Kamp om uddannelse til frafaldne unge

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Alt for mange unge falder fra erhvervsskoler og gymnasier, og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil derfor skrue en ny fleksuddannelse sammen, der stopper frafaldet. Bag kulisserne er aktører – erhvervsskoler, produktionsskoler og arbejdsmarkedets parter – dybt uenige om, hvordan målet nås.

Foto: Foto: Colourbox

OPSAMLINGSHEAT Når skoleklokken om kort tid ringer til sommerferie, står titusindvis af elever fra 9. og 10. klasse og er i vildrede om deres fremtid. Nogle er skoletrætte og vil bare væk fra bøgerne.  Andre aner ikke, om de vil være murer eller pædagog.  

Atter andre unge begynder på gymnasiet eller en erhvervsskole, men falder af forskellige grunde fra uddannelsen. Flere end fire ud af ti falder fra erhvervsuddannelserne, og hver syvende ung dropper ud af gymnasiet.   

I håb om at samle de mange op, som aldrig får begyndt på eller springer fra en ungdomsuddannelse, er børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) nu ved at skrue en helt ny såkaldt fleksuddannelse sammen.

»I dag går der for mange unge tabt mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og der skal være en tredje vej for dem. Der er mange forskellige grunde til, at den gruppe af unge ikke kommer i gang, både faglige problemer, misbrug, problemer på hjemmefronten og andre. Det er unge med særlige udfordringer, og de skal have en chance for at få en ungdomsuddannelse uden en række nederlag i bagagen,« siger Christine Antorini.

Forsker i ungdomsuddannelser på Danmarks Pædagogiske Institut på Aarhus Universitet Peter Koudahl mener, at det er en god idé at komme med et nyt uddannelsestilbud til de mange unge, der enten ikke har kompetencerne eller er uafklarede om uddannelsesvalg.  

»Der er helt klart et behov for en fleksuddannelse, og som jeg ser det skal den først og fremmest afklare og forberede den unge til at begynde på en egentlig uddannelse. Mange unge føler sig presset til en alt for tidlig beslutning om uddannelse. Så foretager de et pseudovalg og begynder på en uddannelse for at få fred for vejleder, lærer, forældre og alle mulige andre. Og så ender det med, at de springer fra, fordi de har valgt forkert,« konstaterer Peter Koudahl og tilføjer, at det koster samfundet millioner af kroner hvert år.

Men set med forskerens øjne er det afgørende, at den nye fleksuddannelse ikke bliver en hyldevare, hvor man kører unge på samlebånd igennem. Man må gøre op med ’one size fits all’-tænkningen og virkelig skabe en fleksuddannelse, der giver skræddersyede uddannelsesforløb til den enkelte, mener han.  

Skrigende behov

Også uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter er rørende enige om, at der er brug for handling, hvis regeringen skal nå sit mål om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Men der hører enigheden også op.

Blandt andre LO, 3F, Dansk Arbejdsgiverforening, Produktionsskoleforeningen samt Erhvervsskolernes Elevorganisation mener, at en ny fleksuddannelse er den rigtige vej for at få flere i uddannelse, mens blandt andre erhvervsskolerne mener, at regeringen frem for at opfinde en ny uddannelse i stedet burde finpudse de eksisterende.

Skoler og aktører er heller ikke enige om, hvordan den nye fleksuddannelse skal udformes, og hvem der skal have ansvaret. Uenigheden betyder, at undervisningsministeren for øjeblikket er særdeles ombejlet af diverse skoler og organisationer, der vil give deres bud på, hvordan den nye uddannelse bør se ud.  

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan konstaterer, at »lige nu slås skolesystemerne om, hvem der nu er bedst i sin egen selvforherligelse«. Og som Peter Koudahl udtrykker det, har det ikke nødvendigvis noget med den enkelte unges behov at gøre.

Foreløbig er der sluppet meget lidt ud fra undervisningsministeriet om den nye uddannelse. I regeringsgrundlaget fra oktober sidste år fastslås det, at der »indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse«.

Siden har børne- og undervisningsministeren nedsat et udvalg bestående af syv ministre, der skal sikre at alle unge i fremtiden gennemfører en ungdomsuddannelse. I kommissoriet for udvalget fremgår det, at regeringen vil etablere en fleksuddannelse. Til at rådgive sig om det nye initiativ har ministeren nedsat en uformel sparringsgruppe på ni mennesker, der i alt mødes fire gange i foråret. I gruppen sidder blandt andre repræsentanter fra jobcentre, produktionshøjskoler, højskoler og erhvervsskoler.

Kærligt skub

Flertallet af de skoler og interesseorganisationer, som Ugebrevet A4 har talt med, anbefaler ministeren, at fleksuddannelsen bliver et samlet forløb af et halvt eller et helt års varighed sat sammen af praktiske og boglige fag, der gør en ung i stand til at vælge en ungdomsuddannelse med hjertet.

Eller som forbundssekretær i 3F Per Christensen udtrykker det, så skal den enkelte unge kunne zigzagge igennem et forløb med måske VUC, EGU, produktionsskole, et HF-fag eller andre kurser for at kunne blive uddannelsesparat.  

»I alt for lang tid har man proppet unge ned i konforme uddannelsesforløb. Nu er det helt afgørende, at der tages individuelle hensyn, når unge har behov for afklaring eller nye faglige eller sociale kompetencer. Det handler om at give folk et kærligt skub i ryggen, så de får sejre i forhold til at læse og skrive eller finder ud af, at de kan noget med deres hænder,« siger Per Christensen.

Han lægger vægt på, at de unge kan tage en fleksuddannelse, før de påbegynder en egentlig erhvervsuddannelse eller også, at de kan forlænge deres erhvervsuddannelse med et halvt eller et helt år via fleksuddannelsen. Det centrale er, at fleksibiliteten og det individuelt sammenstrikkede forløb sætter den unge i stand til at gennemføre uddannelsen i stedet for som nu, hvor mange falder fra, understreger han.

Nej til ny søjle

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Simon Neergaard-Holm går helhjertet ind for en fleksuddannelse i form af en brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. DA ser gerne, at den nye uddannelse kommer til at bestå af kendte elementer fra erhvervsskoler, produktionsskoler og AMU. Og det er afgørende, at eleven kan stå af på et hvilket som helst tidspunkt og påbegynde en erhvervsuddannelse, understreger han.

»Vi ved ikke, hvad regeringen barsler med. Men vi vil ikke have, hvis fleksuddannelsen bliver en ny uddannelsessøjle. Så vil vi lægge den ned. Den skal være forberedende til erhvervsuddannelse eller gymnasium, men ikke en egentlig uddannelse,« siger Simon Neergaard-Holm og understreger, at den heller ikke skal være kompetencegivende.

Også LO bifalder planerne om en fleksuddannelse, der kan samle de unge op, som aldrig får en uddannelse. LO-sekretær Ejner K. Holst ønsker, at fleksuddannelsen får to spor: en Flex classic og en forberedende fleksuddannelse.

»Flex classic skal være for unge, der har andre problemer end læring – psykiske og sociale problemer, misbrug – alt. Det andet spor skal være for unge, der er uafklarede om, hvad de vil, og har basale faglige mangler. Det er to forskellige indsatser, der skal til, og den første bliver nok den mest krævende og også den, der skal visiteres til,« mener han.

Ejner K. Holst understreger, at det ikke handler om, at man nu skal ud og opfinde den dybe tallerken én gang mere, men at man skal genbruge elementer fra det uddannelsessystem, vi kender.

»Det skal heller ikke være noget langt forløb. Så snart man er uddannelsesparat, skal man i ind i ordinær uddannelse – enten en gymnasial eller en erhvervsuddannelse,« siger han.  

Ud af hamsterhjulet

Uddannelsesforbundet, der organiserer mere end 5.000 undervisere på erhvervsskoler og blandt andet AMU-centre, mener derimod, at fleksuddannelsen skal være en ungdomsuddannelse helt på linje med erhvervsuddannelser og gymnasium. Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan mener, at unge skal have mulighed for at vælge en fleksuddannelse, akkurat som de vælger det tekniske gymnasium eller sosu-skolen.

»Fleksuddannelsen skal være treårig, og det skal være en egentlig alternativ ungdomsuddannelse og en tredje vej for de unge. Fleksuddannelsen skal frem for alt tilgodese de unge, som ikke får dækket deres uddannelsesbehov i de eksisterende tilbud. I dag kan vi se, at mange unge løber rundt i hamsterhjulet i erhvervsuddannelserne og vælger grundforløb tre eller fire gange, så er de lidt på bygge-anlæg, så en anden linje, måske lidt på kontanthjælp,« siger hun.

Set med hendes briller skal uddannelsen være en ny organisatorisk ramme, hvor man tager elementer fra uddannelser vi kender i dag og får dem til at spille sammen på nye måder til gavn for den enkelte unge.

»Efter at man stoppede den frie ungdomsuddannelse tilbage i 2001, opstod der et vakuum, og mange unge havde ikke noget uddannelsestilbud, der passede til dem. Det kan en ny fleksuddannelse råde bod på,« mener hun.

Dyrere praksisundervisning 

I Produktionsskoleforeningen, der varetager interesserne for 79 produktionsskoler, mener næstformanden og leder af produktionsskolen i Korsør, Gerd Møller, at det er helt centralt, at fleksuddannelsen får en erhvervsrettet profil, og at unge lærer på en anden pædagogisk måde end på de eksisterende uddannelser.

Produktionsskolerne vil hellere end gerne tage ansvar for fleksuddannelsen og tænkes ind i den, men det kræver at tilskudsordningerne ændres, og at skolerne får statslige taxametre.

»Man skal give taxameter i forhold til de uddannelser, de unge går på. Ellers giver det ingen mening. Og hvis regeringen vil fremme, at unge får en erhvervsuddannelse, og det siger man, at man vil, så bliver man nødt til at have et taxameter, der trækker i den retning. Det er meget dyrere at lave praksisundervisning end det er at banke folk ind i et lokale og lave røv-til-bænk-undervisning,« konstaterer Gerd Møller.

Produktionsskolerne mener, at en fleksuddannelse kan vare op til tre år. Og det vil ifølge Gerd Møller betyde, at de unge kommer op på et kompetenceniveau, der svarer til grundforløbet eller hovedforløb på erhvervsskolerne. Og det skal de have merit for.

»Jeg vil dog ikke afvise, at erhvervsuddannelsen kommer oven i for nogle elever,« siger han.

Ingen tryllestav

Formand for Danske Erhvervsskoler og leder af Esbjerg Erhvervsskole Peter Amstrup hører til blandt de mere kritiske røster i forhold til den nye fleksuddannelse.

»Jeg advarer mod at tro, at vi nu har en tryllestav, der hedder fleksuddannelse, der kan løse alle problemer,« siger han og efterlyser en mere præcis definition på, hvem målgruppen er for den nye uddannelse.

»Fleksuddannelsen skal angiveligt sammenstykkes af kendte elementer, og det skal være en individuel uddannelse. Så tager vi altså den her gruppe af notorisk svage elever, som, vi ved, falder fra, lige så snart de bliver udsat for et valg. De unge skal nu cykle rundt mellem forskellige institutioner eller hvad? Så vil jeg tro, at de falder fra i hobetal,« lyder advarslen fra Peter Amstrup, der især savner klarhed over, om fleksuddannelsen bliver en helt ny ungdomsuddannelse, som de unge selv søger eller visiteres til - eller om det bliver et kortere forløb forankret i en bestemt skoleform.

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning kan formand John Wilhelmsen til gengæld sagtens se behovet for at etablere en ny fleksuddannelse møntet på unge, der er uafklarede med hensyn til valg af uddannelse eller fordi de mangler nogle faglige kompetencer.

»Vi mener, at mange unge med faglige, sociale eller psykiske problemer kan have stor gavn af en ny uddannelse, der har fokus på deres særlige behov. Og vi bidrager gerne med de kompetencer, vi har til at visitere de unge ind på sådan en uddannelse,« påpeger han.

Kontanthjælp på fleks

I kommissoriet for det ministerudvalg, der lige nu arbejder med at udvikle ungdomsuddannelserne, understreges det, at udfordringen med at få alle igennem en ungdomsuddannelse skal tænkes sammen med den kommende kontanthjælpsreform for at sikre, at regeringens uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik hænger sammen.

Lagt sammen med at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har meldt ud, at alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal i uddannelse, får det flere til at advare mod, at man bare sluser kontanthjælpsmodtagere ind på en ny fleksuddannelse.

Blandt andet advarer produktionsskolerne mod, at der kan opstå problemer, hvis man sætter 16-årige uafklarede unge sammen med 27-årige kontanthjælpsmodtagere. Heller ikke Uddannelsesforbundet klapper i hænderne.

»Det er ikke ønskeligt, at kontanthjælpsreform og fleksuddannelsen samtænkes,« siger Hanne Pontoppidan slet og ret.

Skal ikke bestemme

Overordnet set kalder Christine Antorini det »opløftende« at uddannelsesverdenen byder ind med ideer til, hvordan fleksuddannelsen skal udformes, men hun lader ingen tvivl tilbage om, at det i sidste ende er ministeren, der bestemmer.

»Nu tager vi en diskussion med alle interessenter på området, men det skal ikke være institutionerne, der driver indholdet i uddannelsen. Det skal blive til med udgangspunkt i de unge, der ikke kan gå den lige vej,« siger Christine Antorini.

Samtidig beroliger hun dele af skoleverdenen, der er nervøse for, om de er inde i varmen eller ude i kulden i forhold til den nye fleksuddannelse.  

»Nogle har været bekymret for, at deres uddannelsesinstitution ikke kan indgå i fleksuddannelsen. Vi nævner eksplicit produktionshøjskoler i regeringsgrundlaget, men det er jo ikke ensbetydende med, at daghøjskoler ikke kan indgå. Det kan de, hvis daghøjskole-vejen er vigtig for en elev,« understreger ministeren.

En opbakning til fleksuddannelsen fra oppositionen vil helt afhænge af, hvad ministeren ender med at præsentere. Mai Henriksen, uddannelses- og arbejdsmarkedsordfører for Konservative, er helt enig i behovet for at hjælpe flere unge til at gennemføre en uddannelse, men hun vil se regeringens forslag, før hun giver sin støtte til den nye uddannelse.

»Det kommer helt an på, hvordan fleksuddannelsen tænkes udført. Der kan godt være behov for et koordinerende led mellem de tilbud, vi har i dag. Så hvis man ser fleksuddannelsen som en koordinerende institution, kan der godt være god brug for den. Men en egentlig fleksuddannelse som den tidligere fri ungdomsuddannelse, hvor man bare kunne parkere unge i rigtig lang tid, uden at de kom videre – det siger jeg nej til,« siger Mai Henriksen.