Jobkampen er hårdest i provinsen

Af Illustration: Sune Watts
Mikkel Noel Lanzky

Der bliver skabt færre nye job i provinsen end i landets største byer. Det betyder hård konkurrence de ledige imellem, fordi der er mange arbejdsløse for hvert ledigt job, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

ARBEJDSKAMP Jo længere væk man bor fra en af landets største byer, jo hårdere kamp er der om de ledige stillinger. I Syd- og Vestsjælland samt Østsjælland er der især kamp om jobbene – her kæmper cirka ni arbejdsløse om hver ledig stilling, mens der på landsplan er cirka syv arbejdsløse for hver ledig stilling.

Modsat er tilfældet i eksempelvis København, hvor kun seks personer må slås om en enkelt stilling, og Østjylland omkring Århus, hvor kun fem arbejdsløse konkurrerer om én ledig stilling.

Det viser et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som fortæller en dyster historie for ledige langt fra storbyerne.

»Notatet viser, at der er stor regional forskel på, hvor tæt vi er på, at arbejdsmarkedet vender. Ledighedssituationen er tydeligt mere tilsandet nogle steder. Når Østsjælland har så mange ledige per ledig stilling, er det et udtryk for, at der bliver skabt meget få job i landsdelen. De rigtig store byer er blevet hårdt ramt af arbejdsløshed, men der bliver skabt flere nye job, og det er en fordel, når konjunkturerne vender,« siger arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

At en landsdel som Østsjælland har flest arbejdsløse per ledig stilling afspejler ikke nødvendigvis, at det også er i Østsjælland, at arbejdsløsheden er steget mest eller er højest. Østsjællands arbejdsløshed ligger faktisk under landsgennemsnittet, men den relativt lave jobskabelse indebærer andre problemer.

»Vi er endnu et stykke fra en vending på arbejdsmarkedet, men på et tidspunkt vil opsvinget starte. Når væksten kommer igen og arbejdsmarkedet bliver bedre, kan vi regne med at se arbejdsløsheden falde hurtigere omkring København, Århus eller Odense, fordi det er der, jobbene bliver skabt. Områder omkring de største byer er mere klar til at gribe opsvinget, når det kommer,« forklarer Erik Bjørsted.

Han forventer, at storbyernes betydning kun vil blive større i fremtiden, hvor der bliver øget behov for bedre uddannet arbejdskraft – den veluddannede arbejdskraft bor nemlig i eller tæt på de største byer.

Udvider horisonten

En af de kommuner, der kæmper med at have få job til de mange ledige, er Vordingborg Kommune, hvor man er gået fra færre end halvanden arbejdsløs per ledig stilling på toppen af højkonjunkturen til næsten ti ledige per ledig stilling ved årsskiftet. De seneste tre måneder er det tal faldet en smule, men kommunens arbejdsmarkedschef Kim Them Serup lægger ikke skjul på, at hans kommune står med en stor udfordring.

»Det har selvfølgelig betydning for, hvordan vi rådgiver vores arbejdsløse, når der er hård kamp om de få job, vi har her i kommunen. Vores arbejdsmarked hænger i høj grad sammen med vækstområder som Roskilde og København, så vi kigger på ledige stillinger uden for kommunegrænsen i højere grad, end vi har gjort før, og får på den måde udvidet horisonten for vores formidlingsindsats,« siger Kim Them Serup og fortsætter:

»Derudover har vi også et særdeles godt samarbejde med virksomhederne i vores område. Vi opprioriterer vores virksomhedskontakt, og det har ført til, at 65 procent af vores tilbud til ledige er virksomhedsrettede. Det kan for eksempel være virksomhedspraktik, løntilskud eller voksenlærlinge. Problemet for os er, et mange af de virksomheder ikke kan tilbyde ordinær beskæftigelse til de ledige. Men det ligger latent, så hvis konjunkturerne vender, har vi mange ude i virksomhederne, der forhåbentlig får et job ud af det.«

Hos AE mener Erik Bjørsted, at Vordingborg Kommune har fat i en af de rigtige løsninger.

»Hvis man på nogen måde kan sørge for, at de arbejdsløse får foden inden for døren, og de får nogle kontakter, som på længere sigt kan føre til fastansættelse, er det rigtig godt. Det er en rigtig god måde at ajourføre sine kompetencer på, og jo mere kontakt man i bund og grund har til arbejdsmarkedet eller en bestemt virksomhed, jo større chance har man for at komme i beskæftigelse efter eksempelvis en periode med virksomhedspraktik,« siger Erik Bjørsted.

Motivation til pendling

Den hårde konkurrence om jobbene kan blive mere lige, hvis flere pendler fra eksempelvis Østsjælland til hovedstadsområdet. Men der vil stadig være mange ledige til få stillinger i provinsen, og mange af de arbejdsløse er ufaglærte, som vil opleve mindre og mindre efterspørgsel efter deres arbejdskraft i de kommende år.

Det problem oplever de allerede i Faxe Kommune, hvor mange ufaglærte arbejdspladser er forsvundet, fortæller Vibeke Dyhr, der er afdelingsleder i kommunens jobcenter.

»Det er svært for os at finde relevante job, som folk kan søge. Vi har en del pendlere i kommunen, som tager til Næstved, Køge eller længere nordpå. Men mange af dem, der er blevet ledige nu, er blevet afskediget her i kommunen, og det er ikke altid lige nemt at motivere dem til at søge længere ud. Det arbejder vi meget målrettet med,« fortæller Vibeke Dyhr og uddyber:

»I Faxe har vi Haribos lakridsfabrik, hvor der har været flere afskedigelser af folk, som har været ansat i 18-20 år. De har ikke automatisk den store lyst til at køre til København hver dag. Og hvis de er ufaglærte, bliver det kun sværere for dem at få et job med tiden. De kan jo ikke bare gå og vente på, at Haribo begynder at hyre igen, så der går vi ind med motivationsarbejde, for at gøre dem bedre til at se ud over Faxes grænse,« siger hun.

Det bifalder Erik Bjørsted, der understreger vigtigheden af, at ledige er villige til at pendle for at få arbejde.

»Der skal helt sikkert være en villighed til at tage længere væk, en såkaldt geografisk mobilitet i arbejdsstyrken. Når økonomien har det skidt, må man særligt i udkantsområder indstille sig på, at skulle rejse længere for jobbene,« slutter Erik Bjørsted.