Jobplan til en ny beskæftigelsesminister

Af | @GitteRedder

Arbejdsmarkedets parter har allerede en jobplan klar for beskæftigelsesministeren efter folketingsvalget. Første og mest påtrængende problem er manglen på arbejdskraft. Men frem for brandslukning bør en ny minister komme med visionære bud på, hvordan man skaffer ekstra hænder til landet. Den nye LO-formand Harald Børsting advarer om at fortsætte hetzen mod de ledige.

NYE HÆNDER Beskæftigelsesministeren i den kommende regering bliver en af de absolutte nøglepersoner, når det gælder om at løse en række af de største og mest akutte problemer i Danmark. Og på sidelinjen vil kritiske lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer følge nøje med i ethvert initiativ, der kommer fra en nyslået minister. Uanset om beskæftigelsesministeren efter folketingsvalget på tirsdag hedder Claus Hjort Frederiksen (V), Thomas Adelskov (S) eller noget helt tredje får vedkommende ualmindeligt svært ved at gøre arbejdsmarkedets parter tilfredse. Især fordi de store toneangivende hovedorganisationer på arbejdsmarkedet – LO, Akademikernes Centralorganisation (AC), funktionærernes og tjenestemændenes hovedorganisation FTF og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – har vidt forskellige dagsordener. Formændene for de tre hovedorganisationer FTF, AC og DA peger samstemmende på, at manglen på arbejdskraft er det mest påtrængende problem på arbejdsmarkedet. Det bliver en hasteopgave for en ny beskæftigelsesminister at sikre tilgangen af mere arbejdskraft til både den private og offentlige sektor, mener de.

Formand for FTF Bente Sorgenfrey fremhæver, at beskæftigelsesministeren får en central position, fordi han omgående skal skaffe mere arbejdskraft.

»Det er en forudsætning for at holde fast i væksten og er dermed med til at finansiere velfærden. For uden øget arbejdskraft kan vi ikke kvalitetssikre velfærden, så borgerne føler, at de får noget for deres skattekroner,« konstaterer Bente Sorgenfrey.

Heller ikke administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, er tvivl om, at den kommende beskæftigelsesminister får en hovedopgave i at øge den samlede beskæftigelse i Danmark.

»Med demografien i vores område af verden, med kraftig aldring og lav fødselsrate, vil det helt dominerende problem for Danmark i de kommende år være behovet for mere arbejdskraft. Hvis vi skal opretholde velstanden, og der skal være dækning for politikernes løfter om mere velfærd, får beskæftigelsesministeren travlt med at øge udbuddet af arbejdskraft,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Han peger på, at udfordringen er så stor, at alle muligheder skal i spil. De mange, der er faldet uden for arbejdsstyrken, skal igen ind på arbejdsmarkedet, indvandrerne skal i job, og der skal findes nye incitamenter, der kan få ældre til at blive flere år på jobbet.

Endelig efterlyser Jørn Neergaard Larsen, at danske virksomheder får bedre muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

»Det er helt afgørende, at vi får udviklet os til et åbent og internationalt arbejdsmarked. Blandt andet skal vi være mere åbne over for en green card-ordning, hvor vi kan byde højt kvalificeret arbejdskraft velkommen uden videre. Der må ikke være barrierer, der forhindrer virksomhederne i at tiltrække den rigtige arbejdskraft udefra,« siger Jørn Neergaard Larsen.

For meget brandslukning

Formand for AC Sine Sunesen ligger på linje med DA-chefen og mener, at en ny beskæftigelsesminister skal udtænke nye bud på, hvordan man kan tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft til Danmark.

»Den jobplan, som VK-regeringen fremlagde før valget, sigter på at løse den akutte arbejdskraftmangel på byggepladser og hospitaler. Men der er for meget brandslukning over jobplanen, og vi er bange for, at politikerne forsømmer at lave en langsigtet strategi med forslag til, hvordan vi tiltrækker den dygtige arbejdskraft fra hele verden,« siger Sine Sunesen.

AC-formanden mener, at en ny regering skal hurtigt ud af starthullerne for at få dygtige unge fra andre verdensdele til at få øje på Danmark som rejse- og karrieremål.

»Det er alt for statisk at tænke, at vi skal fylde huller ud på arbejdsmarkedet. Vi skaber selv arbejdsmarkedet og dermed væksten. Dermed skal vi også ud have fat i de dygtige unge, der i vidensjob kan være med til at sikre fortsat vækst i Danmark,« fastslår Sine Sunesen.

I modsætning til formændene i FTF, AC og DA mener den nyvalgte LO-formand Harald Børsting ikke, at manglen på arbejdskraft er den største opgave for en ny beskæftigelsesminister. Men Harald Børsting fornægter ikke problemet.

»Ligesom alle andre erkender jeg, at vi har mangel på hænder. Men udgangspunktet for LO vil altid være, at de, der allerede bor i Danmark, skal have størst opmærksomhed fra os. Det er klart, at vi skal have smidige regler i forhold til at importere arbejdskraft, men vi skal ikke lade Danmark oversvømme af udenlandsk arbejdskraft, som ikke på forkant er målrettet det danske arbejdsmarked og de behov, som virksomhederne har,« siger Harald Børsting.

Den politiske opgave må ifølge LO-formanden være at sikre nogle regler, der betyder, at det er let at komme hertil på de områder, hvor der mangler hænder.

»Men der skal være en ordentlig registrering og gennemskuelighed, så fagforeningerne har en nogenlunde fair chance for at sikre, at det foregår på danske løn- og arbejdsvilkår,« siger Harald Børsting.

Hvis LO-formanden skulle vælge, hvad der skal ligge øverst på beskæftigelsesministerens bord, når han eller hun møder første dag på jobbet, er det at få gentænkt den aktive arbejdsmarkedspolitik.

»Den aktive indsats flytter i alt for ringe grad folk fra et område med lav kompetence til et højere uddannelsesniveau og dermed nye jobmuligheder. Derfor kan vi i dag stille spørgsmålstegn ved, om den aktive arbejdsmarkedspolitik tjener andet formål end at hetze rundt på de ledige. Vi er kommet for langt ud ad den vej, der hedder »hurtigst muligt tilbage til arbejde«, og dermed forsømmer vi at opkvalificere de ledige,« siger Harald Børsting.

Han ved godt, at VK-regeringen skubber på de ledige på grund af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Men det gør det ifølge LO-formanden ikke mere legitimt.

»Det er ikke værdigt, at man langt hen ad vejen har strammet rådigheden og kontrolsystemet over for de ledige. Bruger vi ressourcerne rigtigt, når ledige fra nytår skal ind en gang i ugen og bekræfte deres CV og kigge, om der har været noget job? Vel vidende at store dele af dem, der er tilbage i ledighed, er it-fremmede. Det opleves som generende i stedet for som en hjælp. I jobcentrene er der især fokus på hjælp til selvhjælp, søg, søg og søg et nyt job. Men hvad fanden hjælper det at søge, hvis man ikke er kvalificeret,« spørger LO-formanden.

»VK-regeringens hetz mod de ledige er gået for vidt. I kombination med, at vi har en historisk lav ledighed, avler det et syn på den ledige om, at det er din egen skyld og dit eget ansvar, at du står uden job. At lade folk med et problem stå alene tilbage og oven i købet på forhånd mene, at det er deres egen skyld, har jeg aldrig brudt mig om,« fastslår Harald Børsting.

Harald Børsting mener også, at en ny beskæftigelsesminister hurtigst muligt skal se på dagpengenes dækningsgrad – altså den andel af lønnen, som dagpengene udgør.

»Det er helt afgørende, hvis vi skal fastholde et dagpenge- og arbejdsmarkedspolitisk forsørgelsessystem, at vi får set på dækningsgraden af dagpengene. Historien har vist, at systemet er unikt og virker i forhold til arbejdsmarkedet. Men det kræver, at dækningsgraden ikke udhules,« fastslår Harald Børsting.

Det forsvundne tema

Spørger man de fire formænd for hovedorganisationerne, hvilken advarselslampe de vil tænde på den kommende beskæftigelsesministers kontor, peger tre af dem på overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i for-året 2008: Lad være med at gribe ind i forhandlingerne. Det vil være for dumt og for farligt, lyder det samstemmende fra DA, FTF og AC.

LO’s formand Harald Børsting vil bruge sin advarselslampe til at sige, at den nye minister skal stoppe hetzen mod de ledige. Med øje for globaliseringen finder han det katastrofalt, at kompetenceudviklingen på arbejdsmarkedet hverken er kommet op i gear eller omfang, og det kortsigtede fokus i beskæftigelsespolitikken bekymrer ham.

»Jeg har stor forståelse for, at folk skal i et job, når der er job. Men vi skal altså også tænke på længere sigt. De her folk skal rustes til en anden fremtid,« siger Harald Børsting.

I lyset af hvor stor udfordringen med at skaffe ekstra arbejdskraft er, skuffer det arbejdsmarkedets parter, at temaet har været stort set fraværende i valgkampen.

FTF-formand Bente Sorgenfrey bebrejder politikerne, at de ikke tør være ærlige i debatten om, hvordan man løser problemerne på arbejdsmarkedet.

»Skal vi arbejde længere? Skal vi arbejde mere? Skal vi skubbe efterlønnen yderligere? Skal vi importere mere udenlandsk arbejdskraft? Vi hører ikke nogle slagkraftige bud fra politikerne, og det skuffer mig, fordi det er så vigtigt, at vi får løst de her problemer af hensyn til vores fremtidige velfærdssamfund,« siger Bente Sorgenfrey.