Kandidat på spring

Af
| @GitteRedder

Tidligere minister Henrik Dam Kristensen nævnes af mange som Socialdemokraternes »coming man«. Han giver her et bud på partiets vej tilbage til magten. Nej til gold oppositionspolitik, ja til samarbejde – socialdemokraterne skal føre en rets- og udlændingepolitik, som tager befolkningens bekymring alvorligt, og kommunerne skal holdes i strammere snor.

I næste uge er der gået et år siden jordskredsvalget 20. november, og der er stadig borgerligt vælgerflertal. Hvordan kommer Socialdemokraterne tilbage i regering?

»Det handler om troværdighed, for det første må befolkningen opleve, at vi tager deres bekymringer alvorligt, selv om vi måske ikke altid kan indfri forventningerne hundrede procent. For det andet må Socialdemokraterne ikke opleves som en gold opposition, der bare siger nej til alt,« fastslår Henrik Dam Kristensen.

»Derfor har jeg det godt med de forlig, vi har indgået med regeringen om arbejdsmarked, boliger med videre. Og regeringens snæversynede finanslovaftale med Dansk Folkeparti viser følgerne af, at vi ikke er med. Samtidig skal vi opstille et klart alternativ. Noget af det mest paradoksale ved sidste valgkamp var fornemmelsen af, at det var ligegyldigt, hvilken Rasmussen der blev statsminister. Nedskæringer på ulandsbistand, besparelser på arbejdsmiljø, et skattestop, der fører til nedskæringer i kommunerne – det sidste år har vist, at Anders Fogh Rasmussens valgsejr havde konsekvenser,« fastslår folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen.

Masser af lyst

Især efter det historiske valgnederlag sidste år har Socialdemokraternes formand Poul Nyrup Rasmussen været presset fra flere sider for at gå af. Tidligere justitsminister Frank Jensen har åbenlyst bragt sig selv i stilling, ligesom politisk ordfører Mogens Lykketoft også spøger i kulissen. Nogle af de midtsøgende socialdemokrater ser den tidligere Fødevare- og socialminister Henrik Dam Kristensen som et alternativ og en mulig leder af partiet. Den socialdemokratiske kronprins blev ellers dømt ude i kulden efter en euro-afstemning, hvor han satte al sin politiske prestige ind på at få danskerne til at stemme ja. Det blev et nej til den fælles mønt og en bitter pille at sluge for super-europæeren fra Vorbasse.    

Siden er Henrik Dam Kristensen kommet igen. Så stærkt, at rygterne fyger om, at han er på tale som Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-parlamentsvalget 2004 – eller altså ligefrem Nyrups arvtager.

»Der går så mange rygter. Det kan jeg ikke kommentere.«
Men har tanken strejfet dig?

»Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg er midt i fyrrerne og har masser af lyst til at være en del af politik også i de kommende år.«

Er det dansk eller europæisk politik, du har lyst til?
»Jeg er et politisk menneske, så jeg vil gerne virke i politik.«

Nogle nævner dig som ny formand for Socialdemokraterne?
»Der bliver nævnt så meget. Vi har en formand.«

Nyrup sidder jo ikke evigt?
»Næh, men ingen ved, hvad der sker den dag. Jeg vil ikke kommentere mere på det, for jo mere jeg siger, jo mere vil der blive fortolket på det. Jeg vil kun sige, at jeg stadigvæk synes, politik er uhyre interessant.« 

Lige så mundlam Henrik Dam Kristensen er omkring sine personlige, politiske ambitioner på det felt, lige så åbenmundet er han, når det gælder den politiske substans. Udfordringerne tårner sig op for Socialdemokraterne, og med Dam Kristensens øjne handler en af de allervigtigste om at forene to meget forskellige vælgergrupper:

»Undersøgelserne viser, at vi har fået langt bedre fat i de yngre og mere veluddannede vælgere. Men jeg er bekymret over, at Dansk Folkeparti og til dels Venstre har gjort indhug i de klassiske socialdemokratiske vælgere blandt faglærte og ufaglærte arbejdere. Det er mennesker, der forventer velfærd og tryghed – hvad enten det handler om kriminalitetsbekæmpelse eller at komme på sygehus, når der er behov. De må opleve, at Socialdemokraterne er optaget af deres bekymringer og reelle problemer«.

citationstegnRegeringenmå hele tiden være den drivende kraft, og ministrene må stille sig selv spørgsmålet: Når jeg ikke tager fat hér, skyldes det så et politisk valg - eller bekvemmelighed over for systemet?

Hvordan det?
»Når fru Nielsen i Kokkedal oplever, at et helt område terroriseres af andengenerations-indvandrere, kan vi ikke bare komme med en statistik om, at volden i samfundet er faldende. På dette område foregår meget af debatten ved en modstilling mellem højre og venstre, som jeg ikke kan acceptere – hvor vi angiveligt holder mere med forbryderne end med ofrene. Det gør vi ikke, men vi er nødt til at blive mere præcise. Vi skal lave socialt forebyggende arbejde og tage os af dem, det er gået galt for. Men jeg har det godt med, at Frank Jensen og jeg som ministre indførte ungdomssanktionen, som reelt handlede om, at vi kan bure unge inde, indtil vi kan få kontakt med dem. Målet er fortsat, at de kommer i job og uddannelse. Men forbrydelser må også have konsekvenser – for eksempel at sparke en gammel dame ned. Den problematik kan vi ikke overlade til højrefløjen. De lægger kun vægten på at straffe og har for eksempel sparet på det sociale arbejde i belastede kvarterer, hvor vi havde opbygget en omfattende indsats.«
Du lyder som Storbritanniens Tony Blair: »At være barsk mod kriminalitet og barsk mod kriminalitetens årsager…«

»Hvis vi ikke er begge dele, får vi aldrig fru Nielsens tillid. Hende, der blev sparket ned i Kokkedal, kan sagtens se betydningen af et forebyggende socialt arbejde. Men hun forstår det ikke, hvis det er uden konsekvenser at overfalde hende eller røve hendes taske. Vælgernes tillid handler imidlertid også om meget andet. Jeg har det dårligt med at møde mennesker, der er kommet galt af sted ved en trafikulykke eller arbejdsskade: De har mødt engagerede mennesker på sygehusene eller blandt socialrådgiverne, men er for eksempel ved at falde for 120-dages reglen, fordi der ikke blev kommunikeret ordentlig på tværs af systemerne. Socialdemokraterne har været gode til at opbygge systemer, der sikrer folks tryghed. Men vi er ikke gode nok til at udfordre systemerne og få dem til at fungere på tværs.«
Er I blevet for meget dus med systemerne?

»Lad mig sige det på den måde: Hvis jeg bliver minister igen, skal meget gøres anderledes. Regeringen må hele tiden være den drivende kraft, og ministrene må stille sig selv spørgsmålet: Når jeg ikke tager fat hér, skyldes det så et politisk valg – eller bekvemmelighed over for systemet? Hvis jeg er del af det, når vi kommer igen, vil jeg være utrolig opmærksom på at bevare drivkraften som minister.«

10Den svære udlændingepolitik

Når det handler om Socialdemokraternes smertensbarn, udlændingepolitikken, lægger Henrik Dam Kristensen ligesom sine partifæller hovedvægten på bedre integration. Men han erkender også, at antallet af nye udlændinge kan være et problem, og at en kommende S-regering ikke vil lave meget om på VK-regeringens stramninger af udlændingepolitikken:
»Det er åbenlyst, at integrationen ikke er lykkedes. Også hér er systemerne løbet af med os. Jeg har selv en fortid som medarbejder i Dansk Flygtningehjælp og AOF-konsulent på dette område. Og jeg har oplevet ressourcestærke flygtninge, der på sprogskolen blev sat sammen i klasser, hvor der både var akademikere og analfabeter. De gik på sprogskole 16 timer om ugen, men talte resten af tiden deres eget sprog hjemme i ghettoen – og så lærte de selvfølgelig ikke dansk.«

Henrik Dam Kristensen peger på, at integrationen må blive anderledes fleksibel. Hvis der kommer en iransk mekaniker til Danmark, må der tilrettelægges et skræddersyet forløb. Hvor arbejde på et autoværksted går hånd i hånd med et danskkursus i »karburator«, »udstødningsrør« og andre sider af sproget her i landet.

»Vi skal gå mere pragmatisk til værks og have respekt for dét, de nye danskere har med. Når danskerne oplever, at for mange flygtninge og indvandrere er på offentlig forsørgelse, så er der et problem. Derfor er det så vigtigt, at de kommer i arbejde og bidrager til det danske samfund.«
Hvor mange af regeringens stramninger vil I rulle tilbage, hvis der efter næste valg dannes en S-ledet regering?

»Hér fastslog vores kongres i september, at vi ikke bare åbner ladeporten for mange flere udlændinge. Vi følger den lovgivning, som regeringen har vedtaget – og hvis der er uhensigtsmæssigheder, kigger vi på det. Men signalet er klart: En ny S-regering betyder ikke, at ladeporten bliver åbnet.«

Der har været uenighed blandt Socialdemokraterne om, hvorvidt antallet af nye udlændinge i sig selv er et problem – eller om det udelukkende handler om bedre integration?

»Det vigtigste er integration, men antallet af nye har da betydning. Det har vi selv anerkendt ved at lave en fordeling af flygtninge mellem kommunerne, så vi undgik for stor tilgang til de store byer. Men nu er stramningerne lavet. Det har vist sig, at de virker – og vi følger dem nøje. Og dermed har diskussionen om antallet ikke længere den samme betydning.«
Regeringens stramninger har i virkeligheden løst problemet med det store antal, der kom til Danmark?
»Ja – det kan du sige. Vi kan jo se det på tallene: At der kommer færre. Derfor er en bedre integration det afgørende, så folk kommer i arbejde.«

Uoverskuelige kommuner

Socialdemokraterne skal ifølge Henrik Dam også turde ruske op i systemerne på det kommunale område, hvor regeringen lægger op til en gennemgribende reform. Mange kommuner er for små – både når det handler om kvalitet og demokrati:

»Borgerne kan ikke længere gennemskue, hvor beslutningerne træffes, når fire-fem kommuner går sammen om at drive biblioteksvæsen, skatteforvaltning eller noget helt tredje. Hvis jeg som borger oplever forringelser i min kommune, hvor skal jeg så klage, hvis det er et tværkommunalt samarbejde? Når flere kommuner samarbejder om at løfte stadig flere opgaver, sker det i erkendelse af, at den nuværende struktur ikke fungerer optimalt. Hvis vi fortsat ønsker demokratisk kontrol og gennemskuelighed, må vi skubbe på for kommunesammenlægninger.« 

citationstegnJeg har respekt for det kommunale selvstyre, men det kommunale selvstyre har ikke altid respekt for det, Folketinget beslutter.

Handler det ikke mere om struktur end om velfærd?
»Slet ikke. Desværre oplevede jeg som socialminister for mange eksempler på, at folk med tunge sociale problemer ikke fik de fagligt kvalificerede tilbud, hvis de boede i små kommuner. Eller tag sygehusene, hvor den demokratiske kontrol og ikke mindst ansvaret for kvaliteten er ved at gå fløjten, efterhånden som alt skal fedtes ind i noget privatisering, bestyrelser med erhvervsfolk og samarbejde mellem flere amter. Netop sundhedssektoren er en grundpille i velfærdssamfundet, og hvis politikerne fralægger sig ansvaret og den demokratiske kontrol, er vi langt ude,« siger Henrik Dam Kristensen og tilføjer, at kommuner i omegnen af 25-40.000 indbyggere er overskuelige og samtidig i stand til at levere varen. 

Pragmatisme frem for ideologi

Han kalder det vanvittigt, at kommunerne af ideologiske grunde påtvinges frit valgs-ordninger, hvor der for eksempel alle steder skal være frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp:
»Fru Pedersen på 85 år, som er på vej til at blive senildement, er ligeglad med, om hun har frit valg mellem tre udbydere. For Fru Pedersen er det et spørgsmål om at få hjemmehjælp til tiden og hver gang, og at hjemmehjælpen kan klare opgaverne. Det offentlige skal løse Fru Pedersens kerneproblemer, og så har jeg ingen problemer med, at et privat firma udfører opgaven. Kommunerne skal ikke pålægges ideologiske tvangsløsninger, men sikre tryghed for alle på en fleksibel måde.«

Har Socialdemokraterne ikke brug for et svar på Venstres valgfrihed?
»For mig handler det om pragmatisme frem for ideologi. Hvis et forældrepar kommer til en kommune og siger, at de begge arbejder i nabokommunen, og det vil passe bedre at få deres børn passet tæt på arbejde, så skal de børn passes i nabokommunen. Ingen mellemkommunale udligningskasser skal forhindre en fornuftig løsning,« siger Dam Kristensen, der vil øge den statslige styring af kommunerne for at sikre de svage i samfundet:

»Tænk på det 30-årige trafikoffer, som parkeres på et plejehjem og ser Morten Korch film sammen med gamle mennesker. Det kan vi ikke være bekendt. Vi bør have nogle stærkere instrumenter over for kommunerne.«

Hvilke instrumenter skulle anspore kommunerne til at gøre det bedre?
»Vi sender masser af øremærkede penge ud til kommunerne for at løfte bestemte opgaver. Så sender vi 70 millioner til genoptræning, men mange kommuner bruger dem i stedet til asfalt. Ind imellem er der for meget kommunalt selvstyre. En større del af bloktilskuddet skal øremærkes bestemte formål. Jeg har respekt for det kommunale selvstyre, men det kommunale selvstyre har ikke altid respekt for det, Folketinget beslutter.«

Globalisering

Henrik Dam Kristensen er med i det EU-Konvent, som i øjeblikket arbejder på højtryk for at skrive en ny forfatning for et stort, genforenet Europa. Et konvents-arbejde, som han er dybt optaget af. Fordi det ikke bare handler om at tegne fremtidens Europa, men også om at skabe »velfærds-Europa som forbillede for resten af verden«.

Dam Kristensen understreger, at kun EU kan træde op mod den ekstreme højredrejning i USA, som senest kom til udtryk ved det amerikanske midtvejsvalg i sidste uge:

»EU skal være en drivende kraft internationalt som med- og modspiller til USA. Kun EU kan matche USA – økonomisk og befolkningsmæssigt. Men det kræver, at Europa i langt højere grad taler med én stemme på internationalt plan, og at statsledere som Anders Fogh Rasmussen ikke ligger under for George Bush,« siger Henrik Dam Kristensen.