Jobrotation kan friste til kassetænkning

Af

Regeringen vil have mere gang i jobrotation for at redde ledige fra at miste dagpenge. Men flere kommuner overvejer at kombinere jobrotation med løntilskud. Det vil nemlig styrke kommunernes økonomi. Til gengæld får de ledige meget lavere løn og genoptjener ikke ret til dagpenge. Kritikere betegner ideen som »social dumping«.

Foto: Foto: Martin Rasmussen/Scanpix.

PENGE I ROTATION Flere kommuner overvejer at bruge jobrotation på en måde, så det i højere grad hjælper kommunens pengekasse frem for de ledige.

I forrige uge offentliggjorde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og arbejdsmarkedets parter en akutpakke til 332 millioner kroner, der skal »redde« forsikrede arbejdsløse fra at miste dagpengene. Et af redskaberne er øget brug af jobrotation – en ordning for virksomhederne, hvor fastansatte sendes på efteruddannelse, mens ledige hentes ind som vikarer.

Men jobrotationen kan også blive en god nyhed for kommunernes slunkne pengekasser. I hvert fald, hvis kommunerne sender fastansatte på efteruddannelse og lader dem afløse af ledige i løntilskud. I så fald kan jobrotation vendes fra en udgift til en indtægt for kommunen. Til gengæld må den ledige i jobrotation i kommunen vinke farvel til en ordinær løn og nøjes med en løn svarende til sine dagpenge. Dertil kommer, at den ledige ’gnaver’ af de to år, han kan gå på dagpenge.

Odense Kommune er en af de kommuner, som er fristet af at bruge den model for jobrotation, hvor fastansatte erstattes af ledige i løntilskud. Ifølge papirer fra kommunen, fremgår det, at Odense kan spare flere tusinde kroner per jobrotationsforløb om ugen ved at lave jobrotation med ledige i løntilskud frem for at bruge den ordinære model. I den ordinære model får arbejdspladsen en jobrotationsydelse - og den ledige får fuld løn og bruger ikke af sin ret til to år på dagpenge.

Modellen med løntilskud frem for jobrotationsydelse møder hård kritik fra flere faglige organisationer i Odense, der er forenet i Kommunale Organisationers Samarbejde (KOS). Fagforeningerne rasede i et brev sidst i juni over for politikerne i Odense Byråd.

Metoden bliver beskyldt for at være »social dumping«, og de faglige organisationer kalder det »helt urimeligt«, at kommunen som »et spareprojekt« vil sende arbejdsløse i jobrotation i kommunen med løntilskud.

Formand for Kommunale Organisationers Samarbejde i Odense, Anne-Mette K. Jensen, der har underskrevet brevet, uddyber over for Ugebrevet A4:

»Vores primære anke er, at man laver et a- og et b-hold, når man bruger ledige til at lave ordinært arbejde for kommunen, uden at de får ordinær løn - samtidig med de bruger deres dagpengeperiode. Det er kritisabelt, hvis kommunen vil bruge en krisetid til at lave den slags økonomiske spareøvelser. Det er ikke tanken med jobrotation, at kommunen skal have overskud på det,« siger hun.

Fra minus til plus

Det er særligt personalegrupper med timelønninger over 140 kroner, hvor løntilskud kan blive en gevinst for kommunen frem for jobrotationsydelsen, viser arbejdspapirerne fra kommunen.

Ifølge dokumenterne, der indgik i Odense Kommunes forslag til budgettet for 2013, vil udgiften til en »lærer«, der kommer i jobrotation give kommunen et underskud på 2.019 kroner om ugen.

Helt modsat forholder det sig, hvis samme lærer kommer i jobrotation med løntilskud. Her får kommunen et ugentligt overskud på 2.472 kroner. Denne model kan anvendes på de fleste personalegrupper, konkluderer kommunen, og fremhæver socialrådgivere og sygeplejersker som to eksempler.

Vi bestemmer ikke

Det interessante er, at flere af landets øvrige store kommuner, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, ikke vil afvise at bruge løntilskudsmodellen over for visse typer af ledige i forbindelse med jobrotation.

»Vi vægter jobrotationsydelsen højest, fordi den også sætter dagpengeperioden i stå. Men vi har da lavet et større projekt på handicapområdet, hvor det skulle være løntilskud for pædagoger og social- og sundhedsassistenter, men det var der en del, der brokkede sig over og følte sig udnyttet af, så det blev lidt besværligt. Men løntilskudsmodellen kan bruges, og det kan også være et fornuftigt redskab,« siger jobcenterchef i Randers Kommune, Ole Andersen.

Han afviser, at kommunen kassetænker og siger:

»Nej, vi har haft godt af at få store medarbejdergrupper efteruddannet. Vi har stort set efteruddannet alle sygeplejersker på vores regionshospital via modellen med løntilskud. Og hvis vi kigger i vores statistik, er der rigtig mange, der er kommet i arbejde efterfølgende. Jeg synes ikke, der ligger noget kassetænkning i det. Der ligger en hel del kvalitet også,« siger han.

I Aarhus Kommune oplyser beskæftigelseschef Vibeke Jensen, at kommunen, før akutpakken så dagens lys, allerede havde besluttet at sende 100 nye ledige i jobrotation i Aarhus Kommune, som er byens største arbejdsplads. Kommunen plejer at bruge begge jobrotationsmodeller, også selv om ledige i løntilskudsjob nærmer sig dagpengegrænsen i samme fart som hidtil.

»Det er vi opmærksomme på, og derfor benytter vi også mest den anden model, jobrotationsydelsen,« siger hun.

Bliver kaldt genialt

I København oplyser arbejdsmarkedschef Michael Kornager, at det er op til arbejdsgiverne, der ansætter ledige i forbindelse med jobrotation, om den arbejdsløse skal være på løntilskud eller jobrotationsydelse.

»Vi kan udvælge den borger, der er bedst til jobbet, det er der, vores mulighed ligger. Vi må i vores udvælgelse kigge på, hvilke muligheder den ledige har. Men det er arbejdsgiverne, der træffer afgørelsen,« siger han og afviser samtidig, at økonomien får lov at bestemme jobrotationsmodellen, hvis Københavns Kommune selv er arbejdsgiver.

»I den struktur, vi har, er det ikke økonomien, vi har inde over som den afgørende faktor. Vi har en centerstruktur, der gør, at vi skal få de ledige tilbage i arbejde igen. Jeg siger ikke, vi ikke har et budget - for det har jeg - men det er ikke der, vores begrænsninger ligger,« siger Michael Kornager.

I Aalborg Kommune kalder jobcenterchef Arne Lund Kristensen, jobrotationsordningen for »genial«, og det nordjyske jobcenterkontor er da også klar til at løbe nogle ekstra mil de næste måneder for især at få nedbrudt det, han kalder erhvervslivets fejlagtige fordomme om ordningens bureaukrati. Typisk bruger Aalborg Kommune jobrotationsydelsen til ledige, oplyser han.

»Fordi det er mindst bureaukratisk,« siger Arne Lund Kristensen.

Kun et »samtalepapir«

I Odense Kommune fortæller arbejdsmarkedschef Michael Hein Petersen, at papirerne, som har fået de faglige organisationer i KOS op i det røde felt, kun er tænkt som »et samtalepapir«.

»Det er et samtaleoplæg mellem KOS og kommunens arbejdsmarkedscenter, hvor vi skulle diskutere de forskellige ordninger. Der er taget nogle eksempler frem, hvor man kan se de økonomiske konsekvenser ved de forskellige ordninger, sådan at man har et udgangspunkt for en samtale,« siger Michael Hein Petersen.

Han oplyser, at kommunens valg af den ene form for jobrotation frem for den anden afhænger af, hvad den fastansatte medarbejder, der skal i jobrotation, tjener.

»Reglerne er indviklede,« siger Michael Hein Petersen og afviser, at kommunen skulle vælge jobrotationsmodel efter, hvor den største gevinst er. Han afviser at betragte modellen som en »forretning« for kommunen.

»I Arbejdsmarkedscenteret er vores fokus, hvordan vi kan hjælpe ledige ud på arbejdsmarkedet, og valget af ordning afhænger konkret af: Hvad er det for medarbejdere, du vil have i efteruddannelse, og hvilke ledige har du, som kan gå ind og tage over« siger han og fortsætter:

»Vi har ansvaret for de ledige, og vi kigger på, hvad er det for nogle ledige, som vi kan spille ind med, så vi kan få dem tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Michael Hein Petersen, som afviser at forholde sig til kritikken fra de faglige organisationer i Odense.

Det vil stadsdirektør Jørgen Clausen fra Odense Kommune derimod gerne.

I en mail skriver han, at kommunen først og fremmest prøver at undgå fyringer blandt personalet. Derfor prøver man hele tiden at undgå løsninger, der betyder større udgifter for kommunen.

»Vi prøver konstruktivt at se på, hvordan vi kan opkvalificere borgere ramt af arbejdsløshed, samtidig med at vi giver vores medarbejdere et kompetenceløft. Det gør vi ud fra en betragtning om, at det er hverken noget, vi skal tjene på, men altså heller ikke betale ekstra for, da vi så skal afskedige medarbejdere,« skriver Jørgen Clausen.

Han pointerer, at Odense Kommune hverken opererer med »indtægter eller udgifter fra jobrotation i budget 2013« og skriver videre:

»Vi går i stedet efter en dialog med de faglige organisationer om, hvordan vi bedst muligt fortsat dygtiggør vores nuværende medarbejdere samtidig med, at mennesker uden for arbejdsmarkedet får en chance.«