Karen Jespersen tror hun er integrationsminister

Af

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) snakker mere om muslimer og integrationspolitik end om udstødte, hjemløse og misbrugere ifølge en ny medieanalyse. Det er hun nødt til, hvis hun skal bevare sin synlighed, mener ekspert. Alligevel siger mange vælgere, at statsministeren bør gribe ind og give Karen Jespersen ordre til at koncentrere sig om sit eget ministerområde.

KÆPHESTE Skal man alene dømme ud fra mediernes dækning af velfærds- og ligestillingsminister Karen Jespersens (V) arbejde, ligger det lige for at konkludere, at hun for længst har overtaget sin kollega Birthe Rønn Hornbechs (V) plads i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Siden Karen Jespersen blev udnævnt til minister 12. september 2007 har hun optrådt i ikke færre end 370 artikler, der på den ene eller den anden måde handler om muslimer. Og hele 438 gange har hun figureret i artikler om integrationspolitiske emner. Til sammenligning har hun kun fundet vej ind i 20 artikler om udstødte, 37 artikler om misbrugere, 53 artikler om kontanthjælpsmodtagere og 111 artikler om hjemløse. Det viser en kortlægning af velfærdsminister Karen Jespersens optræden i trykte medier, som medie­databasen Infomedias Analyseafdeling har foretaget for Ugebrevet A4.

Og helt galt ser det ud det seneste halve år. Hver gang hun har optrådt i 40 artikler, hvor muslimer er nævnt, er hun nævnt i én artikel om udstødte.

Nu findes der selvfølgelig også muslimer, der har problemer og med rette kan betegnes som udsatte. Men alligevel skriger de nye tal ifølge SF’s socialordfører Özlem Cekic til himlen.

»Det bekræfter fuldstændig den oplevelse, vi har med Karen Jespersen her på Christiansborg. Det er næsten umuligt at få hende i tale om hendes ressortområde. Jeg har været ordfører siden 2007, og det er ikke lykkedes mig en eneste gang at få hende til at tage en debat i radio, TV eller aviser om de udsatte grupper. Men i det øjeblik, det handler om muslimer, så er hun den første til at udtale sig,« siger Özlem Cekic og fortsætter:

»Karen Jespersen interesser sig ikke for sit ministerområde. Hun brænder ikke for det. Egentlig vil hun nok helst være minister for muslimer.«

Karen Jespersens optræden undrer også de radikales socialordfører Marianne Jelved. I otte år har hun været økonomiminister og besidder derfor et indgående kendskab til, hvor meget man som minister kan blande sig i sine kollegers politikområder.

»Karen Jespersen er almindelig og menig minister. Hun er ikke partileder i en koalitionsregering. Derfor er det meget usædvanligt, at hun i det hele taget beskæftiger sig med en anden ministers område. Og så i det omfang,« siger Marianne Jelved.

Uh uh, hvor er du?

Den kritiske holdning til Karen Jespersens fokus synes at blive delt af store vælgergrupper. Af de adspurgte i en ny meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 svarer 37 procent, at Karen Jespersen fokuserer for meget på muslimer. 16 procent er af den modsatte holdning.

Ikke overraskende er utilfredsheden mest udbredt blandt SF’s, Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres vælgere. Her ser omkring halvdelen af de adspurgte gerne, at Karen Jespersen (V) snart skifter fokus.

Men selv blandt regeringspartiernes vælgere er mange utilfredse med Karen Jespersens interesse for muslimer. Det gælder hos 24 procent af de konservative. Og i ministerens eget bagland mener 21 procent, at velfærdsministeren burde beskæftige sig med andre ting.

Faktisk går mange vælgere så langt, at de mener tiden er inde til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sætter Karen Jespersen på plads og beordrer hende til at koncentrere sig om sit eget ministerområde.

40 procent af alle vælgere erklærer sig således enige i, at statsministeren burde give velfærdsministeren besked på at koncentrere sig om velfærd frem for integrationspolitik.

Holdningen har tilmed også vundet hævd blandt regeringspartiernes vælgere. Hos de konservative så 30 procent gerne, at statsministeren tog et møde med velfærds- og ligestillingsministeren, mens 22 procent af Venstres vælgere har den holdning.

Muslim-mani

De nye tal rammer ned i en lang og stadig verserende debat om Karen Jespersens interesse for integrationspolitiske spørgsmål og muslimers livssyn og leveformer. For selv om Karen Jespersen er udnævnt til minister i et af regeringens såkaldte superministerier og har ansvar for tunge ressortområder som social-, handicap-, børne- og ungepolitik, så er det især i forhold til andre emner, at hun har gjort væsen af sig.

Det blev sat på spidsen, da hun sidste år i november gik hårdt til angreb på en ny rapport fra Integrationsministeriet, der lagde op til en dialog-orienteret linje over for ekstremister.

I dagene efter rasede debatten mellem partifællerne, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og velfærdsminister Karen Jespersen og deres respektive embedsmænd, hvilket endte med, at statsministeren satte de to ministre på plads.

»Det er uacceptabelt at kaste sig ud i offentlige skænderier, der skaber usikkerhed om regeringens politik,« lød meldingen fra den nærmest altid netop hjemvendte Anders Fogh Rasmussen.

Hvorvidt statsministeren til syvende og sidst er træt af Karen Jespersens deltagelse i den integrationspolitiske debat, er dog langtfra sikkert, mener de radikales socialordfører Marianne Jelved.

»Nu er det jo muligt, at statsministeren opfatter det her set-up med Karen Jespersen som noget, der styrker regeringen, og derfor lader det passere,« siger hun.

Ud fra et rent strategisk hensyn kan den holdning også være fornuftig, vurderer professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen.

»Alternativet er at Karen Jespersen bliver meget profilløs,« siger han og fortsætter:

»Det er meget svært at være udfarende som minister på det sociale område. Siger du eksempelvis, at du vil gøre noget for folkepensionisterne, så koster det en forfærdelig masse penge. Så er det lettere at gå ind i integrationsdebatten, hvor ministeren i forvejen også har et navn og er leveringsdygtig i skarpe meninger.«

De svageste taber

At Karen Jespersen af strategiske hensyn gør ret i at bibeholde sit fokus på muslimer og den integrationspolitiske debat, er SF’s socialordfører Özlem Cekic imidlertid hamrende ligeglad med.

»Som minister har man ansvar for at løse de problemer, der er på ens ressortområde. Man skal ikke være minister for at få genvalgt regeringen, men for at gøre et stykke arbejde for velfærdssamfundet og danskerne,« siger hun.

Og det stykke arbejde tager Karen Jespersen i øjeblikket ikke hånd om, mener SF’s socialordfører. Hun nævner som eksempel, at der er blevet brugt et år på at sætte et møde op om evalueringen af førtidspensionsreformen. Men ministeren bliver bare ved med at melde afbud.

»Jeg kan ikke få hende i tale, hvis det drejer sig om udsatte grupper. Hun interesserer sig ikke for det. Det kan vi også se, når vi diskuterer satspuljemidlerne,« siger hun og fortsætter:

»Det er kun i det øjeblik, samtalen handler om muslimer, at ministeren er helt oppe på dupperne.«

På spørgsmålet, om ikke ministeren ligesom alle andre politikere har lov til at blande sig i de sager, som hun finder relevant, svarer Özlem Cekic:

»Selvfølgelig har hun det. Men så skal hun bare ikke være minister.«

I Det Konservative Folkeparti mener socialordfører Vivi Kier, at det er pressen selv, der styrer, hvad velfærdsministeren udtaler sig om.

»Hvad er det, ministeren bliver spurgt om, og hvad bliver hun ikke spurgt om? Jeg mener ikke, vi kan bruge den optælling til noget,« siger Vivi Kier, der ikke vil udtale sig om, hvor vidt hun finder Karen Jespersens balance mellem muslimer og socialt udstødte passende.

Velfærdsminister Karen Jespersen er blevet præsenteret for A4’s meningsmåling og medieanalyse, men hun ønsker ikke at kommentere dem. Hun har dog tidligere taget skarp afstand fra Özlem Cekics kritik, som hun har kaldt »en skræmmende måde at føre politik på«.

Ligeledes lyder det fra Velfærdsministerens presseafdeling, at evalueringen af førstidspensionsreformen ikke er kommet videre, fordi regeringen afventer Arbejdsmarkedskommissionens rapport og anbefalinger, der offentliggøres medio 2009.