Jobrotation skal kickstartes

Af | @IHoumark

Ifølge nye tal har kun få arbejdsløse hidtil fået chancen for at deltage i jobrotation, hvor ledige passer arbejdet, mens fastansatte efteruddannes. Jobrotation er slet ikke kommet op at flyve, selv om ordningen bliver kaldt »næsten genial« af både ekspert og minister. Regeringen prøver nu med nye tiltag at få flere i jobrotation.

Foto: Foto: Asger Ladefoged, Scanpix

WIN-WIN-WIN Jobrotationsordningen bliver rost til skyerne, og i regeringens nye 2020-plan bliver den fremhævet som et af svarene på krisens mange udfordringer. Men på trods af, at ordningen har eksisteret i årevis, viser nye tal, at rotationen, hvor ansatte kommer på efteruddannelse, mens deres job bliver passet af ledige, stort set ikke benyttes i landets virksomheder.

Ifølge nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen var der kun omkring 1.300 arbejdsløse i jobrotation sidste år. Til sammenligning var 62.000 arbejdsløse ansat med løntilskud i løbet af 2011. Derfor ønsker regeringen nu at opprioritere jobrotationen, oplyser beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»Jobrotation kommer ikke af sig selv. Det tager tid at få ordningen udbredt, og der skal politisk vilje til. Under den forrige regering blev jobrotation ikke prioriteret, men det gør det nu,« siger Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Den hidtil yderst beskedne brug af jobrotation skyldes ikke ordningen, men mere administrationen af den. Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, der også er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

»Jobrotation er ikke nogen fiasko, men det hører klart til et af de mere sjældne dyr på savannen. Den lille udbredelse af jobrotation, tror jeg, hænger sammen med, at det er en lidt mere besværlig ordning at få op at stå sammenlignet med andre ordninger som løntilskud og virksomhedspraktik,« vurderer Per Kongshøj Madsen, der ikke tøver med at kalde ordningen »næsten genial.«

»Det er en rigtig, rigtig fin ordning, hvor man slår tre fluer med et smæk: Fastansatte medarbejdere bliver opkvalificeret; der bliver skabt jobåbninger for ledige; og de ledige bliver i mange tilfælde også opkvalificeret,« fortsætter Per Kongshøj Madsen.

Under jobrotation får eksempelvis arbejdsløse metalarbejdere vikariater, mens fastansatte smede er på kursus. Eller ledige afløser fastansatte pædagoger, der skal undervises i at håndtere krævende børn.

Den store fordel for de ledige er, at de ud over at få arbejde til fuld løn også i mange tilfælde får både uddannelse og et fast job ud af jobrotation. For arbejdspladsen er fordelen, at den får givet sine fastansatte uddannelse. Økonomisk kan ordningen også være god for firmaet, idet den får en næsten gratis og ofte velkvalificeret vikar og kun skal betale den fastansatte medarbejders løn plus eventuelle udgifter forbundet med uddannelsen.

Stor begejstring

I Thisted Kommune i Vestjylland er omkring 100 ledige for tiden i jobrotation. De fleste på kommunale arbejdspladser, men der er også nogle i private virksomheder. De 100 arbejdsløse i jobrotation i den tyndtbefolkede kommune er virkelig mange sammenlignet med udbredelsen af jobrotation på landsplan. Den store brug af jobrotation skyldes gode erfaringer, forklarer beskæftigelseschef i Thisted Kommune, Jakob Drue Laursen.

»Vores erfaring er, at vikarer i jobrotation som hovedregel både bliver opkvalificeret og får job bagefter,« siger han.

Jobrotation er også en klar fordel for mange virksomheder, mener Jakob Drue Laursen.

»For virksomhederne er jobrotation en glimrende måde få vikarer ind, der som hovedregel takket være kurser er klædt på til jobbet fra første dag. Jobrotation indebærer også den fordel for firmaerne, at de kan se vikarer an og efterfølgende fastansætte dem, hvis vikaren fungerer godt,« siger Jakob Drue Lausen.

En af succeserne med jobrotation i Thisted Kommune findes på Sjørring Maskinfabrik. Her har man hidtil haft 31 ledige metalarbejdere i jobrotation, hvoraf 29 nu er blevet fastansat. Sideløbende har indtil videre 208 medarbejdere fra fabrikken - fortrinsvis smede - været på kurser i blandt andet at svejse eller køre med gaffeltruck.

Oplagt mulighed

Arbejdet med at få jobrotationen op at stå på Sjørring Maskinfabrik og i andre virksomheder i området bliver især varetaget af virksomhedskonsulent i Jobcenter Thisted, Jens Kjeldbjerg Kudsk. Om baggrunden for jobrotation siger han:

»Industrien her i området gik kraftigt ned i gear, efter at den økonomiske krise ramte i 2008. Dermed stod vi pludselig med temmelig mange ufaglærte arbejdsløse, der havde svært ved at få job og manglede kvalifikationer. Her så vi jobrotation som en oplagt mulighed.«

Thisted Kommune har derudover også gang i et meget stort jobrotations-projekt på ældreområdet. Cirka 800 ansatte inden for ældreplejen får efteruddannelse, mens deres arbejde bliver passet af 48 vikarer.

»Der er nogle rigtig gode, ufaglærte kvinder med mange år erfaring, som har mistet deres job i industrien. Nogle af dem har fået 11 ugers uddannelse på social- og sundhedsskolen i Thisted og derefter et år i jobrotation som vikarer i ældreplejen,« siger Jens Kjeldbjerg Kudsk og fortsætter:

»Vikariatet giver merit, og det vil sige, at de har halvdelen af uddannelsen til social- og sundhedshjælper, når de er færdige med jobrotationen. Dermed vil de være meget motiverede for at færdiggøre uddannelsen, eller de vil have gode chancer for med det samme at få job i ældreplejen.«

Regeringen gearer op

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er jobrotation i de senere år gået fra næsten ingen udbredelse til lidt mere udbredelse. Antallet af ledige i rotation er gået fra cirka 70 i 2008 til omkring 1.300 i 2011.

Står det til SRSF-regeringen skal langt flere ledige ind i jobrotation.

»Lige efter regeringen var tiltrådt, fik vi afsat midler på finansloven for 2012 til at øge jobrotation. Og her senest med 2020-planen bebuder vi en indsats for at flere unge i jobrotation,« siger Mette Frederiksen.

På finansloven for i år valgte regeringen at sætte 10 millioner kroner ekstra af til en speciel pulje, hvor arbejdsløse vikarierer for ansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse - typisk pædagoger, sygeplejersker og lærere.

Her i foråret har regeringen indgået en aftale med kommunerne om at få 40 procent flere i jobrotation, så der i år kommer cirka 1.000 ledige ind i kommunerne og vikarierer. Senest har regeringen med sidste uges 2020-plan ’Danmark i arbejde’ stillet i udsigt, at flere unge ledige skal indgå i jobrotation.

»Vi vil prøve på at få flere ufaglærte unge, der er arbejdsløse, ind i jobrotation i private virksomheder. Derudover vil vi gerne have flere arbejdsløse, nyuddannede unge i jobrotation som eksempelvis lærere og sygeplejersker,« oplyser Mette Frederiksen.

Der skal bankes på hos firmaer

Når mange ledige og fastansatte i dag har glæde af jobrotation i Thisted Kommune, skyldes det ifølge jobcenteret selv, deres egen indsats.

»Jeg vil vove den påstand, at hvis vi ikke selv havde været opsøgende over for erhvervslivet i kommunen, så var ingen kommet i jobrotation,« siger virksomhedskonsulent Jens Kjeldbjerg Kudsk.

For at få jobrotation op at flyve i Thy har Jens Kjeldbjerg Kudsk taget direkte kontakt til 70 virksomheder i kommunen, og der er blevet holdt et fyraftensmøde, som 200 virksomhedsledere deltog i.

Ud over den opsøgende indsats gør Jens Kjeldbjerg Kudsk og en kollega meget ud af at gøre jobrotationen nem at administrere for virksomhederne.

»Vi klarer simpelthen en del af papirarbejdet for firmaerne. Det er en stor hjælp for især mindre firmaer, som kan have svært ved at overskue regler og bureaukrati,« siger Jens Kjeldbjerg Kudsk.

Knofedt skal der til

Hvis man vil have jobrotation op at flyve på landsplan, skal jobcentrene gøre ligesom i Thisted og bruge langt mere knofedt på ordningen. Det mener professor Per Kongshøj Madsen.

 »Fra samtaler med jobcenter-medarbejdere ved jeg, at de er meget lune på jobrotation. Men sagsbehandlerne har en masse opgaver med blandt at overholde alle mulige tidsfrister og krav, og derfor glider jobrotation langt ned på listen over gøremål. Der skal ekstra ressourcer til jobcentrene, hvis man vil have jobrotation mere udbredt,« siger Per Kongshøj Madsen.

Mette Frederiksen er »ikke afvisende« over for at give penge til jobcentrene for at få sat turbo på jobrotation. Men hun foretrækker andre midler:

»Grundlæggende vil jeg helst have pengene til jobrotation ud at arbejde i den virkelige verden, så pengene bliver brugt direkte på at give mennesker mere uddannelse og give arbejdsløse en chance,« siger beskæftigelsesministeren.

Hun oplyser, at der arbejdes med at få afbureaukratiseret jobrotation, så der bliver mindre bøvl for virksomhederne. En anden del af ministeriets indsats går på at få udbredt kendskabet til jobrotation langt mere.

Indsatsen handler ikke blot om at få mere gang i jobrotation, men også specifikt om at få mere jobrotation i det private erhvervsliv. Som det er nu, foregår kun 10 procent af jobrotationen i det private erhvervsliv, mens de 90 procent er i kommunerne, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen.

»Vi skal have fundet veje til at få mere gang i jobrotationen i det private,« siger Mette Frederiksen.

Ukendt virkning

Der er ingen nyere evaluering af, om jobrotation er bedre til at få ledige i arbejde sammenlignet med for eksempel at sende arbejdsløse i job med løntilskud eller virksomhedspraktik. Beskæftigelsesregion Nordjylland er derfor ved at stable en undersøgelse af ordningen på benene.

 »Der er ikke nyere forskning på effekterne af jobrotation, men umiddelbart vil jeg tro, at resultaterne er gode. For dels er der tale om meget konkrete projekter med målrettet uddannelse af medarbejdere, og dels går de ledige ind i funktioner, som de ofte er blevet kvalificeret til på forhånd. I andre former for aktivering har indsatsen ofte mindre fokus og er ikke så planlagt,« siger professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet.

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er udgifterne til ordningen med jobrotation steget markant fra 7 millioner kroner i 2008 til 150 millioner kroner i 2011. Ifølge styrelsen kan udgifterne til ordningen godt løbe op i 200 millioner kroner eller mere i år.