Jyder snupper millioner til forebyggelse

Af

Arbejdspladser på Fyn og Jylland har fra 2011 til 2013 fået støtte fra Beskæftigelsesministeriets forebyggelsesfond til mere end tusind projekter til forbedring af arbejdsmiljøet. I samme periode har Hovedstadsområdet kun fået støtte 162 gange. Det er synd for arbejdsmiljøet på Sjælland, mener arbejdsmiljøforsker.

Foto: Foto: Kim Nielsen/Polfoto

PENGETANKER Virksomheder og kommuner på Fyn og Jylland er langt bedre end de københavnske til at hente fondsmidler til at forbedre arbejdsmiljøet.

I perioden fra 2011 til 2013 har 6.722 personer i Region Midtjylland været/eller er på vej til kursus i bedre arbejdsmiljø gennem Fonden for Forebyggelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet. I Syddanmark drejer det sig om 5.309 personer og i Nordjylland 2.329. I landets folkerigeste region, Hovedstaden, derimod har kun 1.849 personer haft glæde af forebyggelsesfonden.

Det viser en analyse, Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af en aktindsigt i modtagerne af de såkaldte forebyggelsespakker. Det vil sige forløb, som skal forbedre arbejdsmiljøet i brancher, hvor de ansatte især risikerer at blive slidt ned.

Professor i arbejdsmiljø Helge Søndergaard Hvid er overrasket over, at jyder får så meget mere i støtte end københavnere.

»Det er godt nok pudsigt. Der er ingen grund til at tro, at arbejdsmiljøet trænger til at blive forbedret mere i Jylland end i København,« siger professoren fra forskningsgruppen Bæredygtigt arbejdsliv på RUC.

»Det er ikke sådan, at en enkelt indsats laver hele verden om, men mange projekter i forebyggelsesfonden har været succesfulde. Derfor er det synd for sjællænderne, at medarbejderne ikke får flere projekter gennem fonden,« siger Helge Søndergaard Hvid.

Formanden for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, Johannes Due, ærgrer sig dog ikke over den skæve regionale fordeling.

»Forebyggelsespakkerne kommer i dag ud i hele landet. Tidligere var det svært at ramme områder som for eksempel Nordjylland, men ikke mere. Der er ikke noget hokus-pokus i fordelingen. Den afspejler, at nogle forebyggelsespakker kun kan søges af små og mellemstore virksomheder. Dem er der flest af i provinsen, mens hovedstaden er domineret af større arbejdspladser,« siger han.

Helt så enkelt er det dog ikke, viser A4’s analyse.

Jyske kommuner snupper støttekronerne

Forskellen på virksomhedernes størrelse i hovedstaden og provinsen forklarer nemlig ikke hele skævheden i støtten.

En stor del af pengene i Fonden for Forebyggelse og Rekruttering går nemlig ikke til virksomheder, men til kommuner, som blandt andet forbedrer arbejdsmiljøet i ældreplejen og i daginstitutioner. Og selvom alle kommuner kan søge, snupper de jyske og fynske kommuner broderparten af støttekronerne.

Region Midtjylland har deltaget i 129 kommunale forebyggelsespakker og Region Syddanmark i 84. Til sammenligning har Region Hovedstaden kun været med i 28 forebyggelsespakker.

Holstebro er en af de jyske kommuner, som har fået fuld valuta ud af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Hele 563 medarbejdere har været på kursus, og det har været en gevinst for arbejdsmiljøet, mener Steffen Barstad, kontorchef i Holstebro.

»Jeg tror ikke, at Holstebro har større behov for at forbedre arbejdsmiljøet end andre kommuner. Men vi har meget fokus på at passe på medarbejderne og holde sygefraværet nede. Vi har nok søgt fonden mere end andre. Når der følger penge med, er der råd til flere projekter. Der er ingen tvivl om, at den støtte, Holstebro har fået af fonden, spiller ind på kommunens lave sygefravær,« understreger han.

Fredericia ligger også i top, når det gælder om at bruge forebyggelsespakkerne. Over 650 medarbejdere har været på et forløb støttet af fonden. Arbejdsmiljøkoordinator Tine Busk tror blandt andet, det skyldes, at arbejdstilsynet i trekantsområdet har været dygtige til at informere om fonden.

»Arbejdstilsynet gjorde opmærksom på fonden, og projekterne har gjort rigtig god gavn. Vi bruger stadig værktøjer, som vi har lært af forebyggelsesfonden. Pakkerne har været gode og nemme at gå til,« siger hun.

Fokus fører til forebyggelse

Det er ikke nødvendigvis præcis den kommune eller virksomhed, som har mest behov for at rette op på arbejdsmiljøet, som får støtte af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, mener professor i arbejdsmiljø Helge Søndergaard Hvid. Det spiller en større rolle, hvem der er klar til at rykke for at gøre arbejdsmiljøet bedre.

»Projekter bliver kun til, hvis der er nogle, der tager et initiativ. De steder, som har stærke netværk, der arbejder med arbejdsmiljø, vil også få mere støtte af fonden,« fortæller han.

Noget tyder på, at private virksomheder i Region Syddanmark har været ekstra opmærksomme på fonden og taget initiativ til at søge. Virksomhederne på Fyn og i det sønderjyske har deltaget i 379 forebyggelsespakker, mens hovedstaden ligger i bund med 116 forebyggelsespakker registreret hos private virksomheder.

Ørbæk Autoforretning på Fyn har blandt andet fået støtte af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. »Der har været en god information om fonden. Vi har lært, hvordan vi løfter nemmere og fået hjælp af maskiner. Det har hjulpet, så vi i dag sjældent har ondt i ryggen,« siger Søren Damgaard, chef for Ørbæk Autoforretning.

Den høje grad af information fra Arbejdstilsynet og brancheorganisationen har medført, at stribevis af autoværksteder i området har deltaget i projekter.

Nej tak til useriøse forebyggelsespakker

Mens jyder og fynboer roser forebyggelsesfonden, skoser Københavns Kommune forebyggelsespakkerne for at være uhensigtsmæssigt skruet sammen.

»Vi bruger forebyggelsespakkerne meget lidt, for vi kan ikke bruge dem, som de er. Pakkerne beskriver indsatser, som vi trin for trin præcist skal følge. Men vi har brug for at tilpasse indsatsen, så den passer til situationen på den enkelte arbejdsplads. Desværre siger betingelserne, at vi hverken må ændre, tilpasse eller supplere en forebyggelsespakke – heller ikke for egen regning,« siger Poul Sørensen, direktør i Arbejdsmiljø København.

Han understreger, at Københavns Kommune prioriterer arbejdsmiljøet højt og blandt andet har sin egen rådgivningsenhed.

 »Der er stort behov for arbejdsmiljøarbejde, men det er samtidig vigtigt, at arbejdspladsernes tid bliver brugt så effektivt som muligt. Kunne vi få lov at skræddersy forløbene fra forebyggelsesfonden til de konkrete arbejdspladser, ville vi have stor interesse i forebyggelsespakkerne. Det er positivt, at fonden gør rådgivning mere tilgængelig specielt for mindre arbejdspladser. Men det er besynderligt, at betingelserne for at få støtte skal være så snærende.

Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne er også forbløffet over, at kravene for at få hjælp af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse er at følge projektbeskrivelserne slavisk uden tilpasninger, fortæller direktør for branchen Arne Helgesen.

»Det går stik imod rådgivererfaring og ud over kvaliteten, at forebyggelsesfonden ikke skræddersyr indsatsen til den enkelte arbejdsplads. Det kan de ikke, for de råder ikke over den nødvendige kompetence,« siger Arne Helgesen.

Han mener, at Forebyggelsesfonden tilbyder én bestemt, ret avanceret model til at løse problemer af forskellig type og sværhedsgrad.   

»Det svarer til at give en opskrift på en gourmetmiddag til folk, der aldrig har arbejdet i et køkken. Det kommer der ikke noget velsmagende mad ud af,« siger Arne Helgesen.

Fond afviser kritikken

En evaluering fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger dog på, at inden for døgninstitutioner og hjemmepleje roser tre ud af fire ledere forebyggelsespakkerne, som blandt andet forbedrer det psykiske arbejdsmiljø. Formanden for Forebyggelsesfonden, Johannes Due, mener derfor også, at københavner-kritikken rammer ved siden af målet.

»Jeg har svært ved at forstå, at København opfatter forebyggelsespakkerne som rigide, når det ikke er tilfældet på Fyn og Jylland, hvor man godt kan bruge dem,« siger han.