Kampdagen trænger til nyt indspark

Af | @GitteRedder

Arbejderbevægelsen har ikke kampform til at skabe en renæssance af 1. maj-demonstrationerne. Der skal eksperimenteres med formen, mener DSU-formand. LO’s næstformand peger på, at 1. maj har undergået en forvandling gennem årene. Fagligt aktive brokker sig over, at de fleste betragter kampdagen som en fridag.

Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag, der fejres kloden rundt på onsdag, bør moderniseres. Hvis 1. maj også i fremtiden skal tiltrække titusindvis af lønmodtagere, skal formen fornyes radikalt. Ellers risikerer man, at færre og færre dukker op, mener formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, Kristian Madsen.

»1. Maj er en festdag, hvor man hylder fællesskabet, men for mange unge mennesker betyder den ikke så meget, fordi den har et forældet format. Fornyelse er utrolig vigtig,« fastslår Kristian Madsen.

Han efterlyser mere debat og færre forudsigelige paroler fra talerstolene på onsdag.
»Det er helt misforstået, hvis LO-toppen og Socialdemokratiets top tordner løs mod den borgerlige regering med de sædvanlige floskler. Det er en gammeldags kampform, og det er naivt, hvis nogen tror, at 1. maj får en renæssance, alene fordi vi har fået en ny fjende i den borgerlige regering,« mener Kristian Madsen.

Derfor opfordrer DSU-formanden til eksperimenter. I stedet for at lade Tordenskjolds soldater tale ville det være forfriskende med nye ansigter, for eksempel provokerende kulturpersoner, på talersolen. Og frem for at politikerne drøner rundt i et hæsblæsende tempo og holder mange taler uden at have tid til debat med deltagerne, burde de koncentrere sig om at være ét sted og engagere folk i politisk diskussion.

»1. maj er en stærk mærkevare for arbejderbevægelsen. Tænk engang, at vi får langt over 100.000 potentielle kunder i butikken på onsdag, men flertallet forlader os igen, fordi vi ikke har fornyet vores »brand«. Med en ny borgerlig regering er det mere relevant end nogensinde, at vi har en manifestation af, at fællesskabet duer til noget. Derfor er det ærgerligt at stå med et »brand«, folk som udgangspunkt tænder på, men ikke køber, fordi det kun signalerer noget gammeldags og ikke noget friskt og ungdommeligt,« siger Kristian Madsen.

Folkefest med bred appel

En svoren tilhænger af 1. maj-demonstrationerne er LO’s næstformand Tine Brøndum. Selv om forskere og mediefolk år efter år udsteder dødsdom over arbejdernes kampdag og beskylder den for at have udlevet sig selv, er hun uenig.

»Det er en smuk tradition og udtryk for en dag, som lønmodtagerne har tilkæmpet sig, og hvor vi sætter fokus på politik og værdier. Jeg fatter ikke, at folk vil håne 1. maj-arrangementerne. Der er jo ingen, der kritisk diskuterer, om vi skal afskaffe påsken, selv om kun 90 procent af medlemmerne af folkekirken kommer i kirken til påske,« fastslår Tine Brøndum.

Kritikken af den manglende fornyelse af 1. maj-arrangementerne kalder hun helt forfejlet.

»1. Maj på fælleden i 1930 så fuldstændig anderledes ud end i år 2002. Ingen kunne dengang forudse, at græsrodsorganisationer, miljøbevægelser og flere politiske partier fra venstrefløjen ville komme til. I dag er der en bredde og mangfoldighed på kampdagen, som gør den til en folkefest, hvor både arbejdere, familier, studerende kan være med til at sætte fokus på nogle grundlæggende fælles værdier og diskutere politik. At nogen så drikker sig en kæp i øret, er fint med mig, hvis der stadig er 40.000, som interesserer sig for de politiske budskaber,« siger Tine Brøndum.

Hun gør sig ingen illusioner om, at 1. maj-demonstrationerne i år vil opleve en renæssance på grund af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) mange upopulære tiltag på arbejdsmarkedet.

»Den politiske retorik vil naturligvis blive stærkt skærpet i år, og naturligvis vil vi fra fagbevægelsen affyre en bredside mod den borgerlige regering. Det vil nogle nedgøre som forudsigeligt, men hvis vi samtidig fortæller, hvordan politikken kan udformes bedre og anderledes, udstikker vores vej, så kommer de politiske forskelle frem. Politisk debat er jo også at turde skælde ud  højt, når der er grund til det,« siger Tine Brøndum.

Få på barrikaderne

Heller ikke aktive tillidsfolk, som Ugebrevet A4 har talt med, forventer masseoptog i gaderne 1. maj.

Tillidsmand for metalarbejdere og elektrikere på Danish Crown i Nørresundby, Henrik Bjørnbak Nielsen, siger, at selv om regeringens arbejdsmarkedspolitik burde få folk på barrikaderne, så bliver det store flertal af lønmodtagere desværre hjemme.

»Folk føler afmagt og mener ikke, at det gør en forskel, om de kommer eller ej. Det kan godt bekymre mig, når behovet for en samlet manifestation mod regeringen 1. maj er mere aktuel og nødvendig end i mange år,« siger Henrik Bjørnbak Nielsen og beklager, hvor svært det er at mobilisere folk.

Også formand for Kvindeligt Arbejderforbunds afdeling i Odense, Ellen Hoffmann, ærgrer sig over, at så mange vælger at gå i haven eller shoppe 1. maj.

»For de fagligt aktive betyder 1. maj en hel masse. Men skal jeg være ærlig, så betragter mange af vores medlemmer det som en fridag. Det er en stor udfordring for os i fagbevægelsen at få flere medlemmer til at opdage, hvor vigtigt det er at markere 1. maj og stadig bruge den aktivt i en politisk kamp,« siger Ellen Hoffmann.

Hun vurderer, at mindre end 10 procent af hendes medlemmer dukker på til 1. maj-arrangementet i Ansgar Anlæg i Odense. Heller ikke selv om den borgerlige regering er i fuld gang med overgreb på lønmodtagerne.

»Vi skal nok arbejde mere målrettet på at fortælle medlemmer, hvad 1. maj er og kan blive,« mener Ellen Hoffmann.