Kæmpe forskelle i indsatsen for langtidsledige

Af | @IHoumark

Der er himmelvid forskel på, hvor gode kommunernes jobcentre er til at få langtidsledige i arbejde. I nogle kommuner er antallet af langtidsledige på et år faldet med næsten 40 procent, mens andre kommuner oplever stigninger på mere end 10 procent. Det kan ikke passe, at postnummeret skal være afgørende for den indsats, man får som ledig, mener fagforbundet 3F.

Foto: Illustration: Torben Åndahl, Polfoto

EGNSSTØTTE Fortæl mig dit postnummer, og jeg skal fortælle dig, hvor stor risiko, du har for at hænge fast i langtidsledighed. Der er nemlig kæmpe forskel på, hvor stor succes jobcentrene rundt omkring i landet har med at få langtidsledige i job, viser opgørelse udarbejdet af Ugebrevet A4. Indsatsen er ellers meget afgørende for de ledige, som er på vej til at miste dagpengene.

Målt over et år på landsplan er langtidsledigheden faldet med 10 procent, fremgår det af opgørelsen, som er baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men der er meget store forskelle mellem de forskellige jobcentres resultater. I nogle jobcentre er antallet af langtidsledige blevet bragt ned med næsten 40 procent. I andre jobcentre er udviklingen gået den stik modsatte vej, og køen af langtidsledige er vokset med op til 14 procent.

I nogle områder har der været store fyringsrunder i industrien, og det giver naturligt nok en bølge af ledige og senere langtidsledige. Men forskellen mellem 40 procents nedgang og 14 procents stigning i langtidsledigheden er så stor, at den ikke kan forklares alene ud fra forskelle i erhvervsliv og lokal økonomi i kommunerne. Det påpeger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Det er en dramatisk forskel, når tallene spænder mellem et fald på 40 procent til en stigning på 14 procent. Der er altså stor forskel på, hvordan man som langtidsledig kan regne med at blive behandlet rundt om i landet,« siger han.

Postnummer må ikke være afgørende

Han påpeger, at tallene er et meget godt udtryk for, hvor meget kommunerne har gjort, før regeringen i efteråret satte ind med akutpakken med hjælp til de langtidsledige.

»Kommunegrænsen har stor betydning, for tallene viser jo noget om, hvem der har taget fat på problemet med langtidsledige, og hvem der ikke har taget fat på problemet.«

De store forskelle i hjælpen til langtidsledige forarger Per Christensen, som er forbundssekretær i 3F. Forbundets a-kasse - med omkring 10.000 langtidsledige medlemmer - topper listen over a-kasser med flest langtidsledige.

»Det kan ikke passe, at ens postnummer skal være afgørende for den indsats, man som ledig kan forvente at få i sit jobcenter. Det er helt uacceptabelt og viser endnu en gang, at kommunerne driver jobcentrene efter forgodtbefindende,« mener Per Christensen.

Store forskelle på Fyn

I nogle jobcentre er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere steget, viser Ugebrevet A4’s opgørelse. Der er stigninger på 14 procent i Stevns og 11 procent i Gladsaxe. Det er stik mod udviklingen på landsplan, hvor der er sket et fald i antallet af langtidsledige på 10 procent i løbet af et år.

Når det går dårligt med at få gjort kål på langtidsledigheden i nogle kommuner, hænger det sammen med, at de ikke er gode nok til at få ledige til at køre længere efter arbejde eller skifte branche. Det mener chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

»De store forskelle mellem kommunerne er udtryk for, at nogle jobcentre ikke er gode nok til at udfordre de ledige på deres faglige og geografiske mobilitet,« siger Jørgen Bang-Petersen, og fortsætter:

»Tag for eksempel Fyn. Her har Nordfyn haft et stort fald i langtidsledigheden (25 procent, red.), mens Odense har haft en af de største stigninger (5 procent, red.). Men de arbejdspladser, der har taget imod langtidsledige fra Nordfyn, må jo også have været tilgængelige for langtidsledige fra Odense, så der burde ikke være så stor forskel.«

Svært at slippe faglig identitet

Arbejdsmarkedschef i Odense Kommune, Michael Hein Petersen, har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor det går så forskelligt med langtidsledigheden i kommunerne Odense og Nordfyn. Men han oplyser, at Jobcenter Odense gør en del ud af at få arbejdsløse til at søge bredt både geografisk og fagligt.

»Siden nytår har vi har vi haft en taskforce dedikeret de langtidsledige, hvor vi netop arbejder med at få folk til at søge arbejde længere væk hjemmefra eller over i andre brancher. Eksempelvis bruger vi en del energi på at overbevise metalarbejdere fra Lindøværftet om, at de skal søge over i andre brancher. Det er noget af en opgave, for erfarne metalarbejdere har en stærk faglig identitet, som de har svært ved at give slip på,« siger Michael Hein Petersen.

Stigningen på fem procent i langtidsledigheden i Odense tilskriver arbejdsmarkedschefen lukningen af mange industriarbejdspladser på Fyn. Eksempelvis Lindøværftet, automatfabrikken Wittenborg og snart Dalum Papir.

»Fyn og i særdeleshed Odense har mistet rigtigt mange industriarbejdspladser, uden at de er blevet erstattet af andre arbejdspladser. Derfor er vores arbejdsløshed ikke faldet, som vi kunne ønske det,« siger Michael Hein Petersen.

En nylig undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4 viste, at krisen har fået ledige generelt til at bevæge sig længere væk for at få et arbejde. Helt præcis 31 procent længere end i 2008.

Nødvendigt med salgsarbejde

I Odense Kommune er der sendt brev ud til 1.762 arbejdsløse om, at de inden for godt og vel det næste halve år risikerer at miste deres dagpenge. På trods af at de vil kunne få nogle af de 12.500 akutjob, som regeringen og arbejdsgiverne er blevet enige om at målrette de langtidsledige, er det langt fra givet, at alle kommer i job.

»Vi følger udviklingen supertæt og gør alt, hvad der står i vores magt for at finde job til de langtidsledige. Men for at alle langtidsledige kan få job, skal der simpelthen flere arbejdspladser til, og det er jobcentret ikke herre over,« siger Michael Hein Petersen.

Med akutpakken har regeringen givet jobcentrene et vink med en vognstang om, at nu skal de samle kræfterne om deres grundopgave: At finde og formidle arbejde til de ledige. Det siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, og han har et bud på, hvad kommuner med stigende langtidsledighed bør gøre:

»Det opsøgende arbejde over for private virksomheder kan gøre en stor forskel. Arbejdsgiverne gider nemlig ikke sidde og bladre rundt i de åndssvage CV’er, som de ledige skal lægge på Jobnet. Arbejdsgiverne vil have et ansigt på og personlige samtaler med de ledige. Her er det så jobcentrenes opgave at gøre et fysisk fodarbejde og møde op hos firmaerne for at præsentere dem for muligheder og ledige.«

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har længe efterlyst, at jobcentrene bliver mere opsøgende.

»Jobcentrene skal være meget mere opsøgende sammenlignet med i dag. Heldigvis har beskæftigelsesministeren nu også sat i værk, at der skal opstilles strategier og måltal for det opsøgende arbejde,« siger Jørgen Bang-Petersen fra DA.  

Succes i landkommuner

En god kontakt til de lokale virksomheder og de ledige er effektive våben, når det gælder om at hjælpe langtidsledige over i de beskæftigedes rækker. Sådan lyder meldingen fra nogle af de jobcentre, der har størst succes med at få gjort has på køen af langtidsledige.

I toppen af den liste ligger fem jyske kommuner med store landbrugsområder (Skive, Morsø, Mariagerfjord, Rebild og Thisted), der alle har formået i løbet af et år at få nedbragt antallet af langtidsledige med 30 til 40 procent.

Øverst på listen over de mest succesrige ligger jobcentret i vestjyske Skive med en nedgang på 40 procent. Her har man længe før regeringens akutpakke haft meget fokus på de langtidsledige, oplyser arbejdsmarkedschef i Skive Kommune Lars Harder.  

»Vi har en taskforce på 9-10 mennesker, som har til opgave at hjælpe de 200 ledige, som er tættest på at falde ud af dagpengesystemet. I begyndelsen bruger medarbejderne i taskforcen populært sagt meget tid på at tale den enkelte ledige op, så de kommer væk fra tankegangen om, at ’der er ikke noget job til mig, og jeg kan lige så godt sælge huset’. I Skive kan vi berolige dem med, at de har statistikken med sig, for der er kun fem inden for det seneste år, som er faldet for dagpengegrænsen,« fortæller Lars Harder.

Vigtigt med samarbejde

Når Jobcenter Skive lykkes med at få langtidsledige i job, hænger det også sammen med samarbejde.

»En del af vores succes skal tilskrives vores gode samarbejde med de faglige organisationer og a-kasser i Skive. Eksempelvis sidder en af vores teamledere en dag om ugen hos 3F for i fællesskab at gennemføre samtaler med ledige og koordinere indsatsen,« fortæller Lars Harder.

Samarbejde er i det hele taget et kodeord, når det gælder om at få ledige i job, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Når jobcentre i Skive, Mariagerfjord og andre landkommuner har succes, hænger det sammen med, at jobcentre, a-kasser, virksomheder og uddannelsessteder i de kommuner har gode kontakter og en fælles forståelse af, at det er alles ansvar at få arbejdsløse i job eller uddannelse. De burde kunne gøre noget tilsvarende i bykommuner som Odense og Gladsaxe, der har vækst i langtidsledigheden,« siger Henning Jørgensen.

God økonomi er guld værd

Arbejdsmarkedschef Lars Harder fra Skive understreger, at det allervigtigste for kommunen er, at arbejdsløse slet ikke når at gå ledige så længe, at de skal have ekstra hjælp.

»Langtidsledighed er ikke noget, man først sætter ind over for, når folk har gået ledige i 40 eller 50 uger. I Skive lægger vi meget vægt på en tidlig aktiverings-indsats over for næsten alle borgere, og jeg tror, at det gør en ret stor forskel. Vi har nok et af landets mest aktive arbejdsmarkedspolitikker,« siger Lars Harder.

Et af de aktive tiltag er at holde samtale mindst hver 14. dag med de ledige, som er på nippet til at miste dagpengene.

»Det er politisk vedtaget i Skive, at man ikke vil have, at nogle falder for dagpengegrænsen. Så politikerne har givet os nogle ganske fornuftige, økonomiske rammer, der muliggør taskforcen, og at vi kan holde samtaler mindst hver 14. dag med de langtidsledige,« forklarer Lars Harder.

Politiske vinde er ikke nok

Det er naturligvis glædeligt, at kommuner som Skive, Mariagerfjord og Nordfyn får langtidsledige i arbejde. Men den store forskel mellem kommunerne er uholdbar, mener Per Christensen fra 3F.

»Man må glæde sig over, at det lykkes for nogle jobcentre at få mange langtidsledige i arbejde, og man må håbe, at andre lader sig inspirere af de succesrige,« siger Per Christensen, og fortsætter:

»Men det kan ikke passe, at der skal være lige så mange beskæftigelsespolitikker, som der er kommuner. Jobcentrenes indsats er alt for afhængig af de politiske vinde, som blæser i kommunen.«

Han mener, at der er brug for en regional eller statslig styring af jobcentrenes indsats, så arbejdet med de ledige ikke bliver begrænset af de enkelte kommuners økonomi og grænser.

»Vi skal have fundet en model, der i modsætning til i dag kan bringe hele arbejdsmarkedet i spil og sætte den ledige i centrum i stedet for kommunens økonomi,« siger Per Christensen.  

I Dansk Arbejdsgiverforening ser man ikke umiddelbart noget behov for at ændre strukturen i beskæftigelsesindsatsen, men vil gerne optimere den nuværende indsats.

»De lokale og regionale beskæftigelsesråd bør gå i tæt dialog med de jobcentre, hvor det går trægt med at få langtidsledige i job. Rådene må prøve at finde ud af, om jobcentrene forvalter lovgivningen godt nok,« siger Jørgen Bang-Petersen.