Julefrokosten løfter stemningen hele året

Af

De fleste danske arbejdspladser holder julefrokost, og det giver andet end bare en enkelt dags sjov og ballade. Seks ud af ti lønmodtagere mener, at julefrokosten forbedrer det generelle arbejdsklima på virksomheden, og mindre end én procent er negative. I det private erhvervsliv spenderer arbejdsgiverne ofte julefrokosten, mens de offentligt ansatte selv må til lommerne.

05Et overforbrug af Panodiler dagen derpå er tilsyneladende den eneste negative bivirkning ved at holde et brag af en julefrokost med kollegerne. I hvert fald mener et flertal af danske lønmodtagere, at den årligt tilbagevendende fest med gode sild, brovtende mænd og dans på bordene er med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen resten af året.

Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Instant Answer har foretaget for Ugebrevet A4 op til julefrokosternes højsæson i de kommende weekender. 1.583 repræsentativt udvalgte beskæftigede lønmodtagere har via internettet udfyldt et spørgeskema om traditionerne for julefrokost på deres arbejdsplads og deres holdning til julefrokosten. Og resultaterne efterlader ingen tvivl om, at julefrokosten på arbejdspladsen er en indgroet og værdsat tradition blandt de danske lønmodtagere:

  • Ni ud af ti arbejder på en virksomhed, hvor der arrangeres en julefrokost i år.
  • Tre fjerdedele regner med selv at deltage i årets festligheder.
  • Næsten seks ud af ti mener, at julefrokosten forbedrer det generelle arbejdsklima på virksomheden.
  • Selv om næsten hver anden har oplevet konflikter som følge af en julefrokost, mener mindre end én procent, at julefrokosten forringer det generelle arbejdsklima.

Ifølge Ole Thyssen, filosof og professor på Handelshøjskolen i København, dokumenterer undersøgelsen, at den årlige julefrokost er blevet en nærmest uafviselig tradition på arbejdspladserne. Og netop derfor skabte det da også meget røre, da IKEA for et par år siden meldte ud, at man af hensyn til medarbejdere med en udenlandsk baggrund ville afskaffe julefrokosten og i stedet holde en anden årlig personalefest.

»Julens traditioner opfattes generelt meget positivt af danskerne. Og omkring julefrokosten er der opstået en meget positiv mytologi, der går på, at det er sjov og ballade,« siger Ole Thyssen.

Hæmningerne ryger, når slipset løsnes

Han mener også – ganske som flertallet af lønmodtagerne – at julefrokosten har en positiv effekt på arbejdsklimaet. Det er nærmest obligatorisk at drikke sig en større eller mindre kæp i øret og løsne slipseknudsen lidt om hæmningerne, og udover den opløftede stemning i gerningsøjeblikket kan det også være positivt for samarbejdet, når de nedtrådte fiskefileter for længst er skrabet op fra gulvet:

»Julefrokosten er et spil med andre spilleregler end på jobbet. Til julefrokosten lægger man titlerne og de normale roller til side, og man opdager andre sider af sine kolleger. Det kan være produktivt for samarbejdet i virksomheden, når den normalt lidt tilknappede kollega ligger og roder rundt nede på gulvet til julefrokosten. Det giver nogle sociale gennembrud mellem de ansatte, som kan gøre det nemmere at tale sammen efterfølgende. Men man skal selvfølgelig ikke overvurdere julefrokostens betydning – den kan jo ikke løse alle problemer i virksomheden.«

Blandt de yngre medarbejdere deltager flere i julefrokosten, og jo yngre man er, jo mere positivt bedømmer man også julefrokostens betydning for det generelle arbejdsklima. Tre ud af fire unge mener, at den årlige indtagelse af karrysild garneret med små skarpe og tilstrækkelige mængder julebryg forbedrer arbejdsklimaet. Til sammenligning tror kun fire ud af ti medarbejdere over 50 år på den vidundermedicin.

Udover at de unge mennesker generelt er mere vant til fest og ballade og derfor sætter større pris på julefrokostens lyksaligheder, peger Ole Thyssen også på, at de sociale gennembrud ved julefrokosten kan være specielt positive for de nye og yngre medarbejdere, som dermed kan komme i snak med flere af deres kolleger – også på tværs af generationer.

Selv om undersøgelsen altså viser stor opbakning til julefrokosten på jobbet, bekræfter den også gamle myter om, at julefrokosten er stedet, hvor den jævne strøm af alkoholiske væsker kan få den arrige vodkanisse frem i selv nok så sindige kolleger.

Hvis man måske i månedsvis har set skævt til ham den lille skaldede bamse af en kollega, der altid har tungen placeret i umiddelbar nærhed af chefens sydligste punkt, er julefrokosten da en oplagt mulighed til at hælde en skidtspand ud over fjolset. Og hvorfor ikke tage chefen med, når man nu er i gang med den verbale hudfletning? Det er jo trods alt hende, der ikke kan gennemskue, at den lille skaldede reelt er en inkompetent klaphat, der ville få sit livs intellektuelle udfordring, hvis han skulle bestyre tombolaen ved den årlige byfest i Nørdkøbing.

Næsten halvdelen af lønmodtagerne har oplevet konflikter med kolleger eller chefer som følge af en julefrokost, men for de fleste er det dog kun noget, de har oplevet »indimellem« eller »sjældent«. Kun 2,3 procent har tilsyneladende en tendens til at være i konfliktens brændpunkt og oplever konflikter »ofte« eller »hver gang«, de er til julefrokost på jobbet.

Stridbare mænd

Herrerne oplever i øvrigt flere konflikter end damerne, men konflikter er ikke – uden at det dog skal tjene som en undskyldning for det stridbare køn – nødvendigvis noget negativt. Det kan også være med til at »lufte ud« i virksomheden:

»Aggressioner kan være en form for renselsesproces, der kan virke positivt. Og konflikterne glemmes typisk hurtigt igen, fordi julefrokosten er en form for plasticboble,« siger Ole Thyssen.

Det bekræftes da også af, at de forholdsvis mange konflikter tilsyneladende ikke smitter af på arbejdsklimaet. Kun sølle 0,6 procent mener, at julefrokosten forringer arbejdsklimaet på virksomheden.

Lønmodtagerne mener altså, at julefrokosten forbedrer arbejdsklimaet, og mange arbejdsgivere vælger da også at investere ved ganske enkelt at spendere gildet på medarbejderne. Men her er der en betydelig skævhed mellem den private sektor og det offentlige. Seks ud af ti lønmodtagere i det private erhvervsliv kan lade pungen ligge hjemme under hovedpuden, når de går til julefrokost, mens blot hver tiende ansatte i det offentlige kan glæde sig over, at arbejdsgiveren betaler festen. Mange af de offentligt ansatte må selv slagte sparegrisen eller spare på julegaverne, hvis de vil med til julefrokost. Over halvdelen af de offentligt ansatte får slet ingen tilskud fra arbejdsgiveren til julefrokosten, mens det blot gælder for en ud af ti privatansatte.

Den samme skævhed kommer ifølge en Gallup-undersøgelse til udtryk, når det gælder julegaver på arbejdspladserne. Mens otte ud af ti privatansatte får en julehilsen fra deres arbejdsgiver i form af en gave eller et gratiale, gælder det kun godt en fjerdedel af de ansatte i stat, amter og kommuner.

Skulderklappet mangler

Og det kan godt slukke et par julelys i det største fagforbund for offentligt ansatte med det ganske rammende navn Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Her mener formand Dennis Kristensen, at en lidt mere gavmild holdning op til højtiden kunne være et element i en mere attraktiv personalepolitik, der er tiltrængt i den offentlige sektor, som efterhånden er skåret helt ind til benet.

»Det er ikke den økonomiske værdi af en julefrokost eller en julegave, der betyder noget, men det skulderklap og den værdsættelse af medarbejderne, som det signalerer, at arbejdsgiveren for eksempel giver tilskud til en julefrokost,« siger Dennis Kristensen.

Han repræsenterer hovedsageligt ansatte i amter og kommuner, men møder fuld opbakning fra de statsansatte. Peter Waldorff, formand for HK/Stat og Statsansattes Kartel, ser også meget gerne, at julestemningen breder sig hos de offentlige arbejdsgivere. Han er ikke overrasket over, at lønmodtagerne ser julefrokosten som gavnligt for arbejdsklimaet:

»Det er ganske sjældent, man kan samles om en fælles aktivitet uden for det almindelige arbejde, og derfor har julefrokosten en værdi. Det er gavnligt for arbejdslivet at komme lidt tættere på hinanden som private mennesker,« siger Peter Waldorff.

De stramme julebånd om den offentlige økonomi betyder dog ikke, at der er færre julefrokoster i det offentlige. Til gengæld deltager lidt færre i dem, og betydningen af de offentlige julefrokoster vurderes ikke helt så positivt for arbejdsklimaet som i det private. Det er formentlig også økonomien, der gør, at langt de fleste julefrokoster i det offentlige holdes på arbejdspladsen.

Kun hver femte af årets julefrokoster i det offentlige foregår på en restauration mod næsten halvdelen af festlighederne i det private.

God fest!