Jylland giver underskud

Af

I store dele af landet giver de fleste virksomheder underskud. Særligt Jylland er hårdt ramt. Sjælland og hovedstadsområdet derimod klarer sig bedre. En af forklaringerne er stor forskel på brancherne øst og vest for Storebælt, påpeger eksperter.

Foto: Foto: Casper Dalhoff/Polfoto.

MINUS I VEST Danmark er præget af store områder, hvor flertallet af lokale virksomheder ifølge deres skatteregnskab kører med underskud. Faktisk har hvert tredje af landets 591 postdistrikter ifølge Skat flere virksomheder, der kører med underskud end med overskud.

Særligt Midtjylland er hårdt ramt, viser en ny kortlægning fra Ugebrevet A4. I Jylland er det hele 49 procent af virksomhederne, der kører med underskud. Faktisk kan man rejse fra Vesterhavet til Kattegat uden at rejse gennem et postdistrikt, hvor flertallet af virksomhederne har overskud.

Omvendt har erhvervsklimaet øst for Storebælt det noget bedre. Her har 44 procent af virksomhederne underskud.

Kortlægningen viser tydeligt, at Danmark er delt i to, påpeger cheføkonom i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, Bo Sandberg.

»Hvis man maler med den brede pensel, ligger skillelinjen i Storebælt. Særligt Midtjylland klarer sig overraskende dårligt,« påpeger cheføkonomen.

I Midtjylland modtages kortlægningen da også med bekymring. Situationen i regionen er »barsk« fortæller Bent B. Mikkelsen, som er afdelingsleder i Region Midtjyllands Vækstforum, der har ansvaret for at udvikle strategier for erhvervslivet i regionen.

»Vi har jo meget produktion, så vi er i særlig grad udsat for den globale konkurrence. Siden 2008 har vi mistet næsten 35.000 industriarbejdspladser, så vi er hårdt ramt i Midtjylland,« siger Bent B. Mikkelsen.

Jylland er presset

Kortlægningen er gennemført af analysefirmaet Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 og er baseret på Skats nyligt åbnede skattelister, der giver adgang til danske virksomheders økonomiske forhold i 2011. Kortlægningen er opgjort efter, hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte postdistrikter, som kører med underskud.

Granskning af datamaterialet viser, at særligt branchen ’landbrug, skovbrug og fiskeri’ fylder meget i de postdistrikter, hvor størstedelen af virksomhederne har underskud. Netop gårde udgør en forholdsvis større andel af virksomhederne vest for Storebælt sammenlignet med resten af landet, påpeger Bo Sandberg.

Industrien er hårdt ramt

Industrivirksomheder fylder også meget i de postdistrikter, der har mange virksomheder med underskud. Det skyldes, at dele af industrien er hårdt ramt af den globale konkurrence, fortæller chefkonsulent ved Væksthus Midtjylland Svend Røge.

»Der er relativt meget industri i Midtjylland. Og industrien har det generelt svært, fordi den er udsat for global konkurrence. Det gælder blandt andre mange underleverandører,« siger Svend Røge, der samtidig er leder af Early Warning. Det er et landsdækkende initiativ finansieret af Erhvervsstyrelsen, som hjælper virksomheder i krise.

Mens industrien og landbruget præger de postdistrikter, hvor flertallet af virksomhederne kører med underskud, fylder de mere videnstunge brancher i de postdistrikter, hvor der er flest virksomheder med overskud. Og netop hovedstadsområdet er kendetegnet ved at have mange videnstunge erhverv, fortæller Bo Sandberg fra Dansk Erhverv.

»København er kendetegnet ved nogle videnstunge brancher som medicinalindustri og telekommunikation. Og det er brancher, som klarer sig relativt godt. De har i store træk lagt krisen bag sig og blev heller ikke så hårdt ramt af krisen som eksempelvis industrien,« siger Bo Sandberg.

København sidder på viden

Hovedstaden har da også en særlig fordel, når det kommer til at tiltrække videnstunge virksomheder, fortæller Rasmus Ole Rasmussen, som er lektor ved Roskilde Universitet og seniorforsker ved det nordiske forskningscenter Nordregio, hvor han forsker i regional udvikling. Ifølge Rasmus Ole Rasmussen har de videnstunge virksomheder lettere adgang til højtuddannet arbejdskraft i og omkring hovedstadsområdet.

»For eksempel er medicinalindustrien, televirksomheder og konsulentvirksomheder dybt afhængige af kvalificeret højtuddannet arbejdskraft. Og i Københavnsområdet ligger der flere universiteter, og det giver landsdelen en konkurrencefordel,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Hos Væksthus Hovedstadsregionen er man opmærksom på, at regionen har nogle særlige fordele. Direktør i væksthuset, Marlene Haugaard, siger:

»Der er ingen tvivl om, at der er mange højtuddannede folk i vores område. Virksomhederne har simpelthen lettere ved at få fat i veluddannet arbejdskraft – både fra Danmark og fra udlandet. Alt det er understøttende for de videnstunge virksomheder.«

Uddannelse er vejen frem

Mens København bugner af akademikere, kæmper mange virksomheder i Midtjylland med at skaffe højtuddannet arbejdskraft, fortæller Bent B. Mikkelsen fra Vækstforum i Region Midtjylland. Han peger på, at mere uddannelse er vejen ud af problemerne.

»Vi arbejder meget på, at erhvervsuddannelserne gøres mere skarpe - der skal mere viden og specialisering ind i dem. Samtidig satser vi på massiv rådgivning af virksomhederne i området. Og det har vi stor succes med,« siger Bent B. Mikkelsen.

Han understreger, at der stadig er brug for produktionsvirksomheder i regionen.

»Selv om vi satser benhårdt på at uddanne os ud af problemerne, er industrien stadig vigtig. Viden og produktion hænger sammen. Man kan ikke have vidensvirksomheder uden også at have produktion,« mener Bent B. Mikkelsen.

I Skats database har 158.358 virksomheder indberettet deres skat for 2011. Ud af dem havde 73.826 underskud. Det svarer til 47 procent.

A4’s kortlægning tager imidlertid ikke højde for virksomhedernes størrelse. Store og små virksomheder tæller lige meget i kortlægningen, påpeger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

»Mange små virksomheder med overskud i et postdistrikt vil gøre, at området falder positivt ud i målingen. Også selv om der er nogle store virksomheder, der giver store underskud,« siger han. Samtidig pointerer han dog, at kortlægningen tegner et udmærket billede af, hvor i landet erhvervslivet er trængt.  

Industrien køber nyt udstyr

De mange postdistrikter med underskudsgivende virksomheder i Jylland kan have en mere positiv forklaring, fortæller Svend Røge fra Væksthus Midtjylland. De mange jyske industrivirksomheder har nemlig et konstant behov for nyt produktionsudstyr.

»I en maskinfabrik er investeringsbehovet langt større end i en konsulentvirksomhed, som kræver mindre udstyr. Maskinfabrikken skal hele tiden sørge for, at produktionsudstyret er ’up to date’ med den globale udvikling,« siger han og fortsætter:

»Men når industrien hele tiden investerer i nyt udstyr, reduceres dens overskud selvfølgelig også.«

Svend Røge bakkes op af Bent B. Mikkelsen fra Vækstforum i Region Midtjylland.

»Vi ved jo, at der sker mange investeringer i produktionsudstyr i Midtjylland. Det kan også være, at landmændene op til nytår køber en traktor eller to mere. Der er meget større omkostninger ved at drive en produktionsvirksomhed – der skal investeres i nyt udstyr.«

Lolland-Falster og Langeland overrasker

A4’s kortlægning byder på et overraskende billede af Langeland og Lolland-Falster. Normalt omtales de to landdele som en del af den ’rådne banan’. Men kortlægningen viser, at flertallet af virksomhederne kører med overskud i mange af postdistrikterne på de sydlige øer.

Billedet ændrer sig dog, når man ser på virksomhedernes gennemsnitlige indkomst. Bo Sandberg fra Dansk Erhverv siger:

»Når man ser på gennemsnitsindkomsten, tegner der sig et andet billede, hvor Falster og Langeland er i bund. Det giver jo nok et mere retvisende billede af, hvordan området klarer sig,« siger han.