Jobformidling med omtanke

Af

Regeringen må tage sin del af ansvaret for, at privatiseringen af Arbejdsformidlingens opgaver er ved at løbe af sporet. Den har forceret tempoet og reelt suget kraften ud af systemet.

Aktører Det var en nødvendig udvikling at invitere private jobformidlere til at prøve kræfter med den store udfordring at skaffe ledige i arbejde. Arbejdsformidlingen (AF) har i mange år vist sig ineffektiv, og for mange grupper på arbejdsmarkedet har AF simpelthen ikke været en mulighed.

Et af problemerne er, at AF med sin opbygning umuligt kan besidde alle de kompetencer, der skal til for at formidle job til alle uanset uddannelse, kvalifikationer og behov. Vejen frem har derfor naturligt været at henvise særlige grupper af ledige til jobformidlere med forskellige specialer.

citationstegnMeget tyder på, at regeringen og Arbejdsmarkedsstyrelsen har undervurderet omfanget af opgaven, som i det forløbne år har suget så mange kræfter ud af Arbejdsformidlingen, at AF har måttet nedprioritere mange af sine almindelige opgaver.

I det lys er det i den grad ærgerligt, at hele projektet med andre aktører i jobformidlingen er ved at køre af sporet på grund af et overvældende og kostbart bureaukrati og mangel på resultater.

For to uger siden kunne Ugebrevet A4 dokumentere, at ledige, der overgår til andre aktører, er hele seks gange dyrere, end hvis AF selv skulle tage sig af dem. Det kunne man leve med, hvis der var sikkerhed for, at flere kommer i job. Men den dokumentation venter vi stadig på.

Privatiseringen af jobformidlingen har betydet, at anslået 137 årsværk udelukkende beskæftiger sig med administration, kontrol og rådgivning i forbindelse med de nye aktører. Jobformidling er nemlig en kompliceret proces, som både skal følge lovens minimumskrav, den lokale arbejdsmarkedspolitik og den enkeltes ønsker. Hertil kommer, at det er politisk bestemt, at de nye aktører skal aflønnes efter deres resultater. Det betyder, at hver eneste ledig skal følges tæt af både den private aktør og AF for at undgå at betale bonus for en person, der alligevel ikke er kommet i job.

I sidste uge viste en rapport fra A-kassernes Samvirke, at de kontaktsamtaler, som de private aktører står for i den første del af ledighedsperioden, ikke hjælper de ledige i job. Kun 19 procent af de, der har deltaget i et kontaktforløb, har fået arbejde, og det er de færreste af de adspurgte, som mener, at det er den private aktørs fortjeneste. Samtidig viser undersøgelsen, at det forventede frie valg ikke fungerer. Der er i dag over 80 forskellige private jobformidlere, men fire ud af fem ledige bliver placeret hos en aktør uden selv at kunne vælge mellem udbyderne.

Brugen af andre aktører er et af de væsentligste elementer i arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde«. Og håbet om en mere smidig og effektiv udslusning af ledige til job har været store.

Men meget tyder på, at regeringen og Arbejdsmarkedsstyrelsen har undervurderet omfanget af opgaven, som i det forløbne år har suget så mange kræfter ud af Arbejdsformidlingen, at AF har måttet nedprioritere mange af sine almindelige opgaver.

En privatisering af det omfang, som der er tale om, skal naturligvis have tid til at finde sit rette spor. Men det er foruroligende, at resultaterne efter knap et år er så dårlige og bureaukratiet så voldsomt. Systemet er blevet overbelastet, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) må bære sin del af ansvaret for at have forceret tempoet i reformen ud over, hvad der var muligt.

Risikoen er, at projektet kører af sporet, og at man i de kommende år tvinges til at bruge millioner og atter millioner på at få det til at fungere.