Jobformidling bliver privat

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

En stor del af opgaverne med at skaffe ledige danskere i job er vundet af private firmaer. Også de faglige organisationer har fået deres bid af kagen, og interessen har været enorm. AF-regionerne har store forventninger til det nye samarbejde.

Over hele landet har talrige private konsulentfirmaer, vikarbureauer, kursusarrangører og rekrutteringsfirmaer med succes lagt billet ind på den omfattende opgave at hjælpe arbejdsformidlingen med at få has på arbejdsløshedskøen. De private firmaer har nemlig vundet en stor del af opgaverne, så de fremover skal være med til at sluse ledige tilbage i job.

Dermed er de private nu for alvor ved at få foden inden for døren til det lukrative jobmarked. Samtidig vil der i den kommende tid blive afprøvet en masse alternative modeller og forsøg til at hjælpe ledige tilbage i job.

Dystre spådomme manet til jorden

Samtlige AF-regioner i landet har i den senere tid haft travlt med at udbyde en række af deres traditionelle opgaver for at få andre aktører på banen. Det sker som led i arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde«. Nogle steder er udbudsrunden allerede overstået og de nye aktører netop udpeget. Andre steder vælger og vrager man præcis i disse dage mellem de mange forskellige tilbud, som er strømmet ind.

Der tegner sig dog allerede nu et klart billede. Det viser en kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget. De private firmaer har sat sig på en meget stor del af opgaverne. Men de har ikke sat sig på det hele. For også en bred vifte af faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, daghøjskoler og oplysningsforbund har været med i kapløbet og vundet mange opgaver i det meste af landet. I seks udvalgte regioner ser billedet således ud:

  • AF-Storkøbenhavn har indgået aftaler med 23 aktører. Over halvdelen af dem er private konsulent- og rekrutteringsfirmaer. Resten er en bred palet af faglige organisationer, oplysningsforbund og uddannelsessteder.
  • AF-Århus har indgået 21 aftaler. Knap halvdelen er private firmaer. Fagbevægelsen har dog fået en god bid af kagen.
  • AF-Fyn har indgået aftale med 10 andre partnere, hvoraf de fire er private firmaer. Fire andre er uddannelsesinstitutioner.
  • AF-Nordjylland har foreløbig indgået ni aftaler. Halvdelen er private firmaer.
  • AF-Sønderjylland har indgået fem aftaler – fire af dem med private. Samme andel tegner de private firmaer sig for i AF-Roskilde.
    De kommende måneder vil afsløre, hvem der er bedst til at skaffe ledige hurtigt i job. Samtidig er en række dystre spådomme manet godt og grundigt til jorden.
    For eksempel havde arbejdsgiverne frygtet, at de faglige organisationer ville sætte sig på hele kagen. Men den forudsigelse kom mildest talt ikke til at holde stik. Omvendt havde a-kasserne haft mareridt om, at private firmaer ville erobre hele markedet, og at ledige derfor risikerede at komme i kløerne på små, useriøse konsulentbureauer, der blot ville score kassen.
    Sådan kom det heller ikke til at gå.
Fagforbund går sammen

Et eksempel er AF-Storkøbenhavn. Her er der afsat 73 millioner kroner i år til opgaven med at stå for kontakten til ledige. 48 bød ind på opgaven i håb om at få del i puljen. Da de mange tilbud var gennemgået, faldt valget på 23 aktører. Over halvdelen af dem er private konsulentfirmaer. Resten består af for eksempel oplysningsforbund, daghøjskoler og faglige organisationer.

Regionschef Birger Stein Christensen mener, at de 23 udvalgte tilsammen dækker en bred ekspertise, som vil være til gavn for de ledige, så de kan komme hurtigere tilbage i job.
»Vi har lavet aftaler med dem, som vi mener, er bedst til at løse opgaven,« fastslår han.
Men antallet af aktører i hovedstaden snyder. For som noget nyt er en stribe faglige organisationer gået sammen under en fælles paraply for at få del i opgaven.

Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn hedder denne nyskabelse, der tæller hele 66 lokale faglige organisationer, og som tilsammen repræsenterer samtlige forbund under LO. Det nye initiativ fungerer som en slags kommandocentral. Centret skal nemlig ikke selv stå for kontakten og samtalerne med de ledige. Det står den relevante faglige organisation for.

Formanden for LO-Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, regner med, at det nye center vil stå for kontakten til 3.000-4.000 ledige.

»Der er tale om et virkeligt fodskifte. Jeg forventer, at det bliver de absolut bedste til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Peter Kay Mortensen, der også er næstformand i det regionale arbejdsmarkedsråd.

Derfor har han heller ikke en aktie i det nye initiativ for at undgå interessekonflikt.

Har længe presset på

Arbejdsformidlingerne i Nordjylland er også langt fremme med at inddrage andre aktører. For godt en måned siden valgte AF i det nordjyske ni partnere, hvoraf de fleste er private firmaer. De får nu ansvaret for at servicere 1.400 ledige det næste år og stå for kontakten til de ledige, når de har været uden job i tre måneder.

Så sent som i sidste uge tog AF-Nordjylland så det næste skridt, da fristen udløb for at lægge billet ind på andre af AF’s traditionelle opgaver – for eksempel udarbejdelse af CV, særlige jobklubber og vejledning.

Over 40 tilbud var løbet ind. Hvem der vinder opgaverne, som omfatter knap 5.000 ledige, bliver først afgjort i slutningen af denne måned.

»Jeg er ikke overrasket over, at der er kommet så mange tilbud. I flere år har andre aktører som private konsulentfirmaer presset på for at få del i opgaverne. Så jeg håber, det bliver en succes,« siger fuldmægtig i den nordjyske AF-region, Svend Christiansen.

Nye navne dukker op

Det er ikke en nyhed, at Arbejdsformidlingen inddrager private firmaer, a-kasser og andre aktører i bestræbelserne på at skaffe job til ledige. Det har de gjort i flere år. Men det er først nu, der for alvor bliver sat turbo på projektet som følge af den nye arbejdsmarkedsreform.

Rammerne for at samarbejde med andre partnere er blandt andet blevet markant udvidet, og det betyder også mere sammenhængende tilbud for de ledige.

Samtidig dukker nye firmaer pludselig op, som gerne vil have del i opgaven. Som sekretariatschef Mogens Jensen fra AF-Ringkøbing forklarer efter at have lagt opgaven i udbud:
»Der kom nogle navne på bordet, som vi ikke kendte til. Jeg forventer, at de nye aktører har en ekspertise, så flere kommer i arbejde, end der ellers ville have gjort. Umiddelbart tror jeg, at det også bliver lidt dyrere. Men hvis aktørerne er virkelig gode til at få folk i arbejde, kan det jo godt betale sig, da man samtidig sparer udgifterne til dagpenge.«

AF-Ringkøbing har valgt at fokusere på fire grupper af ledige i deres udbudsrunde. Det drejer sig om udlændinge med særlige sprogproblemer, de 55-59-årige, tidligere ledere og selvstændige samt kortuddannede kvinder.

Der kom 50 tilbud fra 26 forskellige parter. Heraf fik de 12 del i opgaven. Som alle andre steder i landet er vinderne et bredt udsnit af private firmaer, faglige organisationer, a-kasser samt uddannelsesinstitutioner.

Store forskelle

AF regionerne har grebet opgaven vidt forskelligt an. Et eksempel er aflønningen af de nye aktører. De får alle en bonus – resultatløn – hver gang de skaffer en ledig i fast arbejde. Jo flere ledige, der kommer ud af køen, jo flere penge.

Men der er stor forskel på, hvor stor denne økonomiske gulerod er. Nogle steder i landet udgør denne bonus blot 10 procent af det faste tilskud. Andre steder er den oppe på 50 procent. Nogle aktører bliver belønnet afhængigt af, hvor meget der bliver sparet i dagpenge.

Der er også forskel på, hvilke grupper af ledige AF-regionerne har udpeget til denne opgave, og som fremover skal være i løbende kontakt med de nye aktører.

Nogle regioner fokuserer på ledige seniorer. Andre på flygtninge og indvandrere. Mens én region har kig på ledige inden for industrien, har en anden region lige netop fravalgt denne gruppe, som den fortsat selv vil tage sig af.

I Århus har man for eksempel valgt at fokusere på de kortuddannede og afsat 30 millioner kroner til opgaven. 21 private konsulentfirmaer, organisationer og uddannelsessteder blev valgt ud blandt de 49 tilbud. Det betyder, at omkring 6.500 kortuddannede ledige i midten af denne måned får besked om, hvem de fremover skal have kontakt til.

Formanden for arbejdsmarkedsrådet i Århus Amt, Dan Boyter, forventer, at der nu vil blive afprøvet en række nye og alternative modeller til at hjælpe ledige tilbage i job.

»Fremover vil der være rift om højtuddannede. Derfor har vi fokuseret på de kortuddannede. Det er en sårbar gruppe, som vil få en udfordring i at finde et job. Det løser ikke alle problemer at inddrage andre aktører. Men det er en lærende proces. Og nogle kan være bedre til at løse opgaven,« siger Dan Boyter.

Det kan gå galt

De kommende måneder vil også afsløre, hvor gode eller dårlige landets AF-regioner har været til at finde de rigtige aktører. Om de har skilt fårene fra bukkene. De ledige kan nemlig komme i klemme, hvis et privat konsulentfirma eller en faglig organisation ikke magter opgaven, har gabt over for meget og derfor bryder kontrakten.

Formanden for arbejdsmarkedsrådet i Århus, Dan Boyter, er opmærksom på denne risiko:
»Nogle vil blive skilt fra efterhånden. Det er jo ikke sikkert, at alle har den nødvendige kvalitet. Men jeg håber selvfølgelig, at vi har valgt de rigtige.«

Stort set samme melding lyder fra AF i Viborg, som har fået sammenlagt 105 tilbud og har indgået aftaler med 15 forskellige aktører.

»Vi er dækket ind. Skulle det gå helt galt, og en enkelt aktør ikke kan levere varen, kan vi hurtigt skifte. Vi har jo ikke givet hele opgaven til blot en enkelt. Det er jo relativt små opgaver fordelt på flere forskellige aktører,« siger sekretariatschef i AF-Viborg, John Hedegaard.

SiD dømt ude

Specialarbejderforbundet (SiD) er et af de forbund, som har haft travlt med at byde ind på opgaven. Men det er langt fra gået godt alle steder.

Forbundet har haft stor succes med at komme ind på markedet i Århus, mens det for eksempel tabte kampen på Fyn om at få del i opgaven med at sluse 17.000 ledige tilbage i job. Her faldt SiD på for høj en pris. Til gengæld fik LO del i opgaven. Det samme er tilfældet i Ribe. Her fik LO også del i opgaven.

SiD fik også blankt afslag i Sønderjylland. Her havde man ellers budt ind på hele seks opgaver, men fik ingen.

Det har fået distriktssekretær for SiD i Sønderjylland, Jens Ole Juhler, på banen med kritik af hele udbudsrunden. Han antyder, at der er gået politik i sagen, og tror, det skyldes en borgerlig regering og beskæftigelsesminister, der ønsker at få private ind i varmen for at overtage opgaver fra det offentlige.

Men den kritik vil AF’s regionschef i Sønderjylland, Søren Nielsen, ikke have siddende på sig. Ganske vist er fire ud af fem aktører, der har fået opgaven, private firmaer. Men de er fundet i en bunke på 17 forskellige ansøgere, der alle er blevet målt og vejet ud fra samme kriterier.

»Der er andre end SiD, der heller ikke kom med. De forskellige tilbud fyldte tilsammen ni ringbind. Vi har lagt vægt på for eksempel pris, erfaring, kvalitet, kendskab til arbejdsmarkedet og evne til samarbejde. Alle har fået point,« siger Søren Nielsen.

Omkring halvdelen af de ledige i Sønderjylland vil nu fremover være i hænderne på en af de private konsulenter eller andre aktører. Det er væsentlig flere end i de fleste andre AF-regioner, hvor målet er hver tiende ledig.

Flaskehalsen peger på akademikere

Mens tusinder og atter tusinder af ledige nu skal vænne sig til løbende at have kontakt til andre end AF, er næste skridt allerede ved at blive taget i den nye jobformidling.

Planen er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i næste måned laver en ny udbudsrunde, som private firmaer, faglige organisationer og andre kan byde ind på. Fokus er især rettet mod akademikere, som har svært ved at finde job. Denne udbudsrunde kommer dog til at ske centralt, og ikke i de enkelte regioner, som tilfældet har været med de andre.