Jordskælv – ikke jordskred

Af | @JanBirkemose

Vælgerne vender nu ryggen til regeringens økonomiske politik. Men oppositionen skal ikke skrive deres sejrstaler endnu. Vælgerne skifter kun side, hvis livet ser bedre ud med en ny regering.

LEDER Det er de færreste, der skifter ægtefællen ud, fordi der står en alternativ bejler, der er bedre til støvsugning eller opvask. Den logik gør sig også gældende i politik. Derfor bør oppositionen tøve en kende, før de trækker champagnen op på baggrund af dette ugebrevs opsigtsvækkende måling, der viser, at vælgerne nu vender ryggen til VK-regeringens økonomiske politik og krisehåndtering.

Ifølge målingen har VK-regeringen på kort tid sat en historisk vælgersympati over styr. Traditionelt har vælgerne haft mest fidus til, at en borgerlig regering er bedst til at håndtere Danmarks økonomi, og jo værre økonomien står til, jo mere har de borgerlige kunne boltre sig i vælgerhavet. Så sent som for et år siden vurderede de fleste kendere af politik derfor, at regeringen ville vinde på den økonomiske krise. Men andelen af vælgere, der tror mest på den borgerlige økonomiske politik er på kun to år faldet fra 56 til 43 procent – hvilket betyder, at ikke engang samtlige borgerlige vælgere har VK-regeringen som favorit, når det kommer til disciplinen at føre Danmark trygt igennem krisen.

Når de politiske eksperter med historien i ryggen betegner sympatiskiftet som et jordskælv, af den art, der kan koste valgsejre, har de utvivlsomt ret. Og der er ingen tvivl om, at de nye tal vil blive læst med alvorlige miner i regeringskontorerne. Selv om mistilliden endnu ikke for alvor giver sig udslag i meningsmålingerne, der det meste af tiden viser dødt løb mellem regeringen og oppositionen, er situation den, at krisen koster borgerlige stemmer. Og jo længere krisen varer, med stigende arbejdsløshed og negativ vækst, jo mere ondt vil det gøre på regeringen.

Men udsigt til et jordskredsvalg er der ikke tale om. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) formulerede forud for valget i 2001 en fire-punktsstrategi, der skulle føre til et regeringsskifte. Først og fremmest skulle vælgerne være trætte af Nyrup-regeringen, og der skulle være tillid til oppositionen. Men ud over de to punkter, som den nuværende opposition med det nye tætte samarbejde og vælgernes mistillid til regeringen, er tæt på at kunne sætte flueben ud for, lød Foghs opskrift på et regeringsskifte også på, at oppositionen skulle fremstå som et frisk pust, og at den skulle markedsføre sig på få, men letforståelige politikker.

Dermed tilbage til opvasken. For det er ikke nok, at være bedre end regeringen til både opvask og økonomisk politik, hvis man ikke også, har et frisk pust og nogle letforståelige gaver til vælgerne. De store vælgergrupper, som skal mobiliseres til et regeringsskifte forlader kun det velkendte, hvis de for alvor kan se konkrete fordele i deres egen hverdag efter et regeringskifte.

Indtil videre er der op til to år til næste folketingsvalg, og oppositionen har derfor tid at løbe på. Men hvis Thorning, Søvndahl og Vestager vil lave en Fogh, skal det være i det folketingsår, som netop er indledt, at de friske pust og alternativer, som skal forbedre vælgernes hverdag, skal formuleres og markedsføres. Hvis ikke det sker, kan det være ligegyldigt, hvem der er bedst til at styre økonomien. Så bliver vælgerne, hvor de allerede er.