Kameraerne snurrer på arbejdspladsen

Af

Tv-overvågning på danske arbejdspladser er i stærk vækst. Stort set alle banker og større butikker har installeret kameraer, og i flere andre brancher er de elektroniske øjne ved at blive spærret op. Kameraerne følger ikke blot kunderne, men også medarbejderne, og det giver stress og utryghed på arbejdspladsen.

Flere og flere danske virksomheder installerer kameraer til at holde øje med kunder, varelagre, maskiner og medarbejdere. Både sikkerhedsbranchen, eksperter, arbejdsgivere og fagforbund bekræfter, at fænomenet er i stærk vækst.

»Alt taler for, at tv-overvågning generelt bliver mere og mere udbredt, og at det går samme vej med tv-overvågning af medarbejderne,« siger Peter Blume, der som juraprofessor på Københavns Universitet har beskæftiget sig indgående med overvågningsområdet.

I detailhandlen er tv-overvågning ikke noget nyt. Det første kamera blev allerede sat op først i 1980’erne i et butikscenter i Holstebro, og siden er det gået stærkt.

»Der er sket en eksplosiv udvikling gennem de seneste år, og i dag har stort set alle butikker tv-overvågning. Vi kan simpelthen se, at der kommer nye kameraer op hver eneste dag,« siger Bjarne Petersen, faglig sekretær i de butiksansattes faglige organisation, HK/Handel.

Nye brancher kommer til

Mens kameraerne holdt deres indtog i banker og butikker for adskillige år siden og efterhånden er overalt, er de elektroniske øjne nu også for alvor ved at kigge inden for i andre brancher.

Det fortæller blandt andre Thomas Lausten. Han er formand for brancheorganisationen Sikkerhedsbranchens udvalg for tv-overvågning og repræsenterer dermed de virksomheder, der lever af at sælge overvågningsudstyr.

»Virksomhederne har fået mere fokus på tv-overvågning gennem de seneste år. Vi kan helt klart mærke, at det bliver brugt i flere og flere brancher. Tidligere var det først og fremmest udbredt i detailhandlen, men nu bliver det brugt meget bredere blandt andet i industrien og på offentlige kontorer, og det er en udvikling, som efter al sandsynlighed vil fortsætte,« siger Thomas Lausten.
Sikkerhedsbranchen har ikke specifikke tal for salget af udstyr til tv-overvågning, men har generelt kronede dage, og den samlede omsætning i branchen er nu på over 2,5 milliarder kroner årligt.

I Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) kan juridisk sekretær Per Christensen bekræfte, at tv-overvågning også bliver stadig mere udbredt i andre brancher end detailhandlen. Han får hver eneste uge henvendelser om medlemmer, der bliver tv-overvåget. Det er blandt andre SiD’ere, der arbejder inden for transport og byggeri, som er interesserede i at høre nærmere om reglerne for arbejdsgivernes brug af tv-overvågning.

citationstegnOvervågning behøver ikke betyde noget for arbejdsmiljøet, hvis medarbejderne har kendskab til overvågningen og tillid til, at arbejdsgiveren ikke misbruger den.
Vilhelm Borg, forskningschef på Arbejdsmiljøinstituttet. VILHELM BORG, forskningschef på arbejdsmiljøinstituttet

»På en lang række af de store byggepladser kommer der nu tv-overvågning. Det bliver solgt på, at man skal holde ubudne gæster væk fra pladsen, men det betyder jo altså også, at medarbejderne bliver overvåget. Og det kan skabe utryghed,« siger Per Christensen.

Information er afgørende

I HK/Handel oplever Bjarne Petersen, at tv-overvågningen gennem de seneste år er skredet fra udelukkende at være rettet mod kunderne til i højere og højere grad også at være rettet mod medarbejderne. Og både Bjarne Petersen og Per Christensen ser derfor et stort behov for skrappere regler om skiltning og information af medarbejderne, så medarbejderne har en reel mulighed for at vide, om de bliver tv-overvåget. Det er nemlig først og fremmest uvisheden om, hvorvidt man bliver tv-overvåget, der er hård for medarbejderne.

Der er ikke foretaget nogen decideret forskning i tv-overvågnings indvirkning på arbejdsmiljøet, men forskningschef Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet siger, at der er væsentlig forskel på, om medarbejderen er helt klar over, at han bliver overvåget, eller om det er mere skjult overvågning, hvor man blot ved, at der kan være overvågning, men ikke, hvor kameraet er.
»Overvågning behøver ikke betyde noget for arbejdsmiljøet, hvis medarbejderne har kendskab til overvågningen og tillid til, at arbejdsgiveren ikke misbruger den. Men hvis man ikke har det, kan det give stress og utryghed og måske ligefrem føles som decideret chikane fra arbejdsgiveren,« siger Vilhelm Borg.

I detailhandlens organisation, Dansk Handel & Service (DHS), erklærer ansættelsesretschef Laurits Rønn, at tv-overvågning af medarbejderne kun bliver anvendt, hvis der har vist sig et behov for det, og at virksomhederne ikke er ude på at genere medarbejderne.

»Vi har jo ingen interesse i at have utrygge medarbejdere, for det skader produktiviteten. Vi har tværtimod en klar interesse i, at vores medarbejdere er tilfredse, så de langer flere varer over disken,« siger Laurits Rønn.

citationstegnVi har jo ingen interesse i at have utrygge medarbejdere, for det skaber produktiviteten. Vi har tværtimod en klar interesse i, at vores medarbejdere er tilfredse, så de langer flere varer over disken. LAURITS RØNN, Dansk Handel og Service

Han slår imidlertid fast, at der desværre er god grund til ikke blot at lade kameraerne følge kunderne, men også medarbejderne. Af det samlede årlige svind på tre-fire milliarder kroner inden for DHS’ område skønner organisationen nemlig, at de ansatte står for en tredjedel, og hvert år bliver flere hundrede medarbejdere bortvist på grund af tyveri fra arbejdspladsen.

I Finansforbundet er næstformand Karen Madsen langt mindre skeptisk over for tv-overvågning end kollegerne i HK og SiD. Karen Madsen har det aldeles glimrende med, at så godt som alle danske banker overvåger de af hendes medlemmer, der sidder ved kasserne. Karen Madsen og Finansforbundet er nemlig gået aktivt ind i kampen for at beskytte mod bankrøverier, og i den sammenhæng er et stilfærdigt kamera intet at regne, hvis det kan dæmme op for antallet af truende og bevæbnede røvere.

Med Karen Madsens egne ord har forbundet da også et fantastisk samarbejde med arbejdsgiverne om tv-overvågning. Og bankmedarbejderne ved ganske enkelt, at de bliver optaget af et kamera, hvis de sidder ved kassen.

»Vi har slet ikke haft problemer med kolleger, der ikke brød sig om at blive overvåget. Og det skyldes, at man ved, man bliver overvåget, når man bliver ansat. Der er en meget stor bevidsthed om og accept af, at man bliver tv-overvåget, og derfor giver det ikke nogen problemer. Det handler jo om at sikre vore kolleger,« siger Karen Madsen.