Kampen om de ledige

Af | @JanBirkemose

Vikarbureauer og a-kasser vil tage formidlingen af job fra Arbejdsformidlingen. Her hilses den kommende konkurrence velkommen, selv om den på sigt kan svække AF’s rolle.

Arbejdsformidlingens (AF) position som jobformidler er truet. Nye private aktører står i kø for at komme ind og få del i opgaven med at skaffe de ledige i arbejde. Og de nye aktører, der tæller både vikarbureauer, fagforeninger og a-kasser, banker ikke bare pænt på døren – de er tæt på at sparke både karm og port ind.

Formanden for ingeniørernes a-kasse, Ole Marqweis siger:

»Så snart en ledig ingeniør er blevet registreret hos AF, skal han sendes videre til den formidlingsaktør, der kender hans branche bedst. Vi ved mere om ingeniører og vores arbejdsmarked, end AF gør, og det samme gælder i andre brancher. Derfor er det helt oplagt, at AF overlader formidlingsarbejdet til eksterne aktører.«

De samme toner lyder fra Forenede Vikarbureauer i Danmark, der foreslår en egentlig todeling af den fremtidige jobformidling.

»Arbejdsformidlingerne skal stå for den administrative del af jobformidlingen. De skal registrere de ledige og servicere de private aktører, så de let og enkelt kan finde de ledige kandidater. Kontakten til virksomhederne skal aktørerne tage sig af,« siger foreningens formand Torben Nygaard.

Hans forening tegner de 18 største vikarbureauer, der til sammen står for 80 procent af omsætningen i branchen, svarende til to milliarder kroner årligt.

Monopolbrud kan spare millioner

Private aktører har allerede i længere tid været i gang med at skaffe job til ledige på overførselsindkomster. Men efter VK-regeringen er trådt til, er der sat turbo på for at få nye aktører til at blande sig i arbejdet. Guleroden til de nye aktører er, at de vil blive aflønnet efter deres resultater, og for samfundet er der store beløb at spare, hvis formidlingen af job kan gøres mere effektiv.

Nye beregninger fra LO’s økonomer viser, at samfundet årligt kan spare mellem 50 og 285 millioner kroner, hvis de ledige får arbejde bare én dag hurtigere, end det sker nu. Usikkerheden omkring det nøjagtige tal skyldes, at der ikke findes oplysninger om, hvor mange af de knap 800.000 årlige nyansættelser, der sker fra ledighed.

Ønsket om at bryde arbejdsformidlingernes monopol på offentlig støttet jobformidling har i årevis fået næring fra kritik af AF’s indsats for at få de ledige i arbejde. I analysepapirerne til regeringens udspil om en ny arbejdsmarkedsreform er det beskrevet, at AF kun er i stand til at levere den ønskede arbejdskraft til virksomheder i 62 procent af de tilfælde, hvor virksomhederne ønskede en ledig stilling besat igennem AF. Samtidig er andre markeder vokset op omkring arbejdsformidlingerne, så AF sidste år kun havde en markedsandel i formidlingen på 13 procent – de såkaldt lukkede ordrer.

Alt tyder på, at udlicitering af jobformidling er et af de punkter, som kan samle parterne i drøftelserne af den nye arbejdsmarkedsreform. Både LO og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og i særdeleshed regeringen har varme sympatier for at liberalisere området og lade de bedste jobformidlere komme i aktion.

Advarer mod frit marked

Spørgsmålet er derfor ikke, om de private aktører sparker døren ind, men snarere hvordan der ser ud på den anden side af den åbne dør. Mens mange aktører mener, at det vil være bedst med en klar rollefordeling, hvor de private skaffer jobbene, og AF bidrager med en digital CV-bank, der allerede er sat i søen, peger andre på mere partnerskabsagtige ordninger. Det gælder blandt A-kassernes Samvirke.

»Vi mener, at a-kasser og fagforeninger skal have mulighed for at deltage i opgaven med at skaffe arbejde til de ledige medlemmer. Men det skal ske i et fællesskab og partnerskab med AF. Jeg kan forestille mig, at registreringen af de ledige, eventuel opkvalificering og senere jobformidling kan foregå i fællesskab,« siger Morten Kaspersen, der både er formand for A-kassernes Samvirke og Specialarbejderforbundets a-kasse.

Han deler troen på, at der vil blive politisk enighed om at bryde AF’s jobformidling, og samvirket har allerede henvendt sig til Beskæftigelsesministeriet for at få ændret a-kassernes formålsparagraf, så jobformidling bliver indskrevet. Selv om a-kasserne ønsker en fod indenfor, advarer Morten Kaspersen dog mod at give markedet helt frit og sætte store dele af jobformidlingen i udbud.

»Det vil give en stor fare for, at de ledige bliver sorteret, så de, der har det sværest, bliver efterladt på bagsmækken. De private vikarbureauer udfører kun arbejde for at tjene penge, og de vil sætte sig på dem, der er lette at placere. Men dem behøver man ikke bureauer til at hjælpe, det går næsten af sig selv,« siger Morten Kaspersen.

Overraskende møder Morten Kaspersens bekymring modstand hos direktør Lars Goldschmidt i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for AF.

»Det er en fejlforestilling, at det skulle være sværere at håndtere de svage end de stærke ledige i forhold til et udbudssystem. Alle grupper skal adresseres eksplicit, og vi kan lige så let adressere en svag som en stærk gruppe i forhold til at bruge eksterne aktører. Hovedparten af de indsatser, som vi laver for de svage grupper, er allerede i dag med andre aktører,« siger Lars Goldschmidt.

AF skal koordinere

Vikarbureauernes opfordring om at dele opgaverne, så AF tager sig af administrationen og helt overlader jobformidlingen til andre aktører, vækker dog ikke gehør hos Lars Goldschmidt.

»Der skal selvfølgelig findes en klarhed over, hvem der gør hvad, men der skal ikke laves en mestergris på dette marked. Konkurrencen er inspirerende for alle parter, og AF’s rolle bliver at være en koordinerende faktor, der sørger for, at konkurrencen får lov at udspille sig. Vi skal sikre en kvalitetsovervågning, så vi får et velfungerende marked, der producerer det, vi efterlyser.«

Lars Goldschmidt er modstander af, at alle grupper ledige skal visiteres til aktører, der har specialiseret sig i at skaffe konkrete grupper i arbejde.

»Det bør kun ske undtagelsesvis. Vores første indsats skal være at hjælpe den ledige til selv at finde et arbejde. De skal måske inspireres med forholdsvis begrænsede midler, men de skal ikke ind i en klientgørelse, hvor andre skal skaffe dem arbejde. Det ville være totalt spild af samfundets penge at lade vikarbureauer skaffe dem arbejde, hvis de selv kan finde ud af det,« siger Lars Goldschmidt, der dog også er overbevist om, at der vil komme mange flere aktører på banen, så snart arbejdsmarkedsreformen er forhandlet på plads.

Virksomheder ruster op

Den prognose læses også i erhvervslivet, hvor flere virksomheder i øjeblikket er i fuld gang med at ruste sig til de kommende forretningsmuligheder.

I Silkeborg Kommune har man netop taget de første skridt ud i den fremtidige jobformidling ved at have underskrevet en aftale med konsulentselskabet Mercuri Urval og servicevirksomheden ISS, der skal løbe de næste to år. I den periode skal 260 kontanthjælpsmodtagere sættes i arbejde, og aflønningen til Mercuri Urval vil ske efter, hvor stor succes ordningen får.

Som udgangspunkt får Mercuri Urval en betaling for at starte projektet op, derefter bliver de yderligere aflønnet, når de får de ledige i job, en ekstrabetaling hvis den ledige bevarer jobbet i to måneder, og endelig en bonus efter seks måneders fastansættelse.

Direktør i Mercuri Urval, Hans Erik Fischer, fortæller, at Silkeborg-aftalen tvinger hans selskab til at tænke modsat af, hvad de er vant til. Normalt ligger deres arbejde i at finde egnede kandidater til ledige jobs, men i Silkeborg drejer det sig om at finde 260 egnede jobs til ledige kandidater. Derfor opfatter han aftalen i Silkeborg som et pilotprojekt for et fremtidigt vækstområde.

»Vi er allerede i gang med at stable et lignende projekt med ISS på benene i Viborg, og det er et koncept, som vi tror meget på. Kombinationen mellem en stor virksomhed som ISS, der kan tilbyde noget arbejde, og os, der er gode til at arbejde med mennesker, giver en styrke og et drive, som arbejdsformidlingen ikke har,« siger Hans Erik Fischer.

Forsøgsprojekt gav faste job

Han tror, at fremtiden vil byde på mange forskellige modeller for jobformidling, hvor nogle store projekter vil minde om Mercuri Urval/ISS-modellen, mens andre modeller vil være mere målrettede mod bestemte ledighedsgrupper. Et eksempel på det er netop blevet afsluttet i Randers, hvor Dansk Metals lokale afdeling fik 16 ledige metalarbejdere i arbejde i samarbejde med Randers Vikarbureau.

De 16 personer, der deltog i projektet, havde alle været ledige godt halvdelen af tiden i de seneste tre-fem år. Efter indledende samtaler med Metal og Randers Vikarbureau blev der arrangeret individuel ni ugers opkvalificering til hver enkelt ledig. Og efter afslutning af kurserne stod vikarbureauet klar med job til alle.

Direktør Martin Christensen fra Randers Vikarbureau fortæller, at hans virksomhed deltog i opgaven for at få metalarbejdere i virkarbureauets arkiv, men resultatet blev, at alle endte i faste stillinger.

»Vi deltog sådan set for vores blå øjnes skyld og for eventuelle fremtidige indtjeningsmuligheder. Hvis det var sådan, at vi blev aflønnet for vores resultater, som det nu ligger i kortene, tror jeg, at vi som privat virksomhed, der kun kan leve af succes, ville kunne gøre en stor indsats,« siger Martin Christensen.

Han oplyser, at prisen for at skaffe de 16 metalarbejdere i fast arbejde ville være omkring 10.000 kroner.

citationstegnHvis der er private aktører , der gør det bedre end os. så kommer vi til at stå svagere. Det er bestemt en mulighed, men jeg er ikkr utryg, og jeg tror, at vi kan løfte opgaven. LARS GOLDSSHMIDT, direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen som administrerer AF

»Det svarer til en ugeløn. Vi har haft 16 samtaler og nogle møder. Sværere er det ikke.«

Også Ingeniørernes A-kasse har allerede høstet gode erfaringer med selv at skaffe job til deres arbejdsløse medlemmer. Hvis der bliver tale om ren konkurrence, hvor den bedste vinder, er a-kassens formand, Ole Marqweis, derfor overbevist om, at arbejdsformidlingerne hurtigt vil tabe terræn.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at AF i fremtiden kommer til at spille en mindre og mindre rolle. AF vil dog fortsat have en opgave som kontrollerende myndighed, og der vil også være en del administration. Men det vil få konsekvenser for personalesammensætningen i AF,« siger Ole Marqweis, der gætter på, at AF vil få behov for færre konsulenter og flere administrationsansatte.

Arbejdsformidlingernes direktør Lars Goldschmidt er enig i, at AF kan komme til at omdefinere sit virke. Men han tror ikke, at det vil ske så hurtigt, som de nye aktører ønsker.

»Det er en stor udfordring for AF at kunne blive ved med at være den, der leverer kvalitet til den billigste pris. Hvis der er private aktører, der gør det bedre end os, så kommer vi til at stå svagere. Det er bestemt en mulighed, men jeg er ikke utryg, og jeg tror, at vi kan løfte opgaven,« siger Lars Goldschmidt.