K-forslag om lavere dagpenge koster dyrt

Af
| @JanBirkemose

De konservative foreslår, at reguleringen af dagpengene fremover kun skal følge inflationen. Dermed vil ledige blive hægtet af den almindelige løn- og velfærdsfremgang i samfundet. Nye beregninger viser, at dagpengemodtagernes økonomi ville ligge langt under det officielle discountbudget, hvis forslaget var blevet gennemført for ti år siden.

For samfundet er der tale om milliardbeløb, men for dagpengemodtagerne er det er spørgsmål om at ligge lidt under eller meget under det officielle discountbudget. I et forsøg på at skaffe penge til skattelettelser har den konservative formand og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen foreslået, at overførselsindkomsterne fremover kun reguleres, så satserne følger inflationen. Forslaget er et element i de konservatives forsøg på at skabe et nationalt velfærdskompromis og vil ifølge partiet kunne skaffe otte til ti milliarder kroner ekstra i statskassen over en femårig periode.

Men prisen skal betales af modtagerne af overførselsindkomsterne, der ikke vil få del i den almindelige løn- og velstandsudvikling, som deres arbejdende kollegaer oplever på arbejdsmarkedet. Hvad det konservative forslag helt præcist vil koste de ledige, er vanskeligt at spå om, da det i sagens natur ikke er muligt at kende inflationen i fremtiden. I stedet har Ugebrevet A4 regnet på, hvor meget forslaget ville have kostet dagpengemodtagerne, hvis det var blevet gennemført for ti år siden.

Udregningerne er efterprøvet hos Arbejdsbevægelsen Erhvervsråd og viser, at en arbejdsløs på maksimal dagpengesats i år ville få udbetalt 6.800 kroner mindre – hvilket svarer til 4.127 kroner efter skat – hvis dagpengesatserne siden 1993 udelukkende havde fulgt inflationen. Over hele tiårsperioden ville dagpengemodtageren have mistet 29.600 kroner.

Et mærkbart smæk

Ifølge Center for Alternativ Samfunds Analyse, CASA, er beløbet en alvorlig udskrivning i det typiske husholdningsbudget for en enlig dagpengemodtager. Centret har udarbejdet de husholdningsbudgetter, som det statslige Forbruger Information anvender som nøgletal for det normale forbrug hos familien Danmark.

»Økonomisk set ligger en dagpengemodtager i forvejen både under et standardbudget og et discountbudget. Derfor vil en forringelse af den størrelse virkelig være noget, der kan mærkes i husholdningen,« siger konsulent i CASA, Henning Hansen.

Han bygger sin vurdering på, at en enlig dagpengemodtager ifølge det økonomiske register »lovmodellen« har et månedligt rådighedsbeløb på 5.842 kroner, efter at boligudgifterne er betalt. Et standardbudget ligger på 7.075 kroner, mens et discountbudget beløber sig til 6.150 kroner. Hvis det konservative forslag var gennemført for ti år siden, ville
dagpengemodtageren i dag ligge 651 kroner under discountbudgettet om måneden.

»Det er ikke småpenge, når økonomien er så stram. Det første, det vil gå ud over, er, at man ikke kan forny sine ting. Ferie og fritidsinteresser er sandsynligvis i forvejen barberet væk, og det samme gælder helt sikkert enhver form for luksus,« siger Henning Hansen.

Han oplyser desuden, at en gennemsnitlig LO-arbejder i beskæftigelse ifølge regneeksemplerne har et rådighedsbeløb, der er 75 procent højere end rådighedsbeløbet for en dagpengemodtager.

Arbejde skal belønnes

En væsentlig del af den konservative begrundelse er, at reguleringen af satserne skal ændres, for at det kan betale sig at arbejde. Som det er i dag, stiger overførselsindkomsterne med den såkaldte satsregulering, der er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling. Det betyder, at nogle lønmodtagergrupper, der ligger under den gennemsnitlige lønudvikling, igennem årene har oplevet en mindre velstandsfremgang end de ledige. Og det er ikke holdbart i fremtiden, hvor presset mod de offentlige udgifter vil stige, mener den konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfoed.

»Det betyder, at incitamentet for at tage et arbejde for disse mennesker bliver lavere og lavere, fordi dagpengene stiger mere end den løn, de kan opnå. Derfor skal den automatiske velstandsregulering af dagpengene ændres, så det kan betale sig at arbejde,« lyder det fra Lars Barfoed.

Han mener, at Ugebrevets beregninger er teoretiske, fordi de forudsætter, at der i løbet af de ti år ikke er sket nogen form for regulering af dagpengene ud over inflationen.

»Det, der ligger i forslaget, er, at vi vil den automatiske velstandsregulering til livs. Men det udelukker ikke, at der kan ske en regulering ud over inflationen. Så skal det bare ske på grundlag af en selvstændig folketingsbeslutning. Og det ville undre mig, hvis Folketinget ikke i løbet af ti år traf sådan en beslutning. Ellers får dagpengemodtagerne jo et helt skævt beløb i forhold til andre mennesker, og sådan skal det jo ikke være,« siger Lars Barfoed.

Sagen er dog, at hvis Folketinget først beslutter at følge det konservative forslag og derefter senere alligevel vedtager at foretage en regulering af satserne ud over inflationen, så vil den ønskede gevinst forsvinde op i den blå luft.

Venstre står af

Regeringspartneren Venstre har da også allerede meldt ud, at man ikke har sympati for forslaget, fordi man har lovet vælgerne, at man ikke vil pille ved overførselsindkomsterne. Ugebrevets beregninger bekræfter Venstre i den beslutning.

»Vi har sagt, at vi ikke vil forringe vilkårene for modtagerne af overførselsindkomster, og disse beregninger dokumenterer, at vilkårene ville blive forringet. Vi er enige i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor kommer der til nytår skattelettelser for dem, der arbejder. Det må være den måde, det skal gøres på, i stedet for at tage fra de ledige,« siger Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg.

Lars Barfoed ser intet mærkværdigt i, at hans parti fremlægger et oplæg til et velfærdskompromis, der indeholder et forslag, som ikke engang regeringspartneren har sympati for.

»Vi forventer ikke, at forslaget bliver til noget i denne valgperiode, men det må være fair, at vi lægger de synspunkter frem, som vi har. Og det ville være mærkeligt, hvis vi kun kom med forslag, som kunne vedtages uden problemer. I øvrigt er det også mærkeligt, at der ikke er flere partier, der fremlægger bud på, hvordan de vil udvikle velfærdssamfundet,« siger Lars Barfoed og afviser, at den udmelding har adresse til Venstre eller andre konkrete partier.

Venstres ordfører på området føler sig da heller ikke truffet på sit partis vegne.

»Nej, regeringen, som Lars Barfoeds parti også er en del af, har da fremlagt og gennemført talrige tiltag for at sikre det fremtidige velfærdssamfund. Her tænker jeg både på arbejdsmarkedsreformen, integrationspakken og skattelettelserne, der vil gøre det mere attraktivt at arbejde,« siger Jens Vibjerg.

Ugebrevets beregninger viser også, at hvis VK-regeringen havde gennemført forslaget, da de overtog magten i 2001, ville det i år have kostet dagpengemodtagerne 2.500 kroner før skat, hvilket svarer til 1.500 kroner efter skat. Lars Barfoed mener ikke, at den tilbagegang i indtægt er urimelig.

»Det er klart, at forslaget vil betyde en mindre indtægtsfremgang. Det er der ikke noget overraskende i. Det vigtige for mig er, at folk på overførselsindkomster bevarer deres købekraft. Og det gør de, når reguleringen af satserne følger inflationen,« siger Lars Barfoed.