Julefrokost får sparekniven

Af

Hver tredje tillidsrepræsentant i LO oplever, at den økonomiske krise går ud over de sociale arrangementer på arbejdspladsen, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Ét af de arrangementer, der flere steder skæres fra, er årets julefrokost. Ærgerligt, men forståelig, siger tillidsrepræsentanterne.

KEINE KLEJNE Der bliver langt mellem snapsene i år. På flere arbejdspladser rundt om i landet har arbejdsgiverne nemlig valgt at holde æbleskiverne i fryseren, spare tilskuddet til personaleforeningens julefrokost væk eller droppe den dyre julemad til fordel for discount. Men ikke bare julens kollegiale løjer får sparekniven. En ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at siden den økonomiske krise indfandt sig i sidste halvdel af 2008 har hver tredje tillidsrepræsentant i LO oplevet, at der er blevet færre sociale arrangementer på arbejdspladsen.

Mens hver tredje har set sommerfesten og arbejdsgiverens tilbud til andre sociale aktiviteter svinde ind, siden krisen indfandt sig i den danske økonomi, har Jan Holst, der er tillidsrepræsentant for HK på Dansk Supermarkeds Non Food-lager i Århus, og hans kolleger fået den årlige julemiddag sløjfet.

»Lagerinstitutionen plejer at få en julemiddag i kantinen, men den er sparet væk i år, fordi der skulle laves nedskæringer generelt,« fortæller Jan Holst, og tilføjer:

»Det fremmer jo ikke medarbejderes engagement i forhold til virksomheden. Mange går og ser frem til den julemiddag i løbet af året, så føler man sig lidt snydt, når den spares væk. Middagen betød rigtig meget for os, og når man tænker på, hvor lille udgift det er, så kan jeg kun ryste på hovedet.«

Dansk Supermarked har, ifølge Jan Holst, også sparet på tilskuddet til afdelingens traditionelle julefrokost, ligesom medarbejdernes julegaver også bliver mindre end i 2008.

Og det er med god grund, siger Dansk Supermarkeds informationschef Erik Eisenberg.

»Vi er ikke i krise. Men vi kan mærke på kundernes forbrugsmønstre, at der har været og er krise i samfundet. Og som god købmand skal vi se på, hvor vi kan justere. Har vi valget om at fastholde medarbejdere eller spare på nogle af de sociale arrangementer, så gør vi gerne det sidste. Det er ikke krise, det er ganske almindelig omkostningsbevidsthed,« siger han.

Opleves som mangel på respekt

Den strategi kan imidlertid godt give bagslag for arbejdsgiverne, vurderer forsker i socialvidenskab fra Roskilde Universitetscenter, Søren Juul.

»Det, at ledelsen stiller op og gør ting for de ansatte, opleves som en anerkendelse af medarbejderes indsats. Holder ledelsen op med det, så kan det opleves som det modsatte af anerkendelse – altså som disrespekt.«

En følelse, som mange af de tillidsrepræsentanter, Ugebrevet A4 har talt med, nikker genkendende til. For eksempel på Næstved Sygehus, hvor tilskud til personalets julefrokost, æbleskiverne til den årlige julebasar og et stykke chokolade til de medarbejdere, der har vagten på hospitalet juleaften, er skåret væk i år. Det giver ikke plus på kontoen hos sygehjælper og fællestillidsrepræsentant for FOA på Næstved sygehus, Randi Hansen.

»Jeg føler ikke, at vi som personale bliver værdsat. Jeg er offentlig ansat, og ved godt, at pengene til den slags er små og skal bruges med omtanke. Men jeg synes, vi har ret til lidt påskønnelse og anerkendelse,« siger Randi Hansen og understreger, at anerkendelse fra ledelsen ikke udelukkende handler om kroner og øre:

»For eksempel ville det være en fantastisk påskønnelse, hvis ledelsen ville gå rundt 24. december og sige glædelig jul til dem, der er på vagt juleaften.«

Stemningen er dårligere

Selv om tillidsrepræsentanterne ærgrer sig over, at der er blevet færre sociale arrangementer på arbejdspladserne siden sensommeren 2008, er der også flere, der fremhæver, at krisen skaber så dårlig stemning, at der ikke er humør til festligheder med kollegerne og chefen.

Således svarer to tredjedele af tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen fra Ugebrevet A4, at de mener, den økonomiske krise i høj grad eller i nogen grad har påvirket stemningen på deres arbejdsplads negativt.

Et af de steder er Molslinjen, hvor tillidsrepræsentant for 3F’erne, Dorit Hansen, ikke har lyst til at tage til det julearrangement, som de ansattes fritidsklub arrangerer.

»Vi er blevet skåret ned, men vi skal lave det samme med færre folk ansat. Stemningen er blevet dårligere på grund af den usikkerhed, der hersker. Folk er meget bange for deres job,« fortæller Dorit Hansen.

Men netop i krisetider bør man værne om den organisatoriske støtte – som for eksempel fredagsøl, sommerfest og julefrokoster – kan være med til at opbygge, siger forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anders Bojesen.

»Medarbejdernes oplevelse af retfærdighed, social støtte fra kolleger og ledelse, samt belønninger indvirker positivt på opbakningen og betyder noget for den sociale kapital på arbejdspladsen. Et større kendskab til ens kolleger, er med til at forebygge konflikter ligesom det hjælper til, at man er bedre til at støtte hinanden. I forbindelse med eksempelvis en økonomisk krise, hvor man arbejder mere, og der kræves lidt ekstra af de ansatte, er den sociale kapital vigtig at pleje,« siger Anders Bojesen.

Forstår godt cheferne

Til trods for, at tillidsrepræsentanterne ærgrer sig over, at sparekniven rammer den gode julestemning, er der også udbredt forståelse for, at besparelserne på arbejdspladsernes er et nødvendigt onde. Flere har oplevet adskillige fyringsrunder. Andre beskriver, at vikarer, praktikanter og personer i jobprøvning nu går forgæves på deres arbejdsplads. Set i det lys har få tillidsmænd for alvor lyst til at protestere mod besparelserne på de sociale arrangementer.

Som Jørgen Lauridsen, tillidsrepræsentant for TIB’s medlemmer i en industrivirksomhed inden for vindues­branchen i Midtjylland siger:

»Sommerfesten blev aflyst lige imellem to fyringsrunder. Det skete med lidt blandede følelser, for på den ene side er der mange, der plejer at deltage, fordi de frygtelig gerne vil ud og være sammen med kollegaerne, men på den anden side forstår man jo godt, at pengene ikke skal bruges til fester, når man kan se, hvor det bærer hen ad,« siger Jørgen Lauridsen.

Hos el-firmaet Strøm Hansen i Nørre Sundby i Nordjylland, hvor Ole Jakobsen er tillidsrepræsentant for medlemmerne af Dansk El-Forbund, havde medarbejderne også forståelse for at en planlagt sommerfest blev aflyst for hele firmaet, og i stedet konverteret til afdelingsfester med egenbetaling.

»Vi tog det pænt, for vi er alle sammen godt klar over, at der er krise, og det rammer vores firma. Der er en del, der er fyret, og de stopper her i januar, så det giver en trykket stemning,« forklare Ole Jakobsen.

Selv om sommerfesten blev aflyst i Midtjylland med nogenlunde forståelse fra medarbejdernes side, ser det anderledes ud med julefrokosten.

»Vi troede også, at julefrokosten var aflyst, men der sagde vi, at det, synes vi, var en dårlig idé. Og så sagde mester, at det var et socialt arrangement, der var nødvendigt. Men vi skruer nu lidt ned for blusset, bestiller mindre dyr mad, dækker selv bord og laver lidt mere selv,« siger Ole Jakobsen.

Selv om arbejdsgiverne altså ikke skal frygte medarbejdere, der går på barrikaderne for at beholde arbejdsgiverbetalte julearrangementer eller sommerfester, så har begge parter en stor interesse i glade medarbejdere, vurderer Søren Juul, forsker i socialvidenskab fra RUC:

»Et godt socialt miljø på en arbejdsplads må selvfølgelig være i både ledelsens og medarbejders interesse. Der er mange arbejdsgivere, der bruger penge på sociale arrangementer, og det gør de, fordi trivsel og glade medarbejdere, gør de ansatte mere stabile og mindre syge. Og så yder de mere, når de er glade.«