentlige en lidt fladere struktur i organisationerne. Det betyder, at der heller ikke er så mange lederjob at gå efter for medarbejderne,« siger Mads Lebech.

Han mener dog, at de unge allerede, når de vælger et job i det offentlige, ved, at de klassiske karrieremuligheder ikke er til stede i samme grad som på det private arbejdsmarked. Derfor er kommunernes vigtigste rekrutteringsmiddel ifølge Mads Lebech de kommunalt ansattes muligheder for hele tiden at udvikle sig menneskeligt og fagligt via for eksempel efteruddannelse.

Noemi Katznelson, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Learning Lab Denmark, mener godt, at den offentlige sektor kan lykkes med at tiltrække medarbejdere, selv om mulighederne for at få »stjerner på skulderen« ikke er de samme som i det private:

»Mange unge tænker jobvalg meget konkret – altså »jeg kunne tænke mig at arbejde med børn« eller »jeg vil gerne være politibetjent«. De færreste 16-årige tænker job- og uddannelsesvalg som en langsigtet proces, siger Noemi Katznelson.

Hun peger på, at pædagog og sygeplejerske stadig er topscorere på de unge pigers ønskeliste til uddannelse og job. Og ingen af de elementer, der ligger højest i undersøgelser af unges karrierevalg, handler ret meget om at avancere. Derimod handler de om at lave noget meningsfuldt.

»To ting scorer lige højt, nemlig muligheden for at udvikle sig og få nye udfordringer samt et godt sammenhold med kollegerne. Højt på listen ligger også »at gøre noget for andre« og en god løn. I hvert fald de første ting kan de offentlige arbejdspladser tilbyde,« siger ungdomsforskeren.

Lærere vil ikke være ledere

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ser det heller ikke som noget problem, at kun 16 procent af folkeskolelærerne mener, at de har gode muligheder for at avancere og gøre karriere på deres arbejdsplads. Han mener, at lærere er allermest lykkelige, når undervisning, børn og gode kolleger går op i en højere enhed. De færreste drømmer om at avancere til skoleledere.

»Der er ikke mange muligheder for at gøre karriere som lærer i folkeskolen, og det er ok. Lærerne ønsker bedre muligheder for at give god undervisning og selv blive dygtigere via uddannelse, ikke central styring og afprofessionalisering af faget,« mener Anders Bondo Christensen.

Det kan godt være, at karrieremulighederne er forholdsvis begrænsede i den offentlige sektor, men i de kommende år vil der – helt af sig selv – komme mange muligheder for dem, der går med en lille leder i maven. Det vurderer Claus Christian Jensen, sekretariatsleder i Væksthus for Ledelse, et samarbejde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer om at styrke ledelse i kommuner og regioner. Blandt de store årgange, som er på vej på pension, sidder nemlig mange ledere:

»Vi har i en undersøgelse fundet ud af, at der blandt andet på grund af et naturligt generationsskifte skal findes 24.000 nye ledere i den offentlige sektor i de kommende år. Det efterlader jo 24.000 »huller«, som kan betyde et gearskift i karrieremuligheder. Går man efter ledelse som en karrierevej i den offentlige sektor, ser fremtiden derfor lys ud,« siger Claus Christian Jensen.

Væksthus for Ledelse arbejder derfor netop nu med projektet »Ledere, der spirer«, som blandt andet skal gøre karrieremulighederne synlige for medarbejderne og gøre kommuner og regioner mere opmærksomme på at »dyrke talenterne« og sætte spot på mulige kommende ledere.