BOOMTOWN

Jobvækst i Storkøbenhavn

Af

Mens antallet af job på landsplan er faldet under krisen, går det den modsatte vej i flere hovedstadskommuner. Forskellig erhvervsstruktur kan være en forklaring. Der er dog mulighed for at rette op på skævvridningen, anviser professor.

Der er tabt næsten 160.000 job under krisen. Men i hovedstadsområdet buldrer jobvæksten

Der er tabt næsten 160.000 job under krisen. Men i hovedstadsområdet buldrer jobvæksten

Foto: Thomas Borberg

157.608 job. Så mange har Danmark mistet siden 2009. Men det er ikke i alle kommuner, at jobmarkedet kører i bakgear. I otte kommuner er der kommet flere job i løbet af krisen, syv af dem ligger i hovedstads-området.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Professor Bent Greve, som forsker i arbejdsmarkedet på Roskilde Universitet, kalder udviklingen en »skævvridning«.

»Det illustrerer den udvikling, der har været gennem de seneste fem til ti år. Danmark er ved at blive trukket mere beskæftigelsesmæssigt og økonomisk skævt end tidligere. Hovedstadsregionen er et af de kraftcentre, der er i Danmark, mens store dele af resten af landet er hægtet af udviklingen« siger Bent Greve.

Noget af forklaringen er, at virksomhederne vælger storbyen.

Flere eller færre job i din kommune?
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af data fra Danmarks Statistik

»Mange virksomheder går efter steder, hvor der er et stort varieret udbud af arbejdskraft, og hvor det er muligt at få fat i højtuddannet arbejdskraft. Der er langt flere uddannelsesinstitutioner og højtuddannede i hovedstadsregionen,« siger professoren og peger på, at infrastrukturen også kan have indflydelse.

»Det er nemmere at komme handelsmæssigt og infrastrukturmæssigt til og fra hovedstadsregionen end resten af landet. Det er ikke kun i Danmark, at vi ser en udvikling, hvor det specielt er hovedstaden, som vokser. Det ses også i for eksempel Stockholm og London,« forklarer Bent Greve.

Supersygehus sender Herlev til tops

Den kommune, hvor antallet af job inden for kommunegrænsen er vokset mest siden 2009, er Herlev Kommune. Her er antallet af beskæftigede steget med 4,3 procent fra 19.178 til 20.000 i perioden.

En stor del af forklaringen findes i det kommende supersygehus, vurderer Lene Skov, leder af erhvervsafdelingen i Herlev Kommune.

»Sundhedsvæsenet har udvidet meget. Herlev Hospital har allerede flyttet mange af de funktioner, som skal være på det kommende sygehus, til Herlev, hvilket betyder, at der er kommet flere ansatte på hospitalet,« forklarer hun.

Her går det godtKommuner med flere beskæftigede
Kilde: Ugebrevet A4’s analyse af tal fra Danmarks Statistik.

Derudover har Herlev Kommune iværksat et stort byggeri til nye boliger, hvilket også har skabt flere arbejdspladser i byggebranchen, forklarer lederen, som naturligvis er glad for udviklingen.

»Det skaber potentiale for, at flere Herlevborgere kan få arbejde. Jo tættere arbejdspladserne er på Herlevborgerne, jo større sandsynlighed er der for, at jobbene går til dem. Samtidig lægger virksomhederne også skattepenge i kommunen,« siger hun.

Flere beskæftigede skaber også flere praktikpladser, og virksomhederne kan være med til at udvikle kommunen. Det er også positivt, fortæller Lene Skov.

Lego skaber indirekte job

I Jylland skiller en kommune sig ud fra de andre. Den ligger på den jyske hede, har 26.357 indbyggere og en virksomhed, hvor det ifølge Morten Karlsbjerg, erhvervsdirektør i Billund Erhvervsfremme, går ”exceptionelt godt”.

Lego gør Billund Kommune unik. Gennem de seneste fire år er Billund, som den eneste jyske kommune gået frem i antal beskæftigede. Siden 2009 har 3,8 procent flere personer fået et job i kommunen midt på den jyske hede.

»Når det går godt for en stor virksomhed som Lego i en lille kommune, har det en afsmittende effekt på resten af erhvervslivet i kommunen,« siger Morten Karlsbjerg.

Ud over Lego er der også fremdrift hos blandt andet medicinalvirksomheden DuPont Nutrition i Grindsted, som har positiv indvirkning på jobmarkedet, fortæller erhvervsdirektøren.

Kommunen nyder også godt af turisterne. Mens antallet af turistovernatninger har været faldende på landsplan, er det gået den modsatte vej i Billund, siger Morten Karlsbjerg.

»Når det går godt for turismen, skal der bruges flere medarbejdere til at servicere turisterne,« siger han.

Hvert tredje job forsvandt i Kerteminde

I Kerteminde og Ringkøbing-Skjern har de også haft store virksomheder, men her er spiralen drejet den modsatte vej. Kerteminde er den kommune, hvor antallet af beskæftigede er faldet mest. 29,3 procent færre personer havde et job i Kerteminde sidste år end i 2009. I Ringkøbing-Skjern er tallet 13,4 procent.

I Kerteminde er Lindøværftets lukning skyld i jobkrisen.

»Når sådan en stor virksomhed lukker i en lille kommune som vores, har det stor betydning for det omkringliggende erhvervsliv, som også bliver påvirket,« forklarer Marianne Rasmussen, direktør for Voksenforvaltningen i Kerteminde Kommune.

Og konsekvenserne har været »katastrofale«, siger direktøren.

»Når folk bliver arbejdsløse, får de mindre i lønningsposen, og kommunen får mindre i skat. Det har betydet massive sparerunder på alle områder i kommunen,« siger hun og fortæller om flere negative konsekvenser.

Her går det ikke godtKommuner med færre beskæftigede
Kilde: Ugebrevet A4’s analyse af tal fra Danmarks Statistik.

»Der skal bygges en letbane i Odense, et nyt universitetshospital og en motorvej, og nu mangler der smede, fordi situationen fik folk til at gå uden om smedeuddannelsen. Samtidig er mange af de tidligere ansatte gået på efterløn, fået job i Norge eller blevet omskolet,« siger Marianne Rasmussen.

Lukningen af Lindøværftet er ikke kun et Kertemindeproblem, men har også påvirket Odense Kommune, da mange ansatte på værftet kom fra Odense, fortæller Marianne Rasmussen.

Fyrede uddannes til sosu’er

I Ringkøbing-Skjern er det vindmøllevirksomheden Vestas og vinduesproducenten Velfac, som har sænket antallet af ansatte i kommunen, fortæller Susanne Nielsen, leder i afdelingen Jobklar i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ledigheden i kommunen er dog ikke faldet proportionelt med lukningerne, da mange ansatte kom fra andre kommuner.

»Samtidig har kommunen også forsøgt at efteruddanne de fyrede. Flere er for eksempel kommet ind i sosu-området, hvor de først er blevet tilbudt et løntilskud for at se, om det var noget for dem,« siger Susanne Nielsen.

Kommunen har gennem EU søgt penge fra Den Europæiske Globaliseringsfond, så der har været råd til mere efteruddannelse end kommunekassen kunne klare.Borgerne er også blevet bedre til at pendle som følge af udviklingen, fortæller Susanne Nielsen.

»I 2009 fik vi lavet en undersøgelse, som viste, at borgerne i kommunen i gennemsnit ikke ville køre mere end 30 kilometer, men nu er de villige til at køre længere, kan vi se,« siger lederen.

Erhvervsstruktur årsag til skævvridning

Høgni Kalsø Hansen, lektor i økonomisk geografi på Københavns Universitet, vurderer, at forskellen mellem kommunerne hænger sammen med erhvervsstrukturen.

»De steder, som har oplevet et fald i beskæftigelsen, er typisk steder med traditionelle industrivirksomheder, som har været særligt udfordret under krisen. Derimod har der været vækst i videnservice og it-erhvervene, og de virksomheder ligger i stor grad tæt rundt om København,« siger Høgni Kalsø Hansen, som også mener, at virksomheders kapitalmuligheder er en del af forklaringen.

»Bankerne er mere restriktive end tidligere med, hvem de låner penge til. Det rammer formodentlig de perifere egne lidt hårdere,« siger lektoren.

I Dansk Erhverv peger analysechef Geert Christensen også på, at udviklingen i de forskellige brancher er årsag til jobudviklingen.

»Videnservice og rådgivningserhverv fylder mere i Københavnsområdet. Når der bliver skabt flere arbejdspladser i disse brancher i hovedstadsområdet, kan det give en afsmittende effekt på detailhandlen, fordi der er flere mennesker, der flytter til,« siger analysechefen.

Omfordeling kan skabe job

Høgni Kalsø Hansen forventer, at udviklingen i erhvervsstrukturen fortsætter de kommende år.

»Den traditionelle industri er ikke så konkurrencedygtig som mange af de mere videnintensive virksomheder. De mere traditionelle industrivirksomheder vil derfor forsat opleve problemer de kommende år, hvorimod man kan forvente, at det går fremad for de virksomheder, der i højere grad konkurrerer på videninput i produktionen. Mange af disse er lokaliseret omkring København,« siger lektoren og fortsætter:

»Hvis man vil opretholde de velfærdsydelser, vi har nu, skal man pumpe flere penge fra de bedst stillede kommuner til de dårligere stillede,« siger han.

Samtidig kan det også være med til at skabe flere arbejdspladser, hvis kommunerne fokuserer på at efteruddanne ledige, så de bliver mere attraktive for virksomhederne, siger Høgni Kalsø Hansen.

Professor Bent Greve vurderer, at en ændring af udligningsordningen også vil kunne skabe flere job i yderområderne.

»Hvis en kommune får flere penge til rådighed, kan de lave mere offentlig beskæftigelse og sætte gang i en positiv spiral,« siger han.

Geert Christensen opfordrer kommunerne til at skabe bedre vilkår for virksomhederne, hvis de ønsker flere arbejdspladser.

»Der er nogle kommuner, som uforskyldt havner i situationen med færre job, men det betyder ikke, at man skal give op. Der er mulighed for at forbedre den service, man giver til erhvervslivet, så man kan fastholde beskæftigelsen,« siger han.