BOGSTØTTE

Kæmpe forskel på hvor meget kommuner bruger på biblioteker

I Albertslund bruger man mere end tre gange så mange penge per indbygger på biblioteker som i Odder. Forskellene er så store, at man bør overveje minimumskrav, lyder det fra formanden for biblioteksforeningen.

Kommunerne omkring København bruger gennemsnitligt flere penge per indbygger på biblioteker end kommuner i det vestlige Danmark.

Kommunerne omkring København bruger gennemsnitligt flere penge per indbygger på biblioteker end kommuner i det vestlige Danmark.

Foto: Jonas Pryner Andersen/Polfoto

Fra knap 300 kroner per indbygger til mere end 900 kroner per indbygger. Så meget svinger de årlige udgifter til biblioteker mellem landets kommuner.

Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal, som Ugebrevet A4 har gennemgået.

Her er bogormenes danmarkskortKlik på kortet for at se, hvor mange penge din kommune bruger på biblioteker.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Forskellene er så store, at også bibliotekerne selv er betænkelige ved dem:

»Det er i hvert fald et område, hvor der er stor kommunal råderet – nogle gange måske også lige lidt rigeligt,« siger Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

Grel modsætning

Foreningen rummer 76 af landets 98 kommuner, men det afholder ikke formanden fra at lange ud efter nogle af de kommuner, der holder mest igen med bibliotekskronerne.

Der er i hvert fald langt til de litterære tilbud, må man sige. Det er en grel og meget stor modsætning til især bykommunerne. Steen B. Andersen, formand, Danmarks Biblioteksforening

»Nu skal jeg jo passe på, jeg ikke støder nogen,« siger han, men fortsætter:

»Der er nogle kommuner i nord-, vest- og sønderjylland, som har et hovedbibliotek og en bogbus, der kører en gang om ugen. Der er i hvert fald langt til de litterære tilbud, må man sige. Det er en grel og meget stor modsætning til især bykommunerne,« siger Steen B. Andersen.

Overvejer mindstekrav

Han er også socialdemokratisk byrådsmedlem og formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune.

Forelagt forskellene kommunerne imellem foreslår han, at man overvejer at indføre en form for mindstekrav:

»Måske kunne man sætte nogle minimumsstandarder. Man kunne overveje at sige, at vi skal sikre, at alle borgere i Danmark har muligheder for en ikke alt for utilgængelig bibliotekssektor,« siger Steen B. Andersen.

Han kan dog ikke svare på, hvad standarderne i givet fald skulle være.

Et ’super’ bibliotek

Minimumsstandarder har man ikke brug for i Odder Kommune, der sidste år brugte allerfærrest kroner på biblioteker per indbygger af alle landets kommuner.

Jeg er med på, at vi ikke prioriterer biblioteket specielt højt. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har et dårligt bibliotek. Anne Bonefeld (V), Odder Kommune

»Jeg er med på, at vi ikke prioriterer biblioteket specielt højt. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har et dårligt bibliotek. Jeg mener, vi har et super bibliotek,« siger formand for kulturudvalget Anne Bonefeld (V).

I den østjyske kommune syd for Aarhus brugte man ifølge de kommunale nøgletal sidste år blot 293 kroner for hver af kommunens knap 22.000 indbyggere.

Små jyske kommuner holder igenUdgifter til biblioteker per indbygger i 2013 i kroner
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Ifølge Anne Bonefeld er det en ’benhård prioritering’ i en kommune, der også har større sager på dagsordenen.

Derudover er der ikke længere end 25 kilometer til både Horsens og Aarhus, påpeger udvalgsformanden, der ikke lægger skjul på, at ’man kan trække på’ nabokommunerne.

»Jeg tror ikke, vi kommer til at bruge flere penge på biblioteket fremover,« siger hun.

Adgang til viden

Modstykket til Odder finder man på den københavnske vestegn i form af Albertslund Kommune.

Det har været en bevidst politisk strategi, at vores borgere skulle have adgang til al den viden, de overhovedet kunne få om samfundet. Lars Toft Simonsen (S), Albertslund Kommune

Her har man helt tilbage fra 1960’erne satset på bibliotekerne, fortæller formand for kulturudvalget Lars Toft Simonsen (S):

»Det har været en bevidst politisk strategi, at vores borgere skulle have adgang til al den viden, de overhovedet kunne få om samfundet. Særligt også med de borgerprofiler, der er i vores by, og som måske ikke normalt beskæftiger sig med bøger og den slags,« siger udvalgsformanden.

Et tilløbsstykke

I dag spiller biblioteket i Albertslund en større rolle end blot at låne bøger ud. Sidste år kostede det kommunekassen 914 kroner per indbygger.

Borgerne kan få undervisning i at bruge forskellige it-systemer, så kommunen kan være sikker på, at de kan klare sig i det digitale samfund. Det har ifølge Lars Toft Simonsen været ’et stort tilløbsstykke’.

Derudover har biblioteket i Albertslund en filial, eller snarere et medborgercenter, i det socialt belastede Hedemarken-område.

»Vores bibliotek har en bredere opgaveløsning, end man måske har så mange andre steder. Det kan også være med til at forklare, hvorfor vi ligger højt,« siger Lars Toft Simonsen.

Ingen politiske mønstre

Plotter man samtlige 98 kommuners biblioteksbudgetter ind på et danmarkskort, er det umiddelbart svært at få øje på et klokkeklart mønster.

Tom Ahlberg har lavet øvelsen adskillige gange som redaktør for kulturtidsskriftet Søndag Aften.

Klik her for at læse artiklen: Kommuner skiller sig ud på kulturkontoen

Han fortæller for det første, at der ikke nogen sammenhæng mellem farven på det politiske flertal og størrelsen på bibliotekskontoen. Dette bekræfter A4’s egen gennemgang.

»Hovedforklaringen ligger i, hvilke ambitioner man har, og hvilke krav der er fra befolkningen,« siger Tom Ahlberg.

Omegnskommuner i front

Han peger på, at det tydeligste mønster er demografisk. Kort fortalt bruger store bykommuner relativt flere penge på bibliotekerne end affolkede landkommuner.

»Jo tættere befolket kommunen er, jo større er budgettet gennemgående,« siger Ahlberg.

Mest udtalt er tendensen i det bælte af kommuner, der omkranser København. Det gælder både kommunerne i Nordsjælland og en række kommuner på den københavnske vestegn.

Københavnske omegnskommuner fører anUdgifter til biblioteker per indbygger i 2013 i kroner
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Ikke råd til bøger

Udover topscoreren Albertslund har vestegnen også den kommune, der bruger tredjemest per indbygger på biblioteker, nemlig Herlev.

»Vi synes, det er ufatteligt vigtigt, at folk har mulighed for at gå på biblioteket. Der er masser af folk, der ikke har råd til at købe bøger,« siger formand for kulturudvalget Kim Wacker (S).

»Det er ingen hemmelighed, at vi i Herlev Kommune har en del sociale boligbyggerier. Hvis man ikke har de andre ressourcer, man skal have for at kunne oplyse sig, så har man biblioteket til det,« siger Wacker.

Større behov

Også Steen B. Andersen fra biblioteksforeningen ser et mønster, hvor de københavnske omegnskommuner bruger mere end mange landkommuner.

Men det er ikke nødvendigvis kun udtryk for, at omegnskommunerne dermed tilbyder noget ekstra, siger han.

»I omegnskommunerne kan der være et større behov for også at bruge biblioteket til medborgercenter, end der er i Ringkøbing-Skjern, hvor man har de frivillige fællesskaber, som fortsat er meget stærke,« siger biblioteksformanden.

Er der nogle steder i landet, hvor tilbuddene er for sparsomme?

»Ja, hvor der for eksempel kan være to eksemplarer af en ny, spændende bog, fordi det er niveauet for, hvad man har råd til at købe. I princippet gør man, som biblioteksloven siger – man stiller al litteratur til rådighed for borgerne. Men det er godt nok rigtig svært tilgængeligt,« siger Steen B. Andersen.