Kampen om velfærden

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

ANALYSE De nye økonomiske aftaler med kommuner og amter virker umiddelbart som en sejr for regeringen. Men en række slagsmål venter forude. Mange borgmestre har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og forudser nedskæringer. Regeringens økonomiske plan kan også få yderligere alvorlige skrammer.

Finansminister Thor Pedersen (V) vandt første sæt, da han for nylig handlede en aftale på plads med både amter og kommuner om næste års budget. Han fik bundet borgmestrene op på en stram aftale, som umiddelbart holder sig inden for regeringens overordnede økonomiske mål, og på at undgå skatteforhøjelser, så der ikke for alvor kommer uro om regeringens mærkesag – skattestoppet. Københavnerne kan endda se frem til en lille skattelettelse næste år.

Dermed fik flere måneders verbalt slagsmål en forholdsvis udramatisk afslutning, hvor alle parter kunne trække sig tilbage med en form for sejr – uden det dog fik champagnepropperne til at springe.

Hvis forhandlingerne var endt i et sammenbrud, ville det have kastet regeringen ud i en politisk orkan med risiko for at sætte sin vælgermæssige popularitet over styr. Det undgik Thor Pedersen i første omgang og vandt dermed sættet. Men ikke kampen.

For den politiske kamp om at være velfærdsstatens garant er stadig åben. Forude venter en række opgør som konsekvens af de nye økonomiske aftaler, og de kan tvinge regeringen tilbage i defensiven.

Det vil især Socialdemokraterne benytte sig af. Derfor undlader partiet efter al sandsynlighed at stemme, når aftalerne skal godkendes i Folketingets finansudvalg, så man har en åben flanke til at kunne angribe regeringen for at bryde løfterne om bedre service.

Skattestop årsag til sparekniv

De kommende måneder vil afsløre, hvor stor denne flanke bliver, når borgmestrene må skære ind til benet for at få næste års budgetter til at hænge sammen. Når de skal spare på ældreplejen, finde billigere alternativer til at anbringe truede børn uden for hjemmet eller må lukke små sygehuse, vil de henvise til de netop indgåede økonomiske aftaler med regeringen.
Borgmestrene får ganske vist flere penge til næste år. Men de bliver slugt igen på grund af det stigende antal ældre og elever i folkeskolen.

Det kan blive en belastning for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Et flertal i befolkningen mener nemlig, at regeringens skattestop er årsag til den lokale sparekniv. Det viste en undersøgelse, som Gallup foretog for Ugebrevet A4 sidste år, da de lokale politikere netop sad i samme situation og baksede for at få budgetterne til at hænge sammen. 52 procent af vælgerne mener således, at skattestoppet har presset kommuner og amter til at svinge sparekniven.

Meget tyder på, at borgmestrene også denne gang må skære dybt. Et rundspørge, som DR Nyheder foretog i sidste uge, viser, at omkring tre ud af ti borgmestre forudser nedskæringer på den kommunale service næste år.

Økonomisk plan skrider

Forhandlingerne afslørede også, at regeringens skøn over næste års sygedagpenge, førtidspension, kontanthjælp og andre overførselsindkomster ikke holder. Tallet bliver højere, og det vil betyde, at regeringen får sværere ved at høvle af på den offentlige gæld og derved indfri sit mål om at halvere gælden inden år 2010.

I forvejen smuldrer regeringens langsigtede økonomiske strategi, blandt andet fordi antallet af beskæftigede ikke stiger, men derimod falder.

Nu bliver der afsat omkring tre milliarder kroner ekstra til overførselsindkomster – eller en stigning på knap 14 procent. Det er en sejr for Kommunernes Landsforening. For det vil betyde, at de ikke længere skal svinge sparekniven over ældrepleje, folkeskoler og børnepasning, når udgifterne stiger mere end forudset af regeringen.

Tidligere har regeringen tøvet med at give den form for budgetsikkerhed i de økonomiske aftaler. Men erfaringerne fra det sidste år har vist, at regeringens skøn ikke altid holder.

Det er årsagen til, at kommunerne allerede har fået 250 millioner kroner ekstra på grund af højere udgifter til sygedagpenge. Det er også årsagen til, at kommunerne allerede i år står til at få yderligere 700 millioner kroner i bloktilskud i form af en såkaldt midtvejsregulering, da overførselsudgifterne er steget mere end forudset af regeringen.

En lille detalje, som blot fylder halvanden linje i den 11 sider lange økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne. Men en »detalje«, som kan give alvorlige skrammer i regeringens langsigtede økonomiske plan.

Slagsmål om anbringelser af unge

Et tredje område i de nye økonomiske aftaler, som kan give regeringen problemer efter sommerferien, er det sociale område og især indsatsen over for udsatte børn og unge.

Den nye aftale lægger nemlig op til en kolossal kulturforandring på dette område, som med garanti vil medføre et fagligt ramaskrig fra en række fagforbund som for eksempel socialrådgiverne og socialpædagogerne.

År efter år er udgifterne steget, så bunden er ved at gå ud af de kommunale pengekasser. Men det skal der nu for alvor rettes op på. Regeringen og kommunerne er enige om at skærpe den politiske styring af dette område, så økonomien spiller en lang mere central rolle, når børn for eksempel skal anbringes i familiepleje eller døgninstitution. Kommunerne skal være bedre til at finde alternative tilbud i stedet for anbringelser uden for hjemmet og have større fokus på forældrenes eget ansvar.

Men fagforbundene er bange for, at det vil betyde discountløsninger og kvoter, så økonomien fremover vil diktere, hvor mange børn der kan anbringes. Og hvad gør man i oktober måned med lille Peter, hvis forældre er narkomaner, og som derfor skal fjernes fra hjemmet, når pengene på årets budget allerede er brugt?

Det kan også virke paradoksalt, at regeringen vil indføre økonomisk rammestyring på dette sociale område for at få bedre styr på udgifterne, når den på sygehusområdet gør lige præcist det stik modsatte og med præcis samme argument – altså at få bedre styr på økonomien.
For sygehusene har år efter år fået et fast budget til at behandle patienterne for – også kaldet rammestyring.

Men så snart Lars Løkke Rasmussen (V) overtog posten som sundhedsminister, satte han gang i en budgetreform, så sygehusene nu i langt højere grad får penge ud fra det antal patienter, de behandler. Jo flere patienter, jo flere penge. En budgetform, der nu for alvor bliver sat turbo på med den nye økonomiske aftale mellem regeringen og amterne, da målet er at indføre takststyring bredt i sundhedsvæsenet.

Flere penge til de fattigste

Regeringen kan også få problemer med dele af sit kommunale bagland, da en række af landets mest velhavende kommuner mister en økonomisk gevinst, som de indtil nu har fået lige ned i pengekassen.

For den nye aftale betyder, at en milliard kroner skal føres tilbage til kommunerne ud fra en anden fordeling end i dag. Det vil betyde en ekstra gevinst til kommuner med store udgifter til overførsler som for eksempel Nakskov, Brøndby og Albertslund.

Ganske vist bliver kommunerne i dag kompenseret af staten for udgifter til for eksempel førtidspension, kontanthjælp og revalidering. Men det sker ikke ud fra krone-til-krone-princippet. Det sker via det særlige bloktilskud og dermed kommunernes skattegrundlag. Derfor har mange velhavende kommuner fået flere penge i kassen, end de har givet ud. Mens andre kommuner har tabt på ordningen.

Denne omvendte Robin Hood-metode bliver nu begrænset. Men traditionen tro fører udligningsordninger altid til politisk slagsmål. Mange borgmestre fra velhavende kommuner mener, at smertegrænsen er nået, og at de i forvejen sender alt for mange penge til de fattigste dele af landet.

Samtidig har hele optakten til forhandlingerne skabt en særdeles dårlig stemning mellem regeringens topministre som Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen og Lars Løkke Rasmussen på den ene side og de kommunale parter på den anden side.

Så ganske vist vandt Thor Pedersen første sæt, da han fik sine økonomiske aftaler forhandlet i hus og dermed ryddet en stor sten af vejen. Men de alvorligste politiske slagsmål venter forude. De økonomiske aftaler kan læses på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk