SORT/HVID

Jobchefer: Flygtninge tager intet fra danske ledige

Af | @IHoumark

Fagforbundet 3F og Dansk Folkeparti frygter, at man i iver for at hjælpe flygtninge lader hånt om danske ledige. Men frygten er ubegrundet, siger kommunale jobchefer i ny rundspørge. Arbejdsløse danskere vil ikke få mindre hjælp.

Flygtning Ismaeil Akram fra Syrien er i arbejde, og det skal mange flere af dem. Det bliver en stor mundfuld for jobcentrene at finde praktikpladser og job til de nye flygtninge. Men det kan lade sig gøre, uden at det går ud over danske ledige, lyder det i en ny rundspørge.

Flygtning Ismaeil Akram fra Syrien er i arbejde, og det skal mange flere af dem. Det bliver en stor mundfuld for jobcentrene at finde praktikpladser og job til de nye flygtninge. Men det kan lade sig gøre, uden at det går ud over danske ledige, lyder det i en ny rundspørge.

Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

Når jobcentrene skal hjælpe de mange flygtninge ind på arbejdsmarkedet, vil arbejdsløse danskere komme bagest i køen. Det frygter både fagbevægelsen og Dansk Folkeparti. Men frygten er ubegrundet.

Det fremgår af en rundspørge, som Ugebrevet A4 og Avisen.dk har lavet blandt chefer for kommunernes indsats for arbejdsløse. I undersøgelsen er der svar fra 56 af landets 98 kommuner.

Tilgangen af flygtninge er ikke større, end vi kan følge med Lars Harder, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Skive Kommune

Kommunernes jobchefer er blevet spurgt om, hvorvidt indsatsen for flygtninge vil betyde en mindre indsats for at få modtagere af kontanthjælp i job/uddannelse. Hertil svarer 43 jobchefer ’nej’, mens kun 2 svarer ’ja’.

En af de mange jobchefer, der fejer fagbevægelsens og Dansk Folkepartis bekymring af bordet, er Lars Harder. Han er social- og arbejdsmarkedsdirektør i nordvestjyske Skive Kommune.

»Som verden ser ud nu, kommer vores indsats for flygtninge ikke til at påvirke indsatsen for andre ledige i Skive. Tilgangen af flygtninge er ikke større, end vi kan følge med. Så vi afsætter flere ressourcer i takt med behovet.« 

Der vil blive lavet en mindre indsats for de svageste ledige danskere Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti

Alvorlig bekymring

Det skorter ellers ikke på bekymring for, at ledige danskere bliver glemt i flygtningestrømmen. En af de bekymrede er formanden for alle de ufaglærte i fagforbundet 3F, Per Christensen.

»Vores ledige er bekymrede over, om de bliver skubbet til side i en iver efter at sikre, at de, der kommer hertil, også får fodfæste på arbejdsmarkedet,« siger Per Christensen.

Den bekymring har Per Christensen luftet flere gange i forbindelse med de igangværende forhandlinger mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringen. I disse trepartsforhandlinger har man fokus på bedre integration af flygtninge, og her frygter 3F, at man glemmer de mange danske ledige. 

Hos Dansk Folkeparti er arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted overbevist om, at danske ledige kommer til at mærke tilgangen af flygtninge.

»Danske arbejdsløse kommer absolut til at mærke tilgangen af flygtninge. Især de danskere, der er på kontanthjælp og i forvejen er på kanten af arbejdsmarkedet,« siger Bent Bøgsted, og fortsætter:

»Der vil blive lavet en mindre indsats for de svageste ledige danskere, hvis kommunerne skal til at bruge en masse mandskab og tid på at lave en håndholdt indsats for flygtningene.« 

Det er i forvejen svært nogle steder at finde virksomheds-praktikpladser til ledige danskere Helle Nielsen, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår

Kamp om at komme i virksomhedspraktik

Helle Nielsen, som er formand for Landsforeningen Lediges Vilkår, ved ikke, om danske ledige kommer til at 'betale' for hjælp til arbejdsløse flygtninge.

»Nu må vi se, hvordan kommunerne prioriterer. Altså om de satser på især at få etniske danskere eller flygtninge i arbejde. Eller prioriterer begge grupper,« siger Helle Nielsen.

Hun advarer dog om, at det bliver en kæmpe opgave at få flygtninge ud i virksomhederne.

»Det er i forvejen svært nogle steder at finde virksomheds-praktikpladser til ledige danskere med anden etnisk baggrund, så det kan blive endnu sværere at finde praktikpladser til flygtninge. Hvis nogle tror, at det bliver nemt at integrere flygtninge, så tager man grueligt fejl,« siger Helle Nielsen.

Vi skal også nok klare den ekstraordinære tilgang nu. Udfordringen er så at gøre det bedre end hidtil med integration Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune

Jobchef: Vi har ressourcerne

I landets næststørste by, Aarhus, hjælper man tusindvis af ledige flygtninge og indvandrere. Lige nu er der eksempelvis næsten 3.000 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i den østjyske kommune.

Men det kan godt lade sig gøre at hjælpe endnu flere flygtninge uden at det går ud over danske ledige. Det fortæller Vibeke Jensen, som er beskæftigelseschef i Aarhus Kommune.

»Vi har ressourcerne i Aarhus til at tage os af både flygtningene og ledige. Så selv om der kommer en del flere flygtninge til nu, kommer det ikke til at påvirke indsatsen for danske arbejdsløse,« siger Vibeke Jensen.  

Stor mundfuld, men det går

Jobcheferne er i rundspørgen enige om, at det bliver noget af en mundfuld at håndtere de mange nye, flygtninge. 51 af de 56 jobchefer i rundspørgen mener, at kommunens indsats for at få flygtninge i job/uddannelse kommer til at tære på kommunens ressourcer ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

»Nogle vil forfalde til at kalde opgaven med at få flygtninge i job eller uddannelse for uoverskuelig og alt muligt andet. Men det hold er jeg ikke på,« siger Vibeke Jensen, og fortsætter:

 »I Aarhus er vi vant til at tage imod flygtninge og indvandrere, så vi skal også nok klare den ekstraordinære tilgang nu. Udfordringen er så at gøre det bedre end hidtil med integration.«

I Skive Kommune mener social- og arbejdsmarkedsdirektør Lars Harder, at det bliver en stor opgave med de mange nye flygtninge.

»Sammenlignet med en gennemsnitlig ledig, ufaglært dansker, bliver vores arbejde med flygtninge betydeligt større,« siger Lars Harder. 

Han peger på, at i forhold til ledige danskere skal flygtninge lære noget dansk for at kunne begå sig. Derudover skal mange af dem have mere uddannelse og viden om at være på en dansk arbejdsplads.

»Flygtninge skal også vænne sig til at bo i Danmark og vænne sig til at være på en dansk arbejdsplads. Nogle af flygtningene har desuden begrænsninger som følge af oplevelser, de har haft under flugten eller i hjemlandet,« siger Lars Harder.

Han mener nu nok, at man i hvert fald indtil videre kan klare den store opgave med flygtninge.

»Hvis der kommer 1.000 flere flygtninge end nu, så kan det godt gå hen og få betydning for vores indsats over for danske ledige. Men lad os nu se, hvordan det udvikler sig,« siger Lars Harder.

Kommunerne har i de seneste to-tre år ansat betydeligt flere til at stå for integration af flygtninge Lars Larsen, partner i konsulentfirmaet LG Insight

Kommuner har oprustet

Når kommunerne ikke bliver væltet af flygtningestrømmen, hænger det sammen med, at kommunerne i løbet af de seneste år har ansat flere sagsbehandlere til at tage sig af flygtninge og indvandrere.

Det forklarer Lars Larsen. Han er ekspert i integration af flygtninge og partner i virksomheden LG Insight, der rådgiver kommuner om at få flygtninge i job.

»Det behøver ikke gå ud over danske ledige, at man nu i kommunerne skal tage sig af ekstra mange flygtninge. Kommunerne har i de seneste to-tre år ansat betydeligt flere til at stå for integration af flygtninge,« siger Lars Larsen, og fortsætter:

»For eksempel er vi i øjeblikket sammen med nogle partnere ved at efteruddanne 800 kommunale sagsbehandlere i arbejdet med integration. Mange af dem er nyansatte.« 

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Aarhus er en af de kommuner, der har opgraderet indsatsen for flygtninge og indvandrere. 

»Vi har fra byrådet fået en bevilling til i år at ansætte 16 nye virksomhedskonsulenter, der udelukkende skal have fokus på at få flygtninge i job,« oplyser Vibeke Jensen. 

Der er ikke tale om et nulsums-spil, hvor man tager job fra hinanden Lars Larsen, ekspert i integration og partner i LG Insight

Ekspert: Skab ikke konflikter

Lars Larsen fra LG Insight håber meget på, at indsatsen for ledige flygtninge ikke bliver en rød klud i hovedet på danske ledige. Og at debatten ikke kommer til at handle om, at flygtninge tager job fra danskere. 

»Vi skal generelt være opmærksomme på, at vi ikke får talt op, at der er konkurrence om jobbene mellem danskere og flygtninge. For der er ikke tale om et nulsums-spil, hvor man tager job fra hinanden. Der kan jo skabes flere job via den økonomiske politik,« siger Lars Larsen.  

For at skabe bedre integration og undgå, at for eksempel ufaglærte danskere føler sig i konkurrence med flygtninge om job, har Lars Larsen to forslag:

  • Tilgangen af flygtninge kan med fordel bruges til at sikre, at danske ufaglærte får et uddannelsesløft, så de bliver faglærte og dermed ikke behøver at gå i direkte konkurrence med flygtninge om ufaglærte job.
  • Kommunerne kan med fordel prøve at få flygtninge ind i brancher, hvor der er i dag er mange østeuropæere. Det er brancher som rengøring, ufaglært industriarbejde, udbringning af varer, hotel og restauration samt land- og gartneribrug.

»Der er mange arbejdsgivere, som er lidt trætte af grænsependlere – altså blandt andre østeuropæere – fordi de ikke er så stabil en arbejdskraft. De vil hellere ansatte herboende,« siger Lars Larsen, og fortsætter:

»Eksempelvis talte jeg for nylig med nogle inden for landbruget i Sønderjylland, som gav udtryk for, at de var interesseret i at erstatte østeuropæere med herboende flygtninge.«  

Et videnskabeligt studie for perioden 1991 til 2008 viser, at det generelt ikke går ud over danske lønmodtagere, at der kommer flygtninge ind på arbejdsmarkedet. For specifikke grupper kan en flygtningestrøm dog skabe problemer. Det gælder for ufaglærte ældre mænd.

Det viser studiet, som er lavet af blandt andre økonom Mette Foged fra Københavns Universitet.