Jobregel rammer indvandrerbørn

Af | @IHoumark

Første opgørelse over virkningerne af et arbejdskrav til kontanthjælpsmodtagere viser, at mange indvandrerfamilier kan havne i stor fattigdom. Flere indvandrerbørn risikerer at få det svært, advarer Børnerådet.

300 TIMER Hundredvis af indvandrerfamilier må nu leve for endnu mindre, end de er vant til. Økonomien er så stram, at der hverken er plads til at holde børnefødselsdage eller gå til sport. Og børnene kan godt glemme alt om at få den cykel, der for de fleste danske børn betragtes som en selvfølgelighed. Samtidig må alle drømme om at flytte ud af triste betonblokke opgives.

Det billede tegner sig på baggrund af den første opgørelse over, hvordan den såkaldte 300-timers regel virker. Ifølge reglen skal gifte, langvarige modtagere af kontanthjælp bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at finde sig et ustøttet arbejde, som det fremgår af faktaboksen.  Kan de ikke skaffe sig et job, ryger den enes kontanthjælp og dermed forsvinder op mod halvdelen af familiens økonomiske fundament.

Under protest fra blandt andre Socialdemokraterne og de radikale trådte 300-timers reglen i kraft 1. april i år. Den første opgørelse over virkningerne er nu foretaget i Esbjerg Kommune. Opgørelsen er interessant, for den er efter alt at dømme en indikator for, hvordan reglen virker på landsplan.

Undersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet LG Insight og viser, at 7 ud af 10 berørte er kvinder, som næsten alle har indvandrerbaggrund og flere børn. Det er mødre med eksempelvis tyrkisk, somalisk eller iransk baggrund, der har gået hjemme i flere år og passet børn.

Siden 1. april har otte procent af kontanthjælpsmodtagerne i Esbjerg ifølge opgørelsen mistet deres hjælp. Og en række kilder vurderer, at mange flere er på vej, fordi de blot har fået forlænget deres kontanthjælp med henvisning til sygdom eller graviditet. Konsulent Lars Larsen fra LG Insight, der i flere år har beskæftiget sig med integration og udarbejdet rapporter for Integrationsministeriet og kommuner, siger:

»Badebroen er blevet gjort længere for hovedparten af modtagerne, men mange af dem må regne med at plumpe i på et eller andet tidspunkt.«

At plumpe i vil i denne sammenhæng sige, at de ikke kan skaffe sig et ustøttet arbejde og derfor mister deres kontanthjælp.

Børnene betaler prisen

Lars Larsen vurderer, at resultaterne fra Esbjerg giver et godt fingerpeg om, hvordan 300-timers reglen virker i hele landet. Nationalt skønnes det ifølge flere kilder, at omkring 5.000 familier er omfattet af 300-timers reglen. Heraf vil mindst 10 procent ifølge erfaringerne i Esbjerg og må-ske helt op til 50 procent miste den ene ægtefælles kontanthjælp. Hvis familierne i gennemsnit har tre børn, vil mindst 1.500 børn blive berørt. De børn vil få oplevelsen af at leve i familier med særdeles smal økonomi. Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, siger:

»Det her er familier, hvor børnene slet ikke er vant til, at der står Levi’s bag på bukserne. Hvis de er heldige, så er mødrene af den slags, som man kan møde mange af de allerførste timer, efter at et udsalg er begyndt i sportsbutikker som Stadium. Når de mødre nu mister deres kontanthjælp, så vil de ikke en gang have råd til at gå på udsalg. Så bliver det noget med genbrugstøj.«

Det statslige børneråd er bekymret for børnene i de familier, der er omfattet af 300-timers reglen. Børnerådet frygter, at familierne bliver så forarmede, at børnene lider skade. Formand for Børnerådet, Charlotte Guldberg, siger:

»Børn er socialt anlagt, og venskaber betyder meget for deres trivsel. Derfor kan det ramme dem hårdt, hvis der ikke i familien er råd til, at børnene kan deltage i for eksempel sportsaktiviteter og børnefødselsdage. De vil føle sig sat uden for fællesskabet, og det kan give livsvarige men på psyken og mindske deres evne til at lære.«

Børnerådet opfordrer nu socialminister Eva Kjer Hansen (V) til at sørge for, at de berørte børn og deres vilkår følges tæt.

»De her børn er i forvejen i en højrisikogruppe med hensyn til at udvikle sig sundt. Når deres familiers økonomiske situation forværres, er der al mulig grund til, at det offentlige følger dem tættere,« siger Charlotte Guldberg.

Formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Ulrik Kragh (V), er ikke så bekymret for børnene.

»Man skal passe på med at gøre et godt og lykkeligt liv op i, hvor mange penge der er. De forældre, som vælger at leve for én kontanthjælp, giver sikkert deres børn nogle andre kvaliteter. Lykken for børn er ikke altid nye cykler og Gameboys,« siger Ulrik Kragh.

1 ud af 10 i job

Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt indvandrerkvinderne selv kan bestemme, om de vil gå hjemme, eller om de vil tage forklæderne af og gå på arbejde. Undersøgelsen i Esbjerg tyder på, at det bliver meget op ad bakke for mange af dem at finde job. I hvert fald har kun 10, hvoraf 7 er mænd, ud af de 104 fra undersøgelsen fået et job. Det, synes Ulrik Kragh imidlertid, er opmuntrende.

»De 10 procent i job er en god start. Det betyder rundt regnet på landsplan, at 500 mennesker er kommet væk fra langvarig kontanthjælp. Med den gunstige situation på arbejdsmarkedet og med en øget indsats fra kommunerne, som der er afsat penge til, så kan endnu flere af kontanthjælpsmodtagerne komme i job,« siger Ulrik Kragh.

Forud for vedtagelsen af 300-timers reglen i 2006 vurderede regeringen, at en femtedel af ægteparrene rent faktisk ville ende med at stå tilbage med én kontanthjælp som følge af reglen. Men med Esbjerg-statistikken in mente, tror Lars Larsen, at det er for optimistisk en vurdering.

»Mindst halvdelen af dem, der nu omfattes af 300-timers reglen, har ikke udsigt til at komme i arbejde. De har gået for længe og været opgivet af kommunen, og de har hverken danskkundskaber eller kvalifikationer til at kunne klare ordinært arbejde,« siger Lars Larsen.

Ulrik Kragh mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvilke resultater 300-timers reglen præcis vil give. Han står fast på, at der i vid udstrækning er job at få. Også for de indvandrerkvinder, der taler dårligt dansk.

»Der bliver jo importeret arbejdskraft til alle mulige slags job, så dårlige sprogkundskaber behøver ikke være nogen hindring,« siger Ulrik Kragh.

Det argument køber næstformand for socialrådgiverforeningen, Bettina Post, ikke.

»Ulrik Kragh og andre Venstre-mænd bliver ved at påstå, at der er arbejde nok til alle. Men min påstand er, at det er der ikke. Jeg har ikke hørt om arbejdsgivere, der efterspørger indvandrerkvinder, der har gået hjemme i årevis og knap nok taler dansk.«

Ifølge Lars Larsen fra LG Insight vil der i det første stykke tid med 300-timers reglen være ret mange, som enten mister deres kontanthjælp eller kommer ind i et forløb, der kan ende med førtidspension.

»Man skal huske på, at mange af dem reelt har været opgivet af kommunerne i årevis,« siger Lars Larsen.

Taler man derimod om relativt nyankomne i kontanthjælpssystemet, så har 300-timers reg-len ifølge Lars Larsen en god effekt.

»Fremadrettet vil 300-timers reglen virke disciplinerende. Vi hører allerede nu fra sagsbehandlere, at nogle af de nyere modtagere taler om, at de for alt i verden vil undgå at blive ramt af reglen.«