Jobkonsulenter: Inger Støjberg er en del af bøvlet.

Af | @IHoumark
Gitte Skov

De ansatte i landets jobcentre har dyb mistillid til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Et klart flertal af medarbejderne mener, at ministeren er ude af stand til at rydde op i sit enorme bureaukrati, og at hun mangler respekt for deres arbejde.

MISTILLID Hvis beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) besøger et jobcenter i løbet af vinteren, skal hun regne med at møde kulde både ude og inde. Medarbejderne på jobcentrene er nemlig alt andet end be-gejstrede for ministeren på deres område. De tror ikke på hendes løfter om at få mindsket det enorme bureaukrati, og de savner i den grad anerkendelse for deres arbejde med de ledige.

Det fremgår klart af svarene fra 854 ansatte i landets jobcentre, der har deltaget i en ny undersøgelse udført af HK/Kommunal og Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4.

Ifølge undersøgelsen tror 9 ud af 10 medarbejdere – 87 procent – at Inger Støjberg vil være ude af stand til at fjerne noget af den administrative byrde fra deres skuldre. Sølle to procent har tillid til ministeren på det punkt.

I dag bruger medarbejderne ifølge flere opgørelser omkring tre fjerdedele af deres tid på at sætte ’kolde flue-ben’, og kun omkring en fjerdedel af tiden på ’varme samtaler’ med de arbejdsløse. En af dem, der sidder meget ved computeren, er sagsbehandler Vivianne Tjeder fra et beskæftigelsescenter i København:

»Der er blevet talt og talt om i flere år, at der skal afbureaukratiseres, og nu taler Inger Støjberg også om det. Men personligt tror jeg ikke, det kommer til at ske. Inden for mit område – sygedagpenge – er det bare gået fra slemt til værre med de administrative opgaver, så jeg nu bruger omkring 80 procent af min tid på det,« siger Vivianne Tjeder.

Arbejdsmarkedskonsulent Nete With Fogstrup fra Jobcenter Kolding tror ikke, hun får en julegave fra ministeren i form af mindre bøvl. På egne vegne siger hun:

»Selvfølgelig er der brug for dokumentation, men vi er ved at dokumentere os ihjel. Og jeg tror personligt desværre ikke rigtigt på, at Inger Støjberg får lettet vores administrative byrder.«

Medarbejdernes mistro til Inger Støjberg skal ses i lyset af, at hun tidligere på året søsatte den store kam-pagne ’Væk med bøvlet, Inger’. Den gav udslag i ikke færre end 389 forslag til at forenkle arbejdet med de ledige, og inden jul ventes beskæftigelsesministeren af komme med sit udspil til, hvad der konkret skal ske.

Hun kalder det »ærgerligt«, at jobcentrenes medarbejdere ikke tror på, at der kommer enklere regler.

»Mange af forslagene til mindre bøvl kommer fra ansatte i jobcentrene, og det siger mig noget om, at de gerne vil bidrage til afbureaukratisering. Nu er det så op til mig at vise, at det kan lade sig gøre,« siger Inger Støjberg.

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse oplever 8 ud af 10 ansatte på jobcentrene, at de skal bruge så meget tid på kontrol og bureaukrati, at det går ud over deres kontakt med borgerne. Desværre får Inger Støjberg næppe frigivet mere tid til de ledige, vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Larsen.

»Jeg forstår godt, at de ansatte på jobcentrene ikke tror på, at der kommer noget ud af Inger Støjbergs indsats for mindre bureaukrati. Der var en lignende proces under hendes forgænger Claus Hjort Frederiksen, som ikke ændrede meget. Tendensen inden for det her politiske område er, at i næsten samme takt, som man får afskaffet bureaukratiske regler, bliver der indført nye,« siger Flemming Larsen.

Underkendt – ikke anerkendt

Ifølge A4’s undersøgelse synes tre ud af fire ansatte – 76 procent – at de får ingen eller kun ringe opbakning fra Inger Støjberg. Den manglende anerkendelse kan Ilse Asmussen nikke genkendende til. Hun er virksom-hedskonsulent og formand for beskæftigelsesudvalget under HK/Kommunal, der organiserer ansatte i jobcentrene.

»Jeg føler mig ikke anerkendt af Inger Støjberg. Jeg føler mig underkendt. Hun signalerer ingen grund-læggende respekt for det arbejde, vi udfører, og hun skyder stort set altid skylden på kommunerne, når der er problemer,« siger Ilse Asmussen.

Mangel på positiv ledelse kan ­arbejdsmarkedskonsulent Nete With Fog­­strup tale med om.

»Det virker ikke, som om Inger Støjberg føler, at de ledige er hendes bord. Hver gang der er kritik, giver hun kommunerne skylden. Men hvad enten hun kan lide det eller ej, er hun øverste chef for foretagendet. Og jeg kan som privatperson hilse og sige, at der ikke er meget entusiasme tilbage herude blandt os, der skal føre hendes politik ud i livet,« siger Nete With Fogstrup.

Før medarbejderne kaster sig over Inger Støjberg, skal de lige tage en dyb indånding. Det mener ekspert i offentlig ledelse og professor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh:

»Kommunerne har ansvaret for job­centrene, så det er ikke Inger Støjbergs opgave at tage sig af med-arbejderne eller være populær blandt dem. Hun skal først og fremmest tænke på hele samfundet og alle borgerne.«

Men, tilføjer Per Nikolaj Bukh:

»Ministres signaler har ret stor betydning for medarbejderne, og det kan være meget problematisk, hvis ansatte oplever, at de ingen opbakning får fra ministeren. Det går ud over både de ansattes engagement og præstationer på arbejdet.«

Inger Støjberg beklager, de ansattes oplevelse af manglende anerkendelse:

»Medarbejderne i jobcentrene gør et stort og entusiastisk arbejde, og det anerkender jeg fuldt ud. At jeg så ikke altid er enig med dem skal ikke tolkes som, at jeg ikke bakker dem op.«

Flittig håndvask

Virksomhedskonsulent Ilse Asmussen har ved flere lejligheder følt sig stødt over udtalelser fra Inger Støjberg. Især en udtalelse i sommer faldt konsulenten for brystet.

»Jeg blev meget pikeret over Inger Støjbergs reaktion på en debat om vold mod ansatte i jobcentrene. Debatten kom i kølvandet på, at en af vores kolleger i Holstebro blev dræbt. Inger Støjberg konstaterede blot, at vold mod ansatte er et stigende problem, og at det er kommunernes ansvar at have styr på sikkerheden. Hun gav på ingen måde udtryk for, at her er et problem, som må tages alvorligt, og som vi har et fælles ansvar for at løse,« siger Ilse Asmussen, og fortsætter:

»Der har været flere tilfælde, hvor Inger Støjberg har haft travlt med at komme hen til håndvasken.«

Det er på ingen måde et tilfælde, når beskæftigelsesministeren skyder på kommunerne og dermed de ansatte i jobcentrene. Det oplyser arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen.

»Når regeringen i 2009 overgav hovedansvaret for de ledige til kommunerne, så var en af grundene, at man på den måde kunne fjerne alle de dårlige sager fra beskæftigelsesministerens bord og i stedet give kommunerne skylden for eventuelle problemer. Inger Støjberg prøver da også ofte at tørre sager af på kommunerne,« siger Flemming Larsen.

Inger Støjberg synes ikke, at hun fralægger sig ansvar:

»Jeg tager gerne ansvar for de regler og rammer, vi udstikker. Og det er ikke sjældent, at jeg tager ansvar på mig. Eksempelvis brugte jeg det meste af min sommer på at kommentere på de forkætrede aktiveringskurser.«

Flemming Larsen fortæller, at der mangler tillid i ministeriet i København til de ansatte ude i jobcentrene.

»Både Beskæftigelsesministeriet og ministeren viser med udtalelser og med den førte politik, at de har en vis mistillid til frontmedarbejderne i kommunerne. Der bliver især udvist mistillid til socialrådgiverne, som anses for at invitere de ledige inden for i den kommunale varme frem for at forsøge at vende dem i døren tilbage til arbejdsmarkedet,« siger Flemming Larsen.

Den dårlige karma mellem det udførende led og ministeren er ikke noget nyt fænomen. Allerede da Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister, var der krig på kniven. Eksempelvis skabte han vrede med denne udtalelse:

»Nogle socialrådgivere har desværre den holdning, at det handler om at beskytte mennesker mod at komme i arbejde.«

Inger Støjberg understreger, at hun ikke har noget selvstændigt mål om at lægge sig ud med nogen:

»Mit ønske er at kommunikere klart og tydeligt politisk. At man så er politisk uenig med nogle hører med, og skal jo ikke straks udlægges som om, at man ikke respekterer dem.«

En del jobcentermedarbejdere synes, at der er alt for stor afstand mellem deres hverdag og den opfattelse, der er i ministeriet af virkeligheden.

»Nogle gange har jeg indtryk af, at Inger Støjberg sidder i et elfenbenstårn og ikke rigtig har føling med den virkelige verden. Det kniber for eksempel med basale ting som at erkende, at ledige er vidt forskellige mennesker, som ikke passer ned i standardkasser,« siger Ilse Asmussen fra HK/Kommunal.

Selv om arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen har fulgt arbejdsmarkedspolitikken mange år, er han stadig forundret over kløften mellem frontmedarbejderne på den ene side og embedsmænd og ministre på den anden.

»Der er en skræmmende afstand mellem de problemer, som frontmedarbejderne i jobcentrene oplever i hverdagen med borgerne, og så den forståelse, der er for virkeligheden i Beskæftigelsesministeriet og hos ministeren. Ministeriets folk burde næsten tvangsindlægges til at tilbringe et par dage i et jobcenter,« siger Flemming Larsen.

Spændetrøje

Regeringen har indført et finmasket system af krav og økonomiske sanktioner til kommunernes jobcentre. Der skal inden for bestemte tidsfrister holdes samtaler med de arbejdsløse, og de skal sendes i aktivering. Sker det ikke, mister kommunerne en del af refusionen fra staten. Et forhold, der får nogle til at tale om ’dummebøder’.

Krav og dummebøder bidrager i høj grad til, at mundvigene hænger på jobcentrene. I A4’s undersøgelse er de ansatte blevet spurgt, hvad der gør dem mest utilfredse i jobbet. Hver anden – 49 procent – angiver denne grund: »At der er større fokus på rettidighed og refusion end på at hjælpe den ledige.« Netop den årsag er klar topscorer blandt flere svarmuligheder. Eksempelvis angiver kun tre procent lønnen som største kilde til utilfredshed.

Ilse Asmussen fra HK/Kommunal hører til dem, der ser regeringens rammer som en alt for stram spændetrøje.

»Kommunerne får skylden for alle problemer, men man undlader at fortælle, hvem der lægger rammerne for kommunernes arbejde,« konstaterer Ilse Asmussen tørt.

Sagsbehandler Vivianne Tjeder fra København synes også, at hendes arbejde bliver forpestet af den statslige, økonomiske pisk og gulerod:

»Kommunerne med deres meget stramme økonomi må rette ind efter konstante lovændringer inden for beskæftigelsesområdet. Økonomi,det vil sige refusioner fra staten, bliver styrende for indsatsen, hvor primær fokus bliver rettidighed og aktiveringsgrader. Dette uden dokumenteret effekt for, om borgerne kommer i beskæftigelse, bliver raske hurtigere eller kommer på en anden og rette ydelse.«

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen påpeger, at regeringen fører en mærkelig politik over for kom-munerne. Han taler om decentraliseret centralisering: 

»Normalt opstiller man fra centralt hold nogle mål, som så er op til forvaltningerne at nå på deres egen måde. Inden for beskæftigelsesområdet derimod har man opstillet mål og samtidig bestemmer man fra ministeriets side i vid udstrækning, hvordan målene skal nås.«