Kan EU stoppe skattekonkurrencen?

Af

Eller rettere, VIL man stoppe landenes hårde skattekonkurrence? Kampen for en mere retfærdig og effektiv beskatning for multinationale virksomheder har medvind lige nu, siger Jeppe Kofod (S). Ekspert tvivler dog på, at landene vil rykke sig.

Europa-Parlamentets nedsatte det særlige skatteudvalg i kølvandet på Luxembourg-lækagen, der i november 2014 viste, hvordan godt 350 multinationale selskaber systematisk har undgået at betale skat ved at føre deres overskud igennem Luxembourg.

Europa-Parlamentets nedsatte det særlige skatteudvalg i kølvandet på Luxembourg-lækagen, der i november 2014 viste, hvordan godt 350 multinationale selskaber systematisk har undgået at betale skat ved at føre deres overskud igennem Luxembourg.

Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Europa-Parlamentet kommer i en ny rapport med skarp kritik af kommissionens og medlemslandenes hidtidige indsats imod skatteunddragelse i EU, som de langt fra mener har været effektiv.

Det betyder et årligt billion-tab af skatteindtægter i et Europa præget af finanskrise og nedskæringer i de offentlige budgetter.

Parlamentet kræver nu, at medlemslandene automatisk skal udveksle skatteoplysninger om de multinationale virksomheder. Den udveksling er i dag frivillig, og det gør det meget svært for kommissionen at håndhæve EU-lovgivningen, da de ikke besidder de nødvendige oplysninger om virksomhedernes aktiviteter.

Der er et politisk momentum lige nu, og det forsøger vi i Europa-Parlamentet at udnytte så godt som muligt Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentets særlige skatteudvalg

Europa-Kommissionen starter udformningen af et nyt direktiv på skatteområdet i starten af 2016, og derfor forsøger Europa-Parlamentet nu at lægge pres på kommissionen for at påvirke lovgivningsprocessen.

»Et land som Luxembourg har kunnet blokere for, at nogle af disse ting kunne komme frem i lyset. Det er grotesk, at de andre 27 lande har accepteret det så længe. De igangværende tiltag kommer i kølvandet på finanskrisen, som satte fokus på uretfærdigheden i de store selskabers kreativitet på skatteområdet.«

Det siger Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentets særlige skatteudvalg, der netop har fået forlænget sit mandat:

»Nu er det er lykkedes at få bankhemmeligheden i både Luxembourg og Østrig ophævet, det sker efter mange års kamp. Så der er et politisk momentum lige nu, og det forsøger vi i Europa-Parlamentet at udnytte så godt som muligt.«

Kapløb mod bunden

Europa-Parlamentets særlige skatteudvalg blev nedsat i kølvandet på Luxembourg-lækagen, der i november 2014 viste, hvordan godt 350 multinationale selskaber systematisk har undgået at betale skat ved at føre deres overskud igennem Luxembourg.

Også en række virksomheder med base i Danmark figurerede på de lækkede lister – herunder bl.a. IKEA og kapitalfonden bag TDC. Den europæiske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er fortsat ved at undersøge, om Luxembourg hermed har givet indirekte statsstøtte - og om manøvren hermed er ulovlig.

En af grundene til, at der ikke er blevet skredet tilstrækkeligt ind tidligere er, at de enkelte lande har vetoret på området, forklarer Thomas Rønfeldt, lektor på juridisk institut på Aalborg Universitet og forsker i EU-skatteret. Derfor skal samtlige 28-medlemslande kunne blive enige om en løsning, som vil være økonomisk interessant for nogle og uinteressant for andre.

Han mener derfor, at det vil kræve en »hidtil uset grad af politisk vilje og ikke mindst solidaritet fra medlemslandenes side, hvis vi skal se resultater.«

Vi holder fast i, at skatteområdet er national kompetence. Men problemet er, at virksomhederne bevæger sig over de nationale grænser. Maria Bjerre, EU-konsulent hos LO

Frygten er reel 

Fagforeningernes paraplyorganisation ETUC deler parlamentets bekymring og foreslår derfor en fælleseuropæisk minimumsbeskatning af virksomheder på 25%. Det forslag bakker LO op om:

»Vi holder fast i, at skatteområdet er national kompetence. Men problemet er, at virksomhederne bevæger sig over de nationale grænser. Vores forslag om en fælles minimumsbeskatning er et forsøg på at undgå, at konkurrencen skal udvikle sig til at blive et ræs mod bunden, hvor europæiske stater konkurrerer indbyrdes om at tilbyde den laveste virksomhedsskat,« siger Maria Bjerre, EU-konsulent hos LO, og uddyber: 

»Man har set, at selskabsskatten i Danmark er blevet sænket med henvisning til Sverige, og det er klart, at skatteindtægterne skal komme et sted fra. Hvis den ikke kommer fra virksomhederne, så lander den jo hos lønmodtagerne. Det er ikke ulovligt at placere sig der, hvor skatten er lavest. Men det gælder om at undgå, at de europæiske medlemslande føler sig presset til at sænke skatten for at tiltrække virksomheder.«

Danmark skal have en konkurrencedygtig selskabsskattesats i forhold til udlandet. Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef hos Dansk Industri

DI: Skattekonkurrence er godt

Hos Dansk Industri ønsker man ikke mere regulering, der skal stoppe den konkurrence, som parlamentet og fagbevægelsen frygter. Her ser man skattekonkurrencen som et middel til at få flere multinationale virksomheder til at slå sig ned i Danmark. Derfor er man godt tilfreds med den aftale den tidligere S-R regering fik igennem om at sænke selskabsskatten til 22 % fra 2016.

»Vi går ind for, at man laver nogle generelt gode skattevilkår, som er åbne på papiret. Derfor advokerer vi for, at Danmark skal have en konkurrencedygtig selskabsskattesats i forhold til udlandet,« siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef hos Dansk Industri og fortsætter:

»Vi er tilhængere af den åbne kamp. Konkurrence er godt, også landene imellem, der skal tilbyde gode vilkår for virksomheder. Den europæiske skattekonkurrence gør Europa som region mere konkurrencedygtig på det globale marked.«

Hvis man forsøger at pålægge virksomhederne højere skatter, er det forventeligt, at virksomhederne flytter ud af landet, og hermed mister man arbejdspladser. Bo Sandemann, professor på Aarhus Universitet i Erhverv og Økonomi

Regning ender altid hos lønmodtagere

Det argument bliver bakket op af Bo Sandemann, professor på Aarhus Universitet i Erhverv og Økonomi, som pointerer, at for meget regulering kan medføre, at virksomhederne flytter ud af landet.

»Hvis man forsøger at pålægge virksomhederne højere skatter, er det forventeligt, at virksomhederne flytter ud af landet, og hermed mister man arbejdspladser. Det vil formentligt føre til lavere lønninger på grund af den lavere efterspørgsel af arbejdskraft. Så i det omfang, der er høj mobilitet blandt virksomhederne, er det i sidste ende alligevel lønmodtagerne, der betaler regningen,« siger han.

EU attraktivt for selskaber trods beskatning

Men socialdemokraternes Jeppe Kofod afviser, at virksomhederne vil forlade Danmark og EU, hvis der indføres mere regulering:

»Danmark kan ikke løfte opgaven alene. Men det er her EU giver merværdi, for vi er jo verdens største økonomi. Hvis vi laver regler som gælder i Europa for alle selskaber, så vil selskabet, uanset om det er i Danmark, Sverige, England eller Tyskland, skulle betale skat der, hvor det har sin omsætning. Derudover kan EU jo også lægge pres på lande uden for unionen, da mange lande er afhængige af at kunne afsætte deres varer eller ydelser på det europæiske marked,« siger han og fortsætter:

»Når nogle snyder i skat i det kæmpe omfang, der er tale om, så gør det jo skattebasen mindre, det vil sige, at så er der færre til at betale den skat, der skal til for at finansiere vores velfærdssamfund - vores uddannelse, vores ældreomsorg og vores sygehuse. Hermed kommer almindelige lønmodtagere til at betale en højere skat end de behøver, fordi andre skal have en skatterabat.«

Europa-Kommissionen vil som en del af sin handlingsplan imod skatteunddragelse fremsætte et lovforslag i 2016. Det skal derefter godkendes af samtlige 28 medlemslande, inden det kan træde i kraft.