GODE RÅD ER STORE

Jobindsats får nyt landkort

94 lokale beskæftigelsesråd nedlægges som følge af den nye reform af indsatsen for ledige. Professor kalder beslutningen ’fornuftig’, mens medlemmer af de lokale råd ser både plusser og minusser.

Med nye regionale beskæftigelsesråd til regeringen undgå, at arbejdsmarkedspolitikken betragtes med lokale briller. Det skal give virksomheder som NKT Cables i Odsherred et større opland at rekruttere fra. 

Med nye regionale beskæftigelsesråd til regeringen undgå, at arbejdsmarkedspolitikken betragtes med lokale briller. Det skal give virksomheder som NKT Cables i Odsherred et større opland at rekruttere fra. 

Foto: Lærke Posselt/Polfoto

Det er snart slut med, at byrådsmedlemmer fast stikker hovederne sammen med lokale repræsentanter for lønmodtagere, arbejdsgivere, skoler og foreninger. De nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd bliver nedlagt, fremgår det af det netop indgåede forlig om en reform af indsatsen for ledige.

Ud over at de 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) forsvinder, så nedlægges de nuværende fire regionale beskæftigelsesråd også. De nuværende råd erstattes af et endnu ukendt antal Regionale Arbejdsmarkedsråd. Udvalget af eksperter under ledelse af Carsten Koch foreslog, at der skulle være 8 til 12 regionale arbejdsmarkedsråd afgrænset af de ’naturlige arbejdskraftoplande.’

Tidligere på året gennemførte Ugebrevet A4 en rundspørge blandt medlemmer af lokale beskæftigelsesråd.

Hvert andet medlem vil bevare de lokale rådSpørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: 'Det er en god ide at nedlægge de lokale og regionale beskæftigelsesråd og erstatte dem med 8 til 12 tværgående arbejdsmarkedsråd?'
Kilde: Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt de lokale beskæftigelsesråd i perioden 23. til 29. januar 2014. 247 medlemmer har svaret på dette spørgsmål.

Her viste det sig, at knap halvdelen af medlemmerne går ind for, at det råd, de selv sidder i, skal afskaffes. Helt nøjagtigt gik 41 procent i A4’s undersøgelse ind for nedlæggelse, mens 45 procent var imod.

Ris og ros

Helt i tråd med A4’s undersøgelse får beslutningen om at skrotte LBR’erne en blandet modtagelse blandt medlemmerne af rådene.

Det passer mig udmærket, at det bliver nedlagt, for jeg synes, det er tidsspilde, som det kører i dag. Flemming Voldum, DA, LBR Struer

En af dem, der er tilfredse med LBR’s bortgang, er Flemming Voldum. Han er direktør og repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening i LBR i vestjyske Struer.

»Det passer mig udmærket, at det bliver nedlagt, for jeg synes, det er tidsspilde, som det kører i dag,« siger Flemming Voldum og uddyber:

»Der er alligevel ikke nogen penge at gøre godt med. Vi er 15-20 personer, der mødes fire gange om året for at dele lige knap en halv million kroner ud.«

På Als i Sønderjylland er Marita Geinitz betænkelig ved at nedlægge LBR. Hun er næstformand for LBR i Sønderborg Kommune, hvor hun repræsenterer fagforbundet 3F.

Medlemmerne af de nye råd skal forholde sig til meget store områder, og spørgsmålet er, hvor interessant det vil være for dem. Marita Geinitz, 3F, LBR Sønderborg

»Det er godt, at man nu får nogle råd, der dækker større arbejdsmarkeder. Men medlemmerne af de nye råd skal forholde sig til meget store områder, og spørgsmålet er, hvor interessant det vil være for dem?« siger Marita Geinitz og fortsætter:

»Det ligger i reformen, at jobcentrene skal være meget mere opsøgende over for virksomhederne. På den baggrund virker det bagvendt, at man nedlægger LBR, som netop styrker den lokale dialog mellem jobcentre, virksomheder og fagbevægelse.«

Helikopterblik

Da Carsten Koch-udvalget fostrede ideen om at nedlægge LBR, var det især ud fra et ønske om at få nogle beskæftigelsesråd, der kunne kigge på tværs af kommunegrænser. Netop det at hæve sig op over andedammen er en stor gevinst ved den kommende struktur. Det mener direktør Thor Grønbæk fra LBR i Glostrup ved København.

Man kan godt have sin tvivl om, hvor gode jobcentrene er til at servicere virksomheder uden for kommunegrænsen. Flemming Ibsen, professor, Aalborg Universitet

»Det er en fornuftig beslutning. Der er et behov for at prøve at tænke større,« siger Thor Grønbæk og uddyber:

»Engang imellem bliver vi begrænset af, at vi ikke er større. For Glostrups vedkommende kunne vi sikkert få flere i job ved at have en større berøringsflade. Storkøbenhavn er et kæmpestort industriområde, og nogle gange kan det virke lidt åndssvagt, at man sidder i det ene lokale beskæftigelsesråd med udfordringer, som man måske har løsningen på hos nabokommunen.«

Ekspert: Fornuftigt

’Fornuftig’ og ’meningsfuld’. Det er de ord, som den nye struktur får med på vejen fra arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Han ser en del problemer med LBR, som det er nu.

»Man kan godt have sin tvivl om, hvor gode jobcentrene er til at servicere virksomheder uden for kommunegrænsen. Og hvor meget der i LBR’erne bliver tænkt på tværs af kommunegrænserne. Med den nye struktur imødekommer man kritikken af, at der er 98 beskæftigelsespolitikker i det her land,« siger Flemming Ibsen.

Han håber, at man med de nye råd får et regionalt perspektiv og bliver bedre i stand til at få sendt arbejdskraft og opkvalificering derhen, hvor der er behov. Men rådenes succes er ikke givet på forhånd, understreger Flemming Ibsen og siger:

»Det bliver afgørende for de nye regionale arbejdsmarkedsråd, at de får ressourcer og sekretariater, der giver dem slagskraft.«

Ifølge aftalen mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kan kommunerne vælge fortsat at opretholde deres lokale beskæftigelsesråd.

Klik her for at læse hele aftalen om den nye beskæftigelsesindsats