Kapitalismens vildveje

Af

Glem alt om at hjælpe verdens nødlidende. Brug i stedet kræfterne på at skabe og manipulere nye behov hos verdens rigeste. Sådan lyder mantraet i den moderne økonomi ifølge den amerikanske professor og forfatter Benjamin R. Barber. Han mener, at kapitalismens logik i de seneste 30 år er blevet forskruet i en sådan grad, at det i dag går ud over civilsamfundet, demokratiet og verdens fattige.

AFSPORET Det er nok de færreste, der vil sætte spørgsmålstegn ved nytten af Thomas Alva Edisons opfindelse af den moderne glødelampe. Siden introduktionen i 1879 har glødelampen i bogstaveligste forstand gjort livet uendeligt meget lysere for milliarder af mennesker.

Anderledes forholder det sig med mange af de produkter, der i dag introduceres på den globale markedsplads. Ofte er der tale om varer, der på ingen måde opfylder et udækket behov hos aftagerne og gør mere skade end gavn. Det mener den amerikanske professor og bestsellerforfatter Benjamin R. Barber, der i sin nyeste bog »Consumed – How markets corrupt children, infantilize adults and swallow citizens whole« retter en hård kritik mod den moderne kapitalisme.

»Oprindeligt bragte kapitalismen næstekærlighed og egeninteresse sammen. Hvis du producerede varer, der opfyldte et reelt behov i dine omgivelser, blev du belønnet samtidig med, at du skabte fremgang og velstand i dine omgivelser. Men i de rigeste dele af verden er de fleste behov opfyldt, derfor har fokus også flyttet sig. Målet er i dag først og fremmest at manipulere og skabe nye behov, som virksomhederne så kan opfylde,« siger Benjamin R. Barber og sætter sig – nærmest ironisk – godt til rette i et stille hjørne af lobbyen på det alt andet end asketiske luksushotel Bayerischer Hof i den tyske velhaverby München.

Den 68-årige professor er helt bevidst om, at hans kritik af den moderne kapitalisme let kan blive opfattet som klynk fra en grånende mand, der tænker længselsfuldt tilbage på verden, som den så ud i hans ungdom – i en efterhånden fjern fortid.

»Jeg argumenter ikke for, at det eneste, vi behøver, er mad og en varm jakke. Men vores behov for bestemte produkter har i dag intet at gøre med reelle behov,« siger han.

For at understrege sin pointe henleder Benjamin R. Barber opmærksomheden på den amerikanske skoproducent Nikes stormende succes med at sælge kondi- og løbesko i tusindkroners klassen til amerikanske sofadyr.

»Mange af Nikes kunder har aldrig set et løbebånd. Kunderne bruger deres specialfremstillede løbesko til at se fjernsyn i.  Intet andet.«

Postevand i flasker
Benjamin R. Barber fortsætter den næste halve time med at liste eksempler på kunstigt skabte behov. Et eksempel, han har en særlig forkærlighed for, er den vestlige verdens hunger efter kildevand på flaske.

»I USA og de fleste steder i Europa kan man drikke rent vand direkte fra hanen. Alligevel findes der i dag en industri med en årlig omsætning på 20 milliarder dollars, der alene beskæftiger sig med at fylde vand på flasker. Noget af vandet kommer fra kilder med specielt mineralindhold, men rigtig meget af det stammer fra præcis de samme lokaliteter som vandet fra hanen,« siger Benjamin R. Barber.

Og hvad så, fristes man til at spørge. Er det i sidste ende ikke den enkelte forbrugers problem, hvis han eller hun er så dum at lade sig narre af virksomhedernes reklamer?

Nej, mener Benjamin R. Barber:

»Der er masser af steder i verden, hvor folk har reelle behov. Virksomhederne skulle koncentrere sig om at opfylde de behov frem for at skabe nye behov.«

Her vender Benjamin R. Barber igen tilbage til vandindustrien:

»På kloden findes der tre milliarder menne­sker, der ikke har adgang til rent drikkevand. Så problemet er ikke, at der ikke er flere behov at opfylde. Problemet er, at det er lettere og på kort sigt også mere profitabelt at skabe nye behov hos rige mennesker, end det er at forsøge at opfylde de reelle behov, der stadig findes i verden.«

Den globale økonomi

Benjamin R. Barbers kritik af den moderne kapitalismens logik har skabt stor debat i USA, hvor hans bog »Consumed« netop er udkommet.

Det har sikkert heller ikke skadet opmærksomheden om bogen, at det netop er Benjamin R. Barbers navn, der står printet på omslaget. Den amerikanske professor har blandt andet været rådgiver for den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton, er skribent i de førende amerikanske aviser New York Times og Washington Post og har et imponerende forfatterskab bag sig. Mest kendt er nok den globale bestseller »Jihad vs. Mcworld«, som blev skrevet i 1995 og er blevet et referencepunkt i debatten om de fundamentalistiske strømninger både i og uden for den vestlige verden, særligt efter den 11.september 2001. »Consumed« er ifølge forfatteren selv en slags efterfølger til »Jihad vs. Mcworld«.

»I min nye bog beskriver jeg, hvad det er for en udvikling i den vestlige verden, som mange fundamentalister reagerer imod. Det er dog på ingen måde et forsøg på at forsvare fundamentalisternes metoder eller mål,« siger Benjamin R. Barber.

Men tilbage til kernen: Den moderne kapitalismes logik og konsekvenserne for verden. Benjamin R. Barber hæver stemmen for at overdøve larmen fra flittige piccoloer, der skramler omkring med gæsternes overdimensionerede Louis Vuitton kufferter i lobbyen på hotel Bayerischer Hof.

»Det er vigtigt at forstå, at det her ikke er en kritik af kapitalismen som sådan. Særligt ikke i dag, hvor det er den eneste økonomi tilbage. Det er derimod en kritik af, hvordan kapitalismen har udviklet sig og flyttet sig væk fra sin oprindelige form,« siger Benjamin R. Barber.

Han tilføjer, at selv om hans konklusioner primært er forfattet på baggrund af en amerikansk virkelighed, så er de også relevante for en europæisk og dansk offentlighed:

»Verdensøkonomien er global, så hvis den primære økonomi – den amerikanske – er en kommercialiseret forbrugerøkonomi, så vil resten af verden også blive det. Faktisk er store dele af verden det jo allerede.«

Reklamer er overalt

Benjamin R. Barber mener grundlæggende, at vi har et alt for positivt syn på markedets betydning for samfundets udvikling.

»Hvis religion er overalt, så kalder vi det teokrati. Hvis politik er overalt, så kalder vi totalitarisme. Men hvis markedet er overalt, så kalder vi det frihed,« siger Benjamin R. Barber og fortsætter:

»Forestil dig, hvis hver eneste reklame sagde, at du skal elske Gud, Jesus, Buddha eller Allah. Folk ville blive sure og gøre oprør. Men vi accepterer, nærmest billiger, at hvert et gadehjørne, hver en biograf, hvert et fjernsyn, hver en avis, hver en mobil, hver en internetside, hver en bus og snart sagt hver en offentlig institution er plastret til med markedsføring.«

Baggrunden for denne udvikling er netop, at kapitalismen har forladt sin oprindelige formel og i dag først og fremmest går efter at skabe nye behov hos forbrugerne. I denne kamp er de allestedsnærværende reklamer uundværlige værktøjer, der skal indprente alle, at de skal købe specielle produkter. Ikke fordi det nødvendigvis vil gøre deres liv lettere, men fordi der til produkterne knytter sig en særlig følelse eller historie, mener Benjamin R. Barber.

Måden, hvorpå vi dikteres til at vælge produkter, spiller også over på resten af vores liv.

»Den mangesidede forståelse af vores eksi­stens, at vores liv er opdelt i mange forskellige domæner – kultur, religion, politik – med hver sin logik, er på vej til at blive udryddet. I stedet bliver hele vores liv underlangt den samme markedslogik, hvor alt bliver vurderet som et produkt,« siger Benjamin R. Barber.

Det ses blandt andet i den amerikanske valgkamp, der allerede er godt i gang til trods for, at der er mere end et år til valgdagen.

»Tag den demokratiske præsidentkandidat John Edwards. Den primære diskussion i medierne handler om hans hår og fremtoning på tv. Han opfattes som en vare, der skal købes. Ingen forholder sig til hans politiske program,« siger Benjamin R. Barber og tilføjer:

»Vi befinder os i en ond cirkel. Vi vælger politikere ud fra udstråling og image. Ikke efter politiske evner og visioner. Derfor får vi politikere, som er fuldstændig uden talent og overgiver sig yderligere til kommercialisering.«

Det største problem er dog, at vores liv bliver kedelige og ensformige, når alt bliver underlagt den samme logik.

Tilbage på sporet

Kritikere i USA hævder, at Benjamin R. Barber bedriver populistisk sortseeri. Præsenteret for det synspunkt farer den ellers afslappede mand i flint:

»Jeg er realist! Vi bliver nødt til at have øje for de problemer, som den moderne kapitalisme skaber. Men det er absolut ikke ensbetydende med, at jeg ikke også har blik for alt det, der peger i den rigtige retning. Blandt unge – som tilmed bliver angrebet hårdest af reklamer – er der mange, der ikke kun opfatter sig selv som forbrugere. Og der findes ansvarlige forretningsmænd, der også påtager sig et socialt og demokratisk ansvar. Så jeg tror, at vi er nået til et punkt, hvor mange begynder at kigge sig om efter alternativer,« siger han.