Kampen om buschaufførerne

Af

De københavnske buschauffører er midtpunkt i en af de længstvarende grænsestridigheder i fagbevægelsen. FOA og SiD har i over 10 år kæmpet om retten til at organisere chaufførerne.

»Det er den største svinestreg, jeg har set i min tid i fagbevægelsen. Vi har skrevet og indberettet sagen til LO i dag, og så må FOA stå til eksklusion!«

Nej, citatet er ikke udtryk for en akut optrapning af uenighederne mellem LO-forbundene. Det er derimod sakset fra den nu lukkede avis Aktuelt 29. januar 1997, hvor Specialarbejderforbundets (SiD) daværende formand for transportgruppen, Holger Nielsen, af fuld kraft hældte sin galde ud over Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og ganske enkelt ville have forbundet smidt ud af LO.
Holger Nielsens udfald er et led i en af de skarpe konfrontationer, som FOA og SiD har haft i kampen om retten til at organisere buschaufførerne i København. Siden 1994, hvor udliciteringerne af de københavnske busruter for alvor tog fart, har konflikten raset for fuld kraft. Det omtalte citat faldt, da Trafikfunktionærernes Fagforening (TF) under FOA i en stor avisannonce direkte opfordrede buschaufførerne til at melde sig ud af SiD og ind i FOA i stedet.

Indtil begyndelsen af 90’erne var FOA og SiD ellers i store træk enige om, hvor buschaufførerne hørte til. De havde nemlig delt hovedstadsområdet mellem sig, så FOA organiserede chaufførerne i det centrale København, mens chaufførerne i resten af hovedstadsområdet var under SiD. De private vognmænd, som allerede inden udliciteringsbølgen kørte for det offentlige Hovedstadens Trafikselskab (HT), havde også overenskomst med SiD.

Da udliciteringerne begyndte, gav denne opdeling imidlertid problemer, fordi mange af FOA-chaufførerne i det indre København nu skulle køre for private selskaber, som ikke havde overenskomst med FOA, men med SiD. Mens SiD holdt fast i retten til at organisere medlemmerne, fordi forbundet havde overenskomsten, ville FOA beholde sine overenskomstvilkår og sine medlemmer – og en del af chaufførerne ønskede heller ikke skifte FOA-medlemskabet ud.

Striden har både været behandlet i LO’s grænseudvalg i 1996 og af Arbejdsretten i 1997. Mens grænseudvalget kom med en lidt valen afgørelse, var Arbejdsrettens afgørelse en klar sejr for SiD. Her gjorde dommerne det nemlig klart, at offentligt ansatte og deres organisationer ikke kan strejke for at beholde medlemmerne og overenskomsten, hvis arbejdsområderne overgår til en privat arbejdsgiver, som allerede har overenskomst med et andet LO-forbund, altså i dette tilfælde SiD.

På nuværende tidspunkt køres alle de københavnske busruter af private selskaber, og TF under FOA har kun overenskomst med selskabet Arriva, som dog også har overenskomst med SiD. Ifølge TF organiserer de i dag cirka 1.300 københavnske chauffører, hvoraf omtrent halvdelen kører på FOA-overenskomsten, mens den anden halvdel kører på SiD’s overenskomst. Det giver den paradoksale situation, at FOA-chauffører kører på overenskomst-vilkår, som de ikke selv har mulighed for at påvirke gennem deres faglige organisation. SiD organiserer i dag knap 3.000 buschauffører i hovedstadsområdet.

TF og den lokale SiD-chaufførafdeling, Chaufførernes Fagforening i København, har gennem det seneste par år haft en dialog om problemerne, men har endnu ikke fundet en løsning på den langvarige konflikt. Og nu ventes der med spænding på, om LO kan finde frem til regler, der kan løse den gordiske trafikknude.