Kandidatens dagsorden

Af

Frank Jensen vil gerne være sit partis politiske ordfører og giver i dette interview et bud på den politiske fornyelse af Socialdemokratiet. På udlændingeområdet skal regeringens stramninger rulles tilbage på de tre mest centrale områder. Private firmaer skal have lov til at overtage bløde velfærdsopgaver, og Danmark skal placeres centralt i Europa.

Den nuværende strid om fornyelse og poster i Socialdemokratiet har intet at gøre med fløje og formandsopgør, mener Frank Jensen. Han er grundigt træt af at blive sat i bås som Svend Aukens protege.

»At trække linjer tilbage til opgøret for 10 år siden er rent pjat og kun med til at brændemærke folk,« siger den 41-årige uddannelsesordfører.

Nu må det høre op, mener Frank Jensen, som derimod gerne vil tale om politik – og om den politiske fornyelse, nogle mener, Socialdemokratiet skal igennem for at vinde næste valg. Over for Ugebrevet A4 fremlægger den tidligere justitsminister og stående kandidat til posten som politisk ordfører sine utvetydige holdninger på centrale og følsomme, politiske områder: Udlændinge, velfærd, skat og EU.

Først udlændinge-spørgsmålet. Før sommer fik regeringen vedtaget en omfattende, stram udlændinge-pakke, og diskussionen i Socialdemokratiet har siden gået på, om stramningerne skal rulles tilbage, når Socialdemokratiet en dag genvinder regeringsmagten. Frank Jensen er ikke i tvivl. På tre centrale punkter skal partiet arbejde for at fjerne de nye regler. For eksempel har VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti forlænget den periode, man skal have opholdt sig i Danmark for at få permanent opholdstilladelse, fra tre til syv år.

citationstegnJeg er imod apartheid. Man skal ikke indrettelovgivningen, så den afhænger af hudfarve ...er der noget jeg, jeg vil bekæmpe er det forskelsbehandling efter etnisk oprindelse - og det gælder både sociallovgivningen og straffeloven.

»Det er helt umenneskeligt, at man siger til en flygtning, som kommer til landet med et barn på tre år: Først når dit barn bliver 10 år gammelt, kan vi sige, om Danmark skal være dit nye fædreland. Det kan man simpelthen ikke byde børn. Alt ud over tre års ventetid er umenneskeligt. Et land med vores historie. Vi var med til at hjælpe jøder til Sverige under krigen. Hvis svenskerne havde behandlet dem på samme måde, havde vi slået syv kors for os,« siger Frank Jensen.

Hvad siger du så til regeringens lavere ydelse til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte?

citationstegnDet er en velbevaret hemmelighed, at socialdemokratiet faktisk er et moderne parti. Selv vil jeg placere mig som en moderne socialdemokrat. Vi bygger på det, som mennesker er optaget af: Fællesskab som forudsætning for frihed.

»Jamen, jeg er imod apartheid. Man skal ikke indrette lovgivningen, så den afhænger af hudfarve. Jeg ved godt, at det borgerlige Danmark ikke var med til at bekæmpe apartheid i Sydafrika. Men er der noget, jeg vil bekæmpe, er det forskelsbehandling efter lovgivningen – og det gælder både sociallovgivningen og straffeloven.«

Regeringen har indført et skøn, hvor myndighederne skal vurdere, i hvilket land et ægtepar har størst tilknytning. Skal det tilknytningskrav fjernes? 

»Vi har arbejdet for at øge antallet af unge, som rejser ud i verden for at studere – til USA, til Europa. De skaber kontakter til forskningsmiljøer og læreranstalter. Dem siger vi nu til: Hvis du gifter dig derude med eksempelvis en amerikaner, så kan vi ikke garantere, at du kan blive familiesammenført med din ægtefælle, hvis I ønsker at bo i Danmark. De unge, jeg taler med, er fulde af dyb forundring.«

Men det er jo heller ikke dem, regeringen ønsker at ramme, men blandt andet tvangsægteskaber blandt indvandrere?

»Ja, det ved jeg godt, at Bertel Haarder (V) vil sige. Men er Danmark blevet en bananrepublik, hvor embedsmænd i Udlændingestyrelsen ikke ud af loven kan læse, hvad der er retsreglen? Hvor borgeren ikke ved, hvad der er gældende ret? Der må gælde ens regler for alle. Ellers har vi skabt en rets-usikkerhed, som hører en bananrepublik til. Der må skabes klarhed, og vi skal sige til danske statsborgere, der rejser ud, at de altid kan komme tilbage til Danmark og få deres ægtefælle med fra udlandet.«

Er der noget i regeringens udlændingepakke, som du mener skal bevares?

»De tre områder her er det, vi skal lave om, og her skal der ikke være nogen tøven. Reglen om, at man skal være 24 år for at få en ægtefælle til landet, har jeg støttet. Mange vil gerne dele socialdemokrater op i strammere og slappere på det her felt. Men det er en meget banal måde at se politik. Nogle vil kalde mig for slapper. Men i min tid som justitsminister var jeg eksempelvis med til at gribe meget konsekvent ind over for kriminelle asylsøgere sammen med Karen Jespersen.«

Men går skillelinjen i Socialdemokratiet ikke mellem de, der mener, at antallet af fremmede, der kommer til landet, er et problem, og de, der ikke mener det?

»Antallet er udtryk for, at der er problemer ude i verden. Derfor er antallet selvfølgelig et problem. Jo færre, der flygter fra nød og elendighed, des bedre. Men er antallet et problem for Danmark? Det kan det da være, hvis vi ser tilbage til 1986-87, hvor der kom mange, og der blev strammet op. Der kan være problemer med at sikre ordentlig indkvartering. Men problemet kan kun løses ved fælles europæiske regler.«

Men en stor gruppe familiesammenførte udlændinge kommer af økonomiske årsager og ikke fra nød og undertrykkelse. Nogle af dine partifæller mener, at vi ikke kan håndtere integrationen på grund af den hastighed, nye grupper kommer til. Indvandrerghettoer og skoler med 90 procent. tosprogede er reelle problemer, som borgerne møder i deres hverdag?

»Jeg har ikke sagt, at integration ikke er et problem. Der er store udfordringer. I 90’erne ændrede vi den laden-stå-til holdning, som herskede på udlændingeområdet og udarbejdede en integrationspolitik. Det var den rigtige vej. Vi skal slås for vores værdier, kæmpe imod intolerance og kvindeundertrykkelse, uanset om det er imamer eller andre, der fremfører synspunkterne. Men man skal også huske på, at mange steder foregår integrationen i et godt samspil mellem de forskellige kulturer.«

Er du enig i, at en af forklaringerne på valgnederlaget var en uklar udlændingepolitik?

»De, der siger, at vi aldrig har villet tage debatten, er fulde af gas. Den har vi taget på alle niveauer. Men vi skal vedstå vores holdninger og ikke acceptere, at nogen for eksempel sætter religionen over demokratiet. Og der har vi været for svage i mælet.«

Hvordan kan partiets strammere og slappere mødes i et kompromis?

»Når det kommer til kernepunkterne, mener jeg ikke, at vi er uenige. Vi er ikke et indvandrerland. Vi skal beskytte personer, der er personligt forfulgt. Vi skal følge internationale konventioner. Mennesker, der flygter fra fattigdom, skal vi hjælpe gennem ulandshjælp og internationalt arbejde. Det er vi enige om. Når vi fremstår som uenige, er det ofte, fordi der er forskel på, hvor meget vægt vi lægger på spørgsmålet.«

I analysen af, hvad der gik galt for Socialdemokratiet ved valget, tegner der sig to holdninger. Var det et fundamentalt vælgerskred, som Socialdemokratiet nødvendigvis må indrette sin politik efter, eller var det blot et naturligt skifte efter ni års nedslidning af partiet. Hvordan lyder din forklaring?

»Vi var oppe imod en højrepopulistisk strategi. Fogh havde en meget fokuseret dagsorden, hvor vi havde svært ved at trænge igennem. For det andet betød klimaet efter 11. september, at folk var meget bange for det fremmede. Tolerancen var mindre, og det gav en klangbund for højresynspunkter. For det tredje ønskede vælgerne at se nye ansigter. Resultatet fremstår som et skred, men Foghs valgsejr hviler jo på et klassisk socialdemokratisk værdigrundlag.«

Nogle mener, at valget må betyde, at det socialdemokratiske fokus flyttes væk fra det kollektive og over imod det individuelle og mere tidssvarende?

FrankJensen2»Det er en velbevaret hemmelighed, at Socialdemokratiet faktisk er et moderne parti. Selv vil jeg placere mig som en moderne socialdemokrat. Vi bygger på det, som mennesker er optaget af: Fællesskab og nærhed. Det er en kolossal styrke i vores værdigrundlag. Jeg mener ikke, at det individorienterede er negativt. Det er blandt andet et resultat af en socialdemokratisk uddannelsespolitik Uddannelse skal frigøre mennesket. Der, hvor det går for vidt, er, hvor det ender i skinbarlig egoisme.«

På den socialdemokratiske kongres i 1998 var udlicitering til debat, og Nyrup trak en »streg i sandet«. De bløde områder som for eksempel ældres personlige pleje skulle ikke kunne udliciteres til private. Siden har en række kommuner overskredet stregen. Er det fortsat socialdemokratisk politik?

»Det vigtigste er, at kvaliteten er i orden, og at der er et klart politisk ansvar. Hvem der er den egentlige udøver – om det er selvforvaltning, en offentligt ansat eller en privat – er ikke det afgørende for mig.«

citationstegnSkal politik igen være med til at bestemme frem for markedskræfter, så kræver det stærke politiske institutioner. Vi har bygget en stærk retsstat på nationalt plan. Det er en kæmpe udfordring for Socialdemokratiet at bygge på en lige så stærk retsstat på globalt plan.

Kan du i få ord karakterisere den politiske fornyelse, som du mener, partiet skal igennem frem mod næste valg. Hvad er det nye politiske projekt, som mange efterlyser?

»Der er ikke kun et projekt. Men der er et stort overordnet projekt, der går ud på at placere Danmark centralt i Europa. Den debat med befolkningen er vi nødt til at tage dybt alvorligt. Skal politik igen være med til at bestemme frem for markedskræfter, så kræver det stærke politiske institutioner. Vi har bygget en stærk retsstat på nationalt plan. Det er en kæmpe udfordring for Socialdemokratiet at bygge en lige så stærk retsstat på globalt plan. På det nære plan foregår den reelle politiske kamp om fordelingspolitikken. I øjeblikket sker der kolossale forskydninger af formuer og værdier mellem generationer. Skattestoppet medfører et voldsomt generationstyveri. Når ejendomsværdiskatten ikke stiger, er det udtryk for, at de, der har, skal mere gives. Der skal vi sætte ind med en politik, der nedsætter skatten på arbejde og lægger mere på de værdier, der ikke er flytbare.«