Jobfirmaer skal være pengene værd

Af Jan Birkemose, redaktør

De private jobfirmaer skovler penge ind uden bevis for, at de er bedre eller billigere end kommunerne. Efter rekordregnskaber må det være på tide med en autorisationsordning.

LEDER Hvis de private jobfirmaer var berømmede for deres troværdighed, ekspertise og resultater, ville det næppe rejse mange kritiske panderynker, at firmaerne tjente lidt penge på deres anstrengelser. Men når jobfirmaerne primært er kendt for at spilde de lediges tid med meningsløse drømmerejser og stabling af Lego-klodser, ligner det groft svig med slunkne kommunekasser, at firmaerne de seneste tre år har kunnet tredoble deres overskud.

Alene hos de 21 ud af 31 virksomheder fra jobfirmaernes brancheorganisation, som Ugebrevet A4 har haft mulighed for at undersøge, betyder det i kolde skattekroner, at overskuddet er steget fra 25 millioner kroner til 77 millioner kroner. Det er ikke småpenge, der er tale om, og det er derfor helt logisk og rimeligt at stille krav om dokumentation for, at de private jobfirmaer løser deres opgaver bedre og billigere, end kommuner selv kunne.

Men selv om de mange mediehistorier om vanvittige aktiveringsforløb sikkert tegner et skævt billede af hele branchen, tyder intet på, at de private firmaer generelt har den gule trøje på, når det handler om at få de ledige i job igen. Tværtimod viser flere seriøse undersøgelser, at de private firmaer er både dyrere og dårligere end kommunerne selv. Helt op til dobbelt pris viser en enkelt undersøgelse sågar.

Man kan derfor undre sig over, at de private jobfirmaer har haft så stor succes, at de nu kan sprøjte det ene guldrandede regnskab ud efter det andet. Ud over den stigende ledighed er den egentlige forklaring på de private jobfirmaers fremgang da også ideologisk: Regeringen har opbygget et system, der med pisk og gulerod får kommunerne til at sende flere og flere ledige i armene på de private firmaer.

Det står i skærende kontrast til, at privatisering og udlicitering af offentlige opgaver normalt – i det mindste på papiret – betyder, at opgaverne bliver løst billigere og bedre, end hvis de var blevet på offentlige hænder. Men sådan er det ikke i aktiveringsindustrien. Her kan enhver i princippet slå sig ned, og uden udbudsrunder eller systematisk kvalitetssikring kan en veltalende direktør for et jobfirma let få lov at overtage nogle af det overbebyrdede jobcenters opgaver eller ledige personer.

18 procent af de forsikrede ledige er i dag visiteret til de private jobfirmaer, og der er ingen tvivl om, at de private aktører på aktiveringsmarkedet er kommet for at blive. Det må derfor være på tide, at der etableres nogle professionelle rammer for jobfirmaernes arbejde. Oppositionen og den seriøse del af branchen foreslår en autorisationsordning, der kan blåstemple de dygtige virksomheder. Ordningen skulle gerne betyde, at kommunerne dels kan slippe for at entrere med de mest elendige jobfirmaer og dels kan få klar dokumentation for, hvad de får for pengene. Det vil både være til fordel kommunerne og især for de ledige.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har hidtil afvist at indføre en autorisationsordning. Men hun har lovet at kigge området efter i sømmene til efteråret. Forhåbentlig kan offentliggørelsen af de private firmaers enorme overskud være med til at få hende overbevist om, at det er nødvendigt med en garanti for, at de private er pengene værd.