Karen Jespersen vil opdrage forældre

Forældre skal lære at tage ansvar for deres børn, og forstår de ikke det, må staten om nødvendigt straffe dem økonomisk. Det mener velfærdsminister Karen Jespersen (V), der trods partiskift stadig hylder det socialdemokratiske idégrundlag om, at pligter kommer før rettigheder.

ANSVARSFØLELSE Forældre skal sørge for, at deres børn får læst lektier, møder veludhvilede og til tiden i skole, har fået nærende morgenmad og har madpakken fyldt med sund kost. Den opsang kommer fra Mor Karen alias Venstres velfærdsminister Karen Jespersen. Hun diskuterer i øjeblikket med andre ministre, hvordan borgernes personlige ansvar kan styrkes.

»Der er nogle forældre, som ikke får lært børnene, at hvis du ikke møder til tiden om morgenen, så har du meget sværere ved at klare dig senere i livet. Overordnet set skal vi have styrket både forældrenes, børnenes og skoleledernes ansvarsfølelse. Vi har en kæmpe opgave med at styrke og fastholde den grundlæggende følelse af pligt i forhold til at opdrage sine børn og tage ansvar for, hvad der foregår i børnehaver og skoler,« siger Karen Jespersen i et interview med Ugebrevet A4.

Hun er engageret i en regeringskampagne for at tage større ansvar og er formand for en arbejdsgruppe, der blandt andet ser på, om staten i højere grad skal tage penge fra de forældre, der ikke lever op til socialforvaltningers krav om, at de skal tage vare på deres børn. De seneste to år har kommuner haft mulighed for at fjerne børnechecken, hvis forældrene ikke lever op til krav om eksempelvis at få deres børn i skole om morgenen – det såkaldte forældrepålæg. Ifølge en evaluering af 24 sager om forældrepålæg har mindst 10 af dem haft en positiv virkning.

»I de få tilfælde, hvor forældrepålægget er brugt, har det haft gode konsekvenser. Derfor ser vi i regeringsudvalget nærmere på, om vi kan bruge økonomiske incitamenter til at styrke ansvarsfølelsen. Om vi kan komme videre ad den vej,« siger Karen Jespersen.

Men trusler om økonomisk pisk er vel ikke det eneste, der skal til for at få forældre til at oppe sig?

»Nej, selvfølgelig ikke. Tidligere blev man oplært til forældrerollen af mostre og søstre og andre. Men nu mangler mange – især ressourcesvage – forældre kompetencer. Derfor skal vi fra offentlig side gå mere ind og hjælpe forældre med rollen. Eksempelvis ved at opprioritere sundhedsplejerskernes arbejde med at lære forældre at være forældre. Det drejer sig om helt små ting, som at det ikke kan nytte noget, at du kommer saftevand i sutteflasken. Men man kan også se, at der nu er velfungerende forældre, der går på aftenskole for at lære at være forældre. Det kan man grine af og tænke, at det er for langt ude. Men det handler om, at der er nogle, der ikke hjemmefra har lært om noget så basalt som eksempelvis at spise sundt.«

Ansvarsfølelsen er truet

Regeringen insisterer på ikke bare at styrke forældreansvaret, men borgernes ansvar generelt for andre mennesker og samfundet som sådan. Ifølge Karen Jespersen er den personlige ansvarlighed under pres i det danske samfund og kan nemt svækkes i de kommende 10-20 år.

»Vi har stadig meget stor tillid til hinanden i Danmark, og det er med til at holde det hele sammen. Men hvis individualiseringen – som også har mange positive sider – bare får lov til at køre, så svækker du ansvarsfølelsen,« siger hun.

»Ydermere fik du efter højkonjunkturen i 1960’erne og med 68-generationen, som jeg selv er en del af, en svækkelse af ansvarsfølelsen. Det var meget tydeligt i skolepolitikken med parolen om børns ansvar for egen læring – »hvad synes du selv-pædagogikken«. Den gang fik vi smidt noget ud med badevandet, som absolut ikke skulle have været smidt ud. Men vi så det som et opgør med et gammeldags Morten Korch-samfund. Nu er der brug for en værdikamp, der styrker ansvarsfølelsen.«

Hvor skal den værdikamp foregå?

»På alle niveauer. Tag bare de skoleledere, der sender breve med hjem til forældre, hvor der står: »Kære forældre, det er jeres ansvar, at jeres børn møder veludhvilede i skolen, har fået morgenmad, har læst lektier og har rent gymnastiktøj med. Hvis I ikke sørger for det, bliver I indkaldt til et møde.« I de skoler daler fraværet, og undervisningen bliver mere succesrig. Det er et eksempel på, at du godt kan rykke holdninger. Det hjælper med en debat, men der skal også fra lovgivningssiden stilles krav om, at man i skoler, børnehaver og andre institutioner præciserer sit værdigrundlag.«

Men er du ikke medlem af en regering, der har gjort det offentlige til et »frit valgs-supermarked«, hvor forældre eksempelvis bare tager deres børn ud af skolen, hvis skolen stiller krav?

»Jeg vil snarere sige, at problemet er omvendt, at der er en masse skoler, der ikke stiller krav til eleverne, så det er også det, du kan reagere på ved at sige: I stiller ikke krav nok! Og her synes jeg, det er fint, at folk kan vælge mellem mange forskellige ydelser i både offentlige og private institutioner.«

Lad dog pårørende hjælpe

Børn og unge er ikke det eneste område, hvor velfærdsministeren er optaget af at ansvarliggøre familien mere. Det gælder også på ældreområdet. For nylig lagde hun op til, at det i serviceloven skulle fremgå, at pårørende skal inddrages mere i ældreplejen.

Men det er da en meget klassisk, borgerlig, snæver måde at tænke civilsamfund på. Konsekvensen af at lægge mere over til familien er vel, at det skaber afhængighed, større ulighed og kvinden bliver højst sandsynligt mere belastet. Er det ikke et tilbageskridt?

»Sludder. Min pointe er jo bare at sige, at de, der arbejder med visitering af hjælp til de ældre i kommunerne, faktisk skal være opmærksom på, at mange pårørende gerne vil inddrages. Jeg har faktisk fået mange reaktioner fra pårørende til både ældre og psykisk syge, som har oplevet at blive skubbet væk af systemet. Det er jo ærgerligt, når der er en kæmpe ressource der. Det er bare det, jeg siger. Jeg er ikke ude på at trække det offentliges ansvar tilbage. Tværtimod.«

Hvis du skal vurdere dit projekt fra dengang, du var socialdemokratisk socialminister – står du så for det samme projekt, bare i en borgerlig-liberal regering?

»Ja, sådan oplever jeg det.«

Du er altså konstanten – og det er omgivelserne, der har forandret sig.

»Jeg har også forandret mig, men du vil ikke kunne finde de store forskelle på det, jeg siger nu, og så det, jeg sagde dengang. Det afspejler også, at fordi der er så stor holdningsmæssig konsensus i den danske befolkning, så er der også konsensus mellem partierne, ikke? Der var jo nogle bestemte områder, der gjorde, at jeg skiftede parti. Det skyldtes Socialdemokraternes store svigt.«

Socialdemokraterne har svigtet

Ifølge Karen Jespersen var det først og fremmest i forhold til mennesker med indvandrerbaggrund og i forhold til folkeskolen, at socialdemokraterne svigtede, når det handlede om pligter og ansvar i 1990’erne.

»Man glemte at fortælle, hvad der er værdigrundlaget i vores samfund op igennem 1990’erne. Ikke mindst fordi man havde radikale undervisningsministre. Det var lige præcis det, der ikke var brug for i 1990’erne. Hvis man havde haft socialdemokratiske undervisningsmini­stre, ville det have været bedre. Men man glemte holdnings- og værdipolitikken. Overlod den til de forkerte. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind.«

Men nu er der jo sket ændringer hos Socialdemokraterne. Den tidligere partiformand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen har lagt op til selvransagelse, socialordfører Mette Frederiksen lægger op til at styrke pligter, unge socialdemokrater skriver kronikker om, at man skal styrke pligterne og så videre. Hvordan har du det med det?

»Jeg kan jo godt se, at der sker noget. Heldigvis er Socialdemokraterne stået på vognen, ikke? Og det er helt i overensstemmelse med den måde, som Nyrup og andre med rødder i fagbevægelsen har tænkt, at pligter kommer før rettigheder. Men hvor langt det bærer, har jeg svært ved at vurdere.«

Politikerne er altså enige om, at danskerne skal have flere pligter, og at der skal justeres ved ansvarsfordelingen mellem det offentlige og borgerne. Men ifølge en undersøgelse udført for Ugebrevet A4 i september 2007 synes danskerne, at de påtager sig rigeligt med ansvar.

Borgerne vil ikke have det, hvorfor prædiker I så større pligtfølelse?

»Det personlige ansvar er for mig selve fundamentet for velfærdssamfundet. Det, at vi betaler så meget i skat, er båret af en personlig ansvarsfølelse for velfærden.«

Så vi skal tilbage til socialdemokraternes og fagbevægelsens tankegods om pligter først – rettigheder til sidst?

»Et godt samfund begynder jo med, at du skal gøre mod andre, hvad du gerne vil have, at de skal gøre mod dig. Men det handler også om de liberale frihedsværdier. Som forfatteren John Steinbeck skrev engang: »Spørg den største massemorder om vej, og han bliver noget af det mest hjælpsomme og imødekommende«. Pludselig er der én, der forventer noget af dig – og regner med din hjælp. Den mekanisme kender man jo godt selv, ikke?«