Jobkonsulenter ender selv i køen af ledige

Af | @IHoumark
Anne Marie Boesen

Både kommuner og jobfirmaer fyrer nu medarbejdere som følge af regeringens reform af aktivering, viser undersøgelse. Ud over de fyrede bliver unge og ’tunge’ ledige reformens store tabere, forudser fagfolk.

NEDSKÆRINGER En del af de ansatte i kommuner og jobfirmaer, som i dag vejleder arbejdsløse, havner snart selv i køen på jobcentret. Det sker som følge af, at regeringen vil spare omkring en milliard kroner på aktiveringen af ledige i 2011.

Det viser en rundspørge til cheferne for landets 91 jobcentre, som Ugebrevet A4 har foretaget. Her siger hver femte – 10 ud af de 46 chefer, der har svaret – at der skal være færre ansatte i jobcentret som direkte følge af reformen af aktiverings-indsatsen.

Budene på antallet af fyringer er vidt forskellige. På ét jobcenter oplyser chefen, at der skal være 12 færre ansat, mens en anden centerchef kun taler om en beskæring på to medarbejdere. Men undersøgelsen viser også, at mange ledere endnu ikke ved, hvordan besparelserne på beskæftigelsesområdet skal føres ud i livet. 13 ud af 46 chefer har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet om at skære bemandingen ned.

Et af det steder, hvor fyringer er på tale, er i Randers Kommune. Ifølge chefen for Randers Jobcenter, Ole Andersen, vil kommunen næste år som følge af reformen få 20 millioner kroner mindre i refusion fra staten.

»Det er nu op til kommunalpolitikerne, hvordan vi skal få økonomien på beskæftigelsesområdet til at hænge sammen. Så når vi taler om reduktion af personale, så kan det blive alt fra 1 til 100,« siger Ole Andersen.

Blandt de ansatte i jobcentrene er der udbredt frygt for fyringer. 6 ud af 10 medarbejdere – 59 procent – mener, at der kommer til at ske fyringer på centret eller i kommunale beskæftigelsesprojekter. Kun hver 20. tror, at beskæftigelsesområdet i kommunen slipper for fyringer. Det viser en måling udført af HK/Kommunal samt Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4.

Formanden for HK/Kommunal i Nordjylland, Brian Andersen, beroliger ængstelige medlemmer.

»Der er et stort ønske i kommunerne om at holde på medarbejderne og så vidt muligt klare besparelser med naturlig afgang eller omplaceringer. Hvis der kommer fyringer, så bliver det nok kun der, hvor ansatte har en faglighed, der ikke længere er brug for. Eksempelvis kan det være svært at flytte pædagoger fra nedlagte beskæftigelsesprojekter til andre opgaver inden for beskæftigelsesområdet,« siger Brian Andersen.

I A4’s rundspørge regner to ud af tre jobcenterchefer med, at nogle ansatte på jobcentre eller i beskæftigelsesprojekter bliver flyttet rundt. Det sker, fordi reformen indebærer, at der ændres markant på statens refusion for aktivering.

Jobfirmaer rammes hårdt

Jobcentrene sender i dag tusindvis af ledige videre til private jobfirmaer, og de firmaer bliver hårdt ramt af aktiveringsreformen. Jobcenterchef Ole Andersen fra Randers siger:

»Vi har skyndt os at opsige alle kontrakter med private aktører, for fremover får vi rigeligt at gøre med at få økonomien til at hænge sammen bare inden for det, som kommunen selv skal tage sig af.«

Randers Jobcenter er langt fra det eneste, som har hevet i håndbremsen. Mange andre jobcentre har opsagt deres kontrakter med jobfirmaer, som derfor nu fyrer jobkonsulenter. Nogle i branchen taler direkte om et blodbad hos de private aktører. Så vidt går direktør Jørgen Borre Larsen fra Jobrådgivernes Brancheforening ikke. Men han siger dog:

»Der er nogle af virksomhederne i branchen, som afskediger ansatte nu, for der er brug for færre medarbejdere – i hvert fald på kort sigt. Branchen står foran et fald i omsætningen.«

Ledige tabes på gulvet

En del af fyringerne skyldes direkte, at kommunerne har været nødt til at reagere lynhurtigt, da aktiveringsreformen blev politisk aftalt 5. november og træder i kraft allerede fra årsskiftet. Den hurtige politiske og praktiske proces med reformen irriterer borgmester Erik Nielsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.

»Det ene øjeblik kan det ikke gå stærkt nok for regeringen med at få ledige i aktivering. Det næste øjeblik skal aktiveringen ske på en helt anden måde. Der føres en zig-zag kurs i beskæftigelses-politikken, som er svær at håndtere for alle de faglige medarbejdere på området,« siger Erik Nielsen.

I kommunerne vil besparelserne som følge af aktiveringsreformen især ramme projekter for ledige. De færreste vil græde snot over, at nogle af de udskældte, meningsløse ’pipfugle-kurser’ forsvinder. Men ud med badevandet ryger også nogle særdeles relevante tiltag. Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen siger:

»Besparelserne i kommunerne vil ramme de svageste ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Alle de ledige, som virksomhederne ikke er meget for at få ud i virksomhedspraktik, og som har glæde af projekter, hvor de lærer basale ting som at stå op om morgenen eller at omgås andre. Reformen vil køre de svage ledige længere ud over kanten.«

Jobcenterchef Ole Andersen frygter direkte, at aktiveringsreformen vil føre til, at der bliver flere førtidspensionister.

»Her i Randers risikerer vi at skulle lukke et godt, kommunalt projekt som Plan B ned. Her har man en opsøgende indsats over for de allersvageste ledige, og vi har fået meget ros for det. Men med det nye refusionssystem kan det ikke svare sig. Jeg frygter, at nogle af de mennesker nu havner på førtidspension i stedet for at forsøge sig på arbejdsmarkedet,« siger Ole Andersen.

Han er meget bekymret for, at besparelserne i kommunerne rammer de unge ledige, der ellers er så stor politisk enighed om, for alt i verden, ikke må tabes på gulvet.

»Fremover bliver der dårlig økonomi for kommunerne i at lave projekter for unge kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at der forsvinder nogle af de kurser, som ellers har hjulpet mange unge eksempelvis til at blive bedre til at skrive og læse. Det er drønærgerligt og imod alle erklærede politiske mål om at mindske den stigende ungdomsarbejdsløshed og fremme ungdomsuddannelse,« siger Ole Andersen.

Aktiveringsreformen medfører, at kommunerne vil få en stor økonomisk gevinst ud af at aktivere dagpengemodtagere i virksomhedspraktik eller til nød i job med løntilskud. De normalt svagere ledige – kontanthjælpsmodtagerne – er derimod mindre økonomisk givtige at aktivere. Det vil de økonomisk trængte kommuner helt sikkert reagere på, vurderer Erik Nielsen fra KL og siger:

»Det er ikke raketvidenskab at forudsige konsekvenserne af den nye model for refusion: Kommunerne vil lægge sig i selen for at få de stærkeste ledige ud i virksomhedspraktik eller løntilskud, mens de svageste ledige bliver nedprioriteret.«