Kampen om den røde ko

Af

Der er stemmer i at appellere til vælgernes lokale orientering og længslen efter det Danmark, der var engang. Et politisk flertal vil hjælpe de skrantende små mejerier. Men småt er ikke altid godt, og international konkurrence og bevarelse af danske arbejdspladser kræver større enheder.

En række partier blæste i sidste uge til angreb mod mejeri-koncernen Arla Foods.

Fødevareordførere fra Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne er bekymrede over, at de små mejerier bukker under, og at udbudet af mejeriprodukter i supermarkedernes kølediske svinder ind. Partierne vil gå konkurrenceforholdene i branchen efter i sømmene og undersøge, om man via lovgivning kan komme de små mejerier til undsætning mod den store mælkegigant på det danske marked. 

Umiddelbart er tanken smuk. Dengang hver by havde sit eget mejeri, var der idyl og stokroser til, og de, der kan huske det, kan formentlig berette om, at ostene, mælken, fløden og smørret smagte bedre, da der ikke stod Arla på det hele. Småt er godt, og nærhed er altid at foretrække, er fremherskende dogmer hos store dele af vælgerkorpset. Mange har svært ved at følge med i – og acceptere – den rivende strøm af erhvervsfusioner, centraliseringer af offentlige opgaver og politiske beslutninger, som præger udviklingen i disse årtier. Undersøgelser af folks holdninger i den vestlige verden har vist, at det, der skiller mere end nogensinde, er, om ens orientering er lokal eller global. Der er tale om en helt ny politisk akse, som i en international verden påvirker vælgernes syn på en lang række politiske emner – indvandring, EU, sygehusstruktur, ny teknologi og så videre. I mange spørgsmål er den globale-lokale orientering langt vigtigere for meningsdannelsen end den traditionelle højre-venstre akse.

Men selv om politikere kan have et vist held med at appellere til vælgernes lokale orientering og længslen efter gamle dage, så er og bliver det en forfejlet og meget kortsigtet strategi. Både når det gælder mejerier, banker, luftfartsselskaber, dagblade eller næsten en hvilken som helst branche, så går den globale udvikling i retning af større grænseoverskridende enheder. Og de politiske beslutningsstrukturer, som skal til for at styre disse gigantiske koncentrationer af kapital og produktion, bliver nødt til at følge med over grænserne.

Arla Foods konkurrerer i dag ikke med mejerierne i Vejen eller Thise, men med lige så store mejerikoncerner på det europæiske og nordamerikanske kontinent. Når de små mejerier ikke kan klare sig i konkurrencen, er det ikke, fordi Arla Foods bruger beskidte tricks – det har koncernen faktisk Konkurrencestyrelsens ord for. Men det er, fordi forbrugernes efterspørgsel ikke er stor nok, og de små mejerier ikke effektive nok. Og fordi de lokale mejerier ikke har været gode nok til at producere de nicheprodukter, som forbrugerne efterspørger. Direktør Poul J. Pedersen blev i sidste uge spurgt, om ikke nok han kunne ønske sig nogle skærpede konkurrenceregler i mejerisektoren. »Det lyder pinligt. Jeg kan dårligt tillade mig at sige nej. Men jeg kan altså ikke lige påpege, hvad der skal skærpes,« sagde han til BT. 

Fødevaresektoren er i dag et af de få traditionelle fremstillingserhverv, som er tilbage i Danmark. Andre arbejdskraftintensive industrier er for længst søgt mod lande med lavere lønomkostninger – tekstilindustrien, skibsværftsindustrien, elektronikindustrien. Hvis vi skal beskytte de faglærte og ufaglærte arbejdspladser, som trods alt er tilbage, sker det ikke ved at lægge nye hindringer i vejen ud fra nostalgiske og umiddelbart populære politiske hensyn.

Ugens diskussion om mejerigigantens monopol rammer en nerve i den danske folkesjæl. Vi bryder os instinktivt ikke om enheder, der bliver alt for store og uoverskuelige – uanset om det drejer sig om store mejerier, store banker eller store politiske strukturer som Den Europæiske Union. Virkeligheden er dog, at de gode gamle dage, hvor politikerne på Tinge kunne bestemme alt, og hver by havde sin avis, sit mejeri, sit posthus og sit sygehus næppe vender tilbage – og det skal vi i bund og grund være glade for.