Kapitalfonde tager sig bedst ud i kontorfolkets øjne

Af | @IHoumark

Undersøgelser viser, at mellemledere er begejstrede for at arbejde i virksomheder, der ejes af kapitalfonde. På fabriksgulvet derimod vender de ansatte tommelfingeren nedad.

MISTIILLID Tillidsrepræsentanter mistror kapitalfonde som ejere, og de ansattes mistro er større end i virksomheder med andre former for ejerskab. Det viser en ny undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i kapitalfondsejede selskaber udført for Ugebrevet A4. Den står i skarp kontrast til en anden undersøgelse blandt mellemledere, hvor konklusion ifølge Berlingske Nyhedsmagasin er: »Vi elsker vores kapitalfond-ejere.«

Aalund Business Research har for Ugebrevet A4 foretaget undersøgelsen blandt 49 tillidsrepræsentanter, og det er også Aalund, der tidligere for Berlingske Nyhedsmagasin har gennemført en anden undersøgelse blandt 254 mellemledere. I begge tilfælde arbejder de adspurgte i virksomheder ejet af kapitalfonde og har fået nogle af de samme spørgsmål.

Et af spørgsmålene drejer sig om ejernes troværdighed. To ud af tre mellemledere anser ejerne for at være meget troværdige, mens det kun gælder en ud af tre tillidsrepræsentanter i A4’s undersøgelse.

En af dem, der ser skeptisk på kapitalfondenes finansmænd, er Troels Winther. Han er efter 17 år på posten lige gået af som fællestillidsmand i Københavns Lufthavne. Virksomheden fik den australske investeringsbank og kapitalfond Macquarie som hovedaktionær for to år siden.

»Vi får at vide, at Macquarie har et stort inve-steringsprogram for blandt andet nybygninger i lufthavnen. Men lad os nu se, hvor meget der er luftkasteller, og hvor meget der bliver til noget,« siger Troels Winther.

Helt anderledes tiltro til ejerne af sin virksomhed har mellemleder Klaus Rasmussen. Han er chef i koncernen Kosan Crisplant for en division, der står for drift og vedligeholdelse af kunders anlæg til fyldning af gasflasker. Kosan Crisplant blev købt af den svenske kapitalfond Segulah for tre år siden.

»Jeg har stor tiltro til folkene fra Segulah, som jeg har mødt flere gange. De tænker forretning på samme måde, som jeg gør, og de giver en god sparring, fordi de kan trække på deres viden og netværk fra andre brancher,« siger Klaus Rasmussen.

En anden mellemleder, der oplever ejeren som et plus er Mads Dreyer. Han er produktchef hos Kompan, der fremstiller legeredskaber og blev købt af kapitalfonden Nordic Capital i 2005. På egne vegne siger han:

»Jeg har hørt mange historier om glubske kapitalfonde, der trækker penge ud af virksomheder. Men Nordic Capital føler jeg mig meget tryg ved, for jeg oplever, at de i samklang med ledelsen ønsker at skabe vækst i Kompan.«

Det er normalt, at mellemlederne har større tillid til topledelsen og ejerne end de lavest rangerede ansatte i en virksomhed. Tillidsrepræsentanterne i de kapitalfondsejede virksomheder skiller sig dog ud ifølge seniorforsker Peter Hasle fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Sammenlignet med ansatte i andre virksomheder udtrykker tillidsrepræsentanterne i A4’s undersøgelse lavere tillid til topledelsen og ejerne,« siger Peter Hasle.

Mens medarbejderne er mistroiske over for kapitalfondene, så har to ud tre mellemledere som nævnt stor tillid til fondene. Gruppeledernes tillid er meget naturlig, mener Peter Hasle og siger:

»Mellemlederne er tættere på beslutningsprocesserne og har derfor bedre mulighed for at forstå, hvad der foregår, og dermed have tillid til ledelsen og ejerne.«

Overvældende mange kurser

Når det gælder plejen af medarbejderne i kapitalfondenes virksomheder, så varierer synet også meget. 8 ud af 10 mellemledere mener, der er fokus på medarbejderpleje. Den holdning deler kun hver anden tillidsrepræsentant.

Divisionschef Klaus Rasmussen fra Kosan Crisplant oplever, at fonden Segulah ønsker vækst i virksomheden og har erkendt, at det sker ikke uden at investere i medarbejderne.

»Eksempelvis har jeg været på kursus seks uger i år, og jeg er langt fra den eneste. Det er lige før, vi siger »holdt, stop – vores hoveder kan ikke klare mere«,« siger Klaus Rasmussen med et grin.

Hos Kompan i Ringe oplever Mads Dreyer også, at der bliver investeret mere i medarbejderne.

»Der er kommet øget fokus på at fastholde kompetencer i virksomheden. Det kan jeg mærke på både den måde, jeg bliver honoreret på, og at mine evner bliver udfordret og værdsat,« siger Mads Dreyer.

Troels Winther fra Københavns Lufthavne oplever derimod, det går den forkerte vej med plejen af de ansatte i lufthavnene i Kastrup og Roskilde.

»Økonomien er ved at stramme til. Det kan medarbejderne mærke ved, at der for eksempel bliver sparet på værktøj, og at der skal løbes hurtigere. Eksempelvis får rengøringspersonalet større og større områder, de skal gøre rent på den samme tid. Lufthavnen har altid været en kanon arbejdsplads, men jeg tror, det bliver meget svært at fastholde niveauet med en ejer, som kun tænker på penge, penge, penge,« siger Troels Winther.

Kapitalfonde bliver ofte kritiseret for at være optaget af hurtigt afkast og for lidt opsat på virksomhedernes overlevelse på lang sigt. Men mere end hver anden mellemleder – 54 procent – er overbevist om, at den øverste ledelse træffer langsigtede beslutninger. Blandt tillidsrepræsentanter er det kun hver femte, der tror på, at ledelsen kigger flere år frem. En af de optimistiske er fællestillidsrepræsentant Chris Kristiansen fra ISS Facility Services, der blev købt af to kapitalfonde i 2005.

»Jeg har indtryk af, at ledelsen har langtidsplaner med ISS. I hvert fald bliver aktiviteterne hele tiden udvidet, og vi bliver flere ansatte,« siger Chris Kristiansen.

Planlægningshorisonten vækker ikke bekymring hos produktchef Mads Dreyer fra Kompan.

»Min indtryk er, at ledelsen og ejerne tænker både kort- og langsigtet. Kortsigtet er der fokus på at plukke de lavthængende frugter – altså indsatser, der forholdsvis nemt og hurtigt kan give resultater på bundlinjen. På den lange bane bliver der investeret i udviklingsprojekter, der rækker både tre og fire år frem. Så jeg har ro i sindet, hvad angår fremtiden.«

Signalerne fra kapitalfondene er vigtige i forhold til medarbejderne – lav som høj. I mange tilfælde vil nye ejeres handlinger og ord nemlig blive vejet på en guldvægt. Seniorforsker Peter Hasle siger:

»Det opstår som regel utryghed og rygter, når en virksomhed skifter ejer. For at det ikke skal give dårlig stemning og personaleflugt, er det vigtigt, at ledelsen og ejerne foretager markante handlinger. Det vil eksempelvis være at investere i nye maskiner som et signal om, at man vil udvikle og ikke afvikle virksomheden.«