Kan denne mand redde regeringen?

Af | @GitteRedder
| @IHoumark

Vælgerne er positive over for Henrik Sass Larsens comeback i toppen af dansk politik, men samlet set får regeringsrokaden ikke vælgerne til at flytte sig, viser ny undersøgelse. Valgforsker og kommentator peger på, at Henrik Sass Larsen og rokaden langt fra kan løse Socialdemokraternes og SF’s vælgerkrise.

Foto: Foto: Klavs Bo Christensen/Polfoto

SPILLER-DEBUT Den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), er et stort plus for den trængte regering. Mere end hver tredje vælger mener, at den markante socialdemokrat vil styrke regeringen. Det fremgår af en ny meningsmåling, som A4 har foretaget.

Vælgerne byder dermed velkommen til statsminister Helle Thorning-Schmidts nye nøglespiller på det ministerhold, som hun i fredags indledte den nye politiske sæson med at udnævne. Ifølge en meningsmåling gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 1.588 repræsentativt udvalgte vælgere mener 35 procent, at regeringen bliver styrket ved, at Henrik Sass Larsen nu er blevet minister.  Langt færre vælgere – nemlig 17 procent – mener, at Henrik Sass Larsens nye ministertitel vil svække regeringen.

Rokaden har kostet to socialdemokratiske ministre taburetten. Alligevel  er de socialdemokratiske vælgere mest begejstrede over, at den tidligere DSU-formand Sass Larsen nu  efter nogle omtumlede år er tilbage i frontlinjen i dansk politik. Seks ud af ti socialdemokratiske vælgere mener ifølge undersøgelsen, at udnævnelsen af Sass Larsen til minister styrker regeringen, og kun hver tyvende socialdemokratiske vælger mener, at han svækker regeringen.

Også mange borgerlige vælgere vurderer, at det nye ansigt på ministerholdet er en gevinst. Således svarer 31 procent af Venstres vælgere, at Sass Larsen som minister vil styrke regeringen, mens kun 15 procent af Venstre-vælgerne mener, at Sass Larsen vil svække regeringen.

Sass-effekt afvises

Valgforsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet professor Kasper Møller Hansen mener, at Henrik Sass Larsen ikke længere belastes af den kontroversielle sag om en manglende sikkerhedsgodkendelse hos PET.

»Når vælgerne vurderer Henrik Sass Larsen som en styrke for regeringen, tror jeg, det er et ekko af mediernes beskrivelser af ham som en slagkraftig herre. Endvidere tyder målingen på, at Henrik Sass Larsen ikke længere trækkes med sagen om hans sikkerhedsgodkendelse,« siger Kasper Møller Hansen.

Selvom mere end hver tredje vælger mener, at regeringen styrkes med Henrik Sass Larsen på holdet, mener politisk kommentator Hans Engell, at det vil være overdrevet overhovedet at tale om en Sass-effekt, der kan få vælgerne til at strømme til regeringen.

»Medierne har været meget positive i dækningen af Henrik Sass Larsens indtræden i regeringen, og det betyder, at der blandt vælgerne er større forventninger til ham. Men en egentlig Sass-effekt tror jeg ikke på,« siger Hans Engell.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, glæder sig over, at både røde og blå vælgere tager godt imod den markante S-politiker på ministerholdet:

»Personligt er jeg meget glad for, at Henrik Sass Larsen er kommet med på ministerholdet. Det er hævet over al tvivl, at han er en erfaren og knalddygtig politiker. Det ved enhver, der har arbejdet tæt sammen med ham,« siger Magnus Heunicke.

Arbejdsrokade uden vælgertække

Selvom vælgerne anser Henrik Sass Larsen som et plus, rokker rokaden ikke ved den generelle opfattelse af regeringen. Ifølge A4-målingen ser 15 procent af vælgerne mere positivt på regeringen efter rokaden. Næsten lige så mange, 13 procent, ser mere negativt på regeringen. Det store flertal på 72 procent har ikke ændret holdning eller ved ikke, hvad de skal mene om rokaden.

Valgforsker Kasper Møller Hansen kalder udskiftningerne på ministertaburetterne for »en arbejdsrokade« og vurderer, at rokaden næppe får den store betydning for vælgernes gunst.

»Normalt flytter rokader ikke ret meget i forhold til vælgeropbakning, og det tror jeg heller ikke, denne her kommer til. Vælgerne er afventende og vil se, hvad de nye ministre har at byde på, og om der kommer væsentlige nye politiske signaler,« siger Kasper Møller Hansen.

Han henviser til en tidligere analyse fra Ugebrevet A4. Den viste efter en gennemgang af regeringsrokader gennemført i perioden 1982-2007, at de som hovedregel ingen betydning har for vælgernes opbakning, og at virkningen ligefrem kan være negativ. De få gange, en rokade har givet mere vælgermedvind, skyldes det, at kendte personer har fået en ministerpost. Eksempler på denne ’kendis-effekt’ er set ved indskiftning af tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen (S) og nuværende EU-kommissær Connie Hedegaard (K).

Risiko for negativ reaktion

Rokaden kan ifølge den nye måling ligefrem indebære endnu mere vælgermodgang til den i forvejen trængte regering. I A4’s undersøgelse siger 26 procent af vælgerne, at det efter rokaden er mindre sandsynligt, at de vil stemme på Socialdemokraterne, SF eller Radikale. Kun syv procent finder det mere sandsynligt, at de vil sætte kryds ud for et af regeringspartierne.

»Når der nu ikke er signaleret nogen ny politik, og regeringen i forvejen har flertallet af befolkningen imod sig, så er det meget naturligt, at en hel del vælgere stiller sig kritisk an,« siger Kasper Møller Hansen.

De 26 procent af vælgerne, som reagerer negativt på omdannelsen af regeringen, gør ikke indtryk på Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke.

»Nogle gange går der meningsmålingshysteri i den. Hvis vi skulle flytte os for hver måling, ville det ikke være muligt med den faste og effektive kurs, som vi fører i den økonomiske politik. Resultaterne af den kurs gør, at vi er ret immune over for meningsmålinger som denne her,« siger Magnus Heunicke.

Heller ikke SF’s politiske ordfører, Jonas Dahl, havde forestillet sig, at regeringsrokaden ville give øjeblikkeligt udslag i pludselige vælgervandringer hen over midten.

»Regeringsrokaden hverken redder eller slagter regeringen fra den ene dag til den anden. Rokaden er udtryk for, at vi har haft behov for at flytte lidt rundt på nogle personer og ressortområder for at give en mere optimal holdopstilling, men det er jo ikke en rokade, vi skal måles på, men de politiske resultater,« fastslår Jonas Dahl.

Dårlige sager glemmes

Selvom rokaden ikke giver vælgergevinst nu, kan den få positiv virkning for regeringen, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.

»På længere sigt kan det nye ministerhold have en positiv virkning. For en rokade giver mulighed for at få skubbet nogle af de kedelige dagsordener væk – eksempelvis sagen med behandlingen af de afghanske tolke – og få sat nogle nye dagsordener,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

»Men hvis regeringen for alvor skal vinde vælgere, handler det om, hvordan det kommer til at gå for økonomien. Hvis arbejdsløshedskurven er knækket om et halvt år, og der er lidt gang i væksten, vil regeringen kunne bryste sig af, at ’de gennemførte reformer har været nødvendige, men se, nu virker de’.«

Alt i alt vurderer politisk kommentator Hans Engell, at Helle Thorning-Schmidts rokade har fået en pæn modtagelse.

»Rokaden får en pæn, men ubegejstret modtagelse blandt vælgerne. Det er tydeligt, at vælgerne er afventende og vil se politiske resultater. Summa summarum kan vi sige, at rokaden ikke flytter på noget som helst. Om fødevareministeren hedder Mette Gjerskov eller Karen Hækkerup, flytter ikke stemmer, og derfor er sådan en rokade mere for politiske feinschmeckere,« siger han.

Men selvom en rokade ikke er nogen mirakelkur, der med et trylleslag får vælgerne til at flokkes om en yderst presset regering, kalder Hans Engell statsministerens start på den nye politiske sæson for både klog og offensiv.

»Helle Thorning-Schmidt viser handlekraft og lægger offensivt ud efter sommerferien med at sætte et nyt ministerhold og ruller også noget politik ud – både på økonomi og værdipolitik.  Så som helhed er det en god start, hvor en fornuftig rokade fulgt op af politiske resultater samlet set godt vil kunne styrke regeringen,« siger Hans Engell.

Ny socialminister mister politisk magt

Ligesom mange vælgere tager godt imod Henrik Sass Larsen, ser en stor del med velvilje på, at SF-leder Annette Vilhelmsen nu skal spille en ny rolle på holdet.

Hver fjerde vælger mener, at det vil styrke SF, at Annette Vilhelmsen skal være social-, børne- og integrationsminister i stedet for erhvervs- og vækstminister.  Men hver sjette vælger vurderer, at ministerskiftet vil svække SF.

Fire ud af ti vælgere mener dog, at SF-lederens ministerskifte hverken vil gøre fra eller til i forhold til SF. Og det tror politisk kommentator Hans Engell heller ikke.

»Annette Vilhelmsen glider fra en tung økonomisk ministerpost med stor politisk tyngde til et tyndt socialministerium, som man ganske vist har forsøgt at peppe lidt op med nye ressortområder som børn under seks år, men det giver ikke for alvor Socialministeriet større politisk vægt,« siger Hans Engell.

Ifølge Hans Engell styres landets socialpolitik i dag fra Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet, og derfor kommer Annette Vilhelmsen til at bruge meget tid på at bide skeer med Finansministeriets tunge regnedrenge, hvis hun vil have et ben til jorden og sætte den socialpolitiske dagsorden.

»Der er ingen tvivl om, at Annette Vilhelmsen er gået fra et stærkt til et svagt ministerium for at få plads til at markere SF-værdier og dermed træde lidt mere i karakter som SF-leder,« konstaterer Hans Engell.

SF’s politiske ordfører, Jonas Dahl, er godt tilfreds med, at hver fjerde vælger mener, at Anette Vilhelmsen som socialminister vil styrke SF.

»Med de ministerposter, vi har nu, med både socialminister, klima, miljø, trafik og sundhed, er det vores vurdering, at vi virkelig kan profilere og synliggøre SF på hele velfærds- og klimadagsordenen.  Jeg glæder mig over, at hver tredje vælger i rød blok ifølge jeres måling mener, at Annette Vilhelmsens nye post vil styrke SF.  Og så er det altså mest afgørende, hvad man kan præstere af politiske resultater frem mod næste valg,« siger Jonas Dahl.