Jobcentre uden jobformidling

Af | @JanBirkemose

Tre ud af fire ledige bliver ikke præsenteret for job, og alle bestræbelser på at skabe en bedre jobformidling i de nyoprettede jobcentre er indtil videre slået fejl. Det viser en ny undersøgelse, som får både politikere og arbejdsmarkedets parter til at tale om katastrofe, skandale og rystende læsning. Jobcentrene selv undskylder sig med, at de er druknet i administration.

FIND DIT EGET JOB Mens arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, bliver tre ud af fire ledige ikke tilbudt arbejde i jobcentrene. Siden Ugebrevet A4 sidste år afslørede tilsvarende tilstande på landets arbejdsformidlinger, AF, har det ellers været et ufravigeligt krav fra Folketingets partier, at der er et kontant og direkte fokus på job i den offentlige jobformidling. Men tre måneder efter landets 91 nyetablerede jobcentre slog dørene op, får størstedelen af de ledige fortsat lov til at sejle deres egen sø, når det gælder om at komme tilbage i job.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. 1.131 personer, der enten er ledige eller har været det, mens de nye jobcentre har eksisteret, er blevet spurgt om deres oplevelser med den offentlige jobformidling. Og resultaterne er nedslående læsning for jobcentrene, hvor beskæftigelsesindsatsen for både de dagpengeforsikrede og kontanthjælpsmodtagerne er slået sammen.

Ifølge undersøgelsen hersker der forvirring, langsommelighed og alt andet end jobfokus på jobcentrene.

  • Tre ud af fire ledige er ikke blevet tilbudt et eneste job i løbet af den seneste måned. Og kun fem procent er blevet tilbudt flere end 10. Værst står det til for kontanthjælpsmodtagerne. Her har hele 82 procent ikke fået tilbudt et eneste job.
  • Blandt de ledige, der har fået et jobtilbud, mener færre end hver tredje, at det var relevant. Og flere end hver anden mener, at jobtilbuddet var irrelevant.
  • Tre ud af fire ledige søger selv flittigt job, men den samme andel afviser, at de får nogen hjælp eller støtte til det fra jobcentret. Kun hver sjette ledige føler, at jobcentret hjælper dem med at komme tilbage i job.
  • Blandt dem, der også har været ledige før nytår, da AF stadig eksisterede, oplever kun 14 procent jobcentrene som en forbedring, mens 6 ud af 10 mener, at servicen er den samme eller dårligere.
  • Kun 10 procent er blevet tilbudt job eller aktivering uden for deres kommunegrænse. Rådighedsreglerne giver ellers mulighed for at anvise job med en daglig transporttid på helt op til fire timer.
  • 45 procent mener, at indsatsen på jobcentrene virker forvirrende, og hver tredje oplever, at de bliver sendt fra medarbejder til medarbejder. Færre end hver femte kan erklære sig enig i, at der er »hurtig ekspedition«.
Hvedebrødsdagene er ovre

Både hos LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) modtages den nye undersøgelse med hovedrysten. Ikke mindst fordi hele tanken med at samle beskæftigelsesindsatsen i de nye jobcentre har været, at det skulle smidiggøre opgaven og skabe en større dynamik.

»I en situation, hvor virksomhederne har maksimalt brug for nye medarbejdere, er det nærmest skandaløst, at så få ledige bliver præsenteret for konkrete job i jobcentrene,« siger chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen.

Og i LO er skuffelsen lige så stor. Faglig sekretær Harald Børsting håber dog, at der er tale om indkøringsvanskeligheder, og at man derfor skal være lidt forsigtig med at fælde den endelig dom over jobcentrene. Alligevel lægger han ikke skjul på, at begynder-goodwillen til jobcentrene er ved at løbe ud.

»De første 100 dage er gået, så nu begynder det at tælle, og der skal være orden i butikken. Det, vi ser i den her undersøgelse, er simpelthen skidt, og hvis det er niveauet fremover, så er det ikke blevet et hak bedre end i det gamle system,« siger Harald Børsting.

Han finder det yderligere kritisk, at det i det seneste år nærmest har stået bøjet i neon, at den offentlige jobformidling skal have et klart jobfokus.

»Det er klart utilfredsstillende, at kravet om mere jobfokus ikke er slået igennem. Det tyder på, at det er meget svært for systemet at bevæge sig væk fra det altoverskyggende princip om hjælp til selvhjælp,« siger Harald Børsting.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ikke tilfreds med det manglende jobfokus, og selv om han mener, at det er naturligt med »et dyk i produktionen« på grund af startvanskeligheder, vil han meget gerne snart se helt anderledes resultater.

»Det er klart, at nu er hvedebrødsdagene ved at være slut. Meningen er, at jobcentrene skal få folk i arbejde, og det er nu, varen skal leveres,« siger han og fortsætter:

»Ideen med jobcentrene er, at de ledige skal konfronteres med ledige job. Det er hovedfokus og hovedindsatsen i jobcentrene. Det er nu, vi skal udnytte den gunstige konjunktur til at få folk i arbejde, og derfor skal resultaterne blive bedre. Hvis ikke det sker, vil jeg tage en alvorlig snak med Kommunernes Landsforening, Arbejdsmarkedsstyrelsen og jobcentrene.«

En af dem, der i så fald skal til samtale med beskæftigelsesministeren, er Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Marie Hansen. Hun er enig i, at jobcentrene skal have fokus på, at de ledige hurtigst muligt kommer tilbage i job, men hun mener alligevel, at resultaterne i A4’s undersøgelse er relativt positive.

»Omstændighederne taget i betragtning er det ikke noget dårligt resultat. Men det er selvfølgelig ikke godt nok. Jeg ser det som en mellemregning og synes, det er flot, at der trods meget store udfordringer med at lægge systemerne sammen alligevel er sket en forbedring i forhold til målingen sidste år. Men målet er selvfølgelig, at vi bliver bedre,« siger Marie Hansen.

Drukner i bureaukrati

Ude i jobcentrene undskylder man også de manglende resultater og manglende jobformidling med, at det har været en tung proces at lægge den statslige arbejdsformidling AF sammen med den kommunale beskæftigelsesforvaltning, der i mange tilfælde udspringer fra seks-syv sammenlagte kommuner.

Formand for Jobcenterchefforeningen Hans Erik Lund Rasmussen, der selv er chef for jobcentret i Slagelse, erkender, at det ser mærkeligt ud, at der ikke bliver formidlet flere job, når der samtidig er så mange ledige stillinger.

»Forklaringen er, at mange jobcentre har haft store indkøringsvanskeligheder. Især it-området har vist sig at være en akilleshæl, og derfor er man mange steder kommet bagud med anvisningen af job. Men jeg er sikker på, at det vil rette sig op. Hos os udleverer vi nu konsekvent to »hotjob« (job uden krav om særlige kvalifikationer, red.) hver gang, der kommer en ledig ind,« siger Hans Erik Lund Rasmussen.

Han fortæller, at it-problemerne især handler om, at mange jobcentre har svært ved at få systemerne til at »tale« sammen.

»Landet over kunne man godt have forestillet sig en bedre forberedelse. Mange af it-problemerne har været til at forudse og imødegå. Men der har også været andre problemer, som har været umulige at forudse,« siger han.

Et langt større problem for jobcentrene er dog, at de tilsyneladende er ved at drukne i administration. Ifølge den konservative borgmester Hans Barlach fra Greve Kommune har administration og nye regler nået et omfang, så tiden går med alt andet end jobformidling.

»Det er sådan i dag, at hvis man holder et kvarters samtale med en ledig, så skal man bag-efter sidde i tre kvarter foran computeren med statistikker og blanketter. Det er simpelthen så forrykt, og hvis ikke bureaukratiet bliver reduceret, får vi aldrig tid til at få de sidste i arbejde,« siger Hans Barlach.

Som kommunalpolitiker bakker han op om, at beskæftigelsesindsatsen er blevet samlet i jobcentrene og placeret i kommunerne. Man han er skuffet over, at regeringen i hans øjne samtidig har bombarderet jobcentrene med nye regler. Blandt andet nævner han en mail på 101 sider, der tikkede ind den 28. februar med 24 nye paragraffer, der skulle træde i kraft dagen efter.

»Jeg mener stadig, at det er den rigtige løsning, der er valgt, for det er kommunerne, der har føling med borgerne. Men jeg havde da ikke forestillet mig, at der ville komme så mange reg-ler. Det er ikke andet end regler det hele. Det er så uhyrligt, at man tror, det er løgn. Det er faktisk fuldstændig håbløst,« siger han.

Også jobcenterchefernes formand betegner de administrative byrder som »håbløse«. Han mener, at forholdet mellem borgerkontakt og administration er en til fire.

»Der er ingen tvivl om, at vi kunne gøre en bedre indsats for især kontanthjælpsmodtagerne, hvis vi ikke skulle bruge så meget tid på administration. Kontanthjælpsmodtagerne er ofte lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, og derfor kræver de lidt mere tid. Der har hele tiden været mange regler, men det er absolut ikke blevet mindre under denne regering,« siger Hans Erik Lund Rasmussen.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at jobcentrenes indsats lider under den megen administration, og han har derfor taget initiativ til et afbureaukratiseringsprojekt, hvor jobkonsulenterne i jobcentrene skal komme med råd til, hvordan administrationen reduceres.

»Jeg har ikke noget ønske om, at der skal foregå overflødigt arbejde eller unødvendig bureaukrati. Men på den anden side skal vi have en sikkerhed for, at det, der foregår i jobcentrene, kan måles, så vi kan se, om det virker. Så vi kan altså ikke helt slippe for en registrering,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Lukkede kommunegrænser

Ud over de ledige ikke får tilbudt job i jobcentrene er både LO og Dansk Arbejdsgiverforening bekymrede over undersøgelsens dokumentation af, at der ikke sker jobformidling på tværs af de nye kommunegrænser. Kun hver tiende ledig har oplevet at få tilbudt et job eller aktivering uden for kommunen. I DA mener man, at det er katastrofalt for hele arbejdsmarkedet, hvis den offentlige jobformidling ikke forstår, at jobmarkedet geografisk strækker sig på kryds og tværs af kommunegrænserne.

»Undersøgelsen er rystende, og det bekræfter nogle af vores værste antagelser om, hvordan det er at føre beskæftigelsespolitik i for små enheder. Det er afgørende vigtigt, at ledelsen får skabt en forståelse af, at arbejdsmarkedet fungerer som et samlet arbejdsmarked og ikke som en mosaik af små kommunale arbejdsmarkeder,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Faglig sekretær Harald Børsting i LO håber, at undersøgelsens resultat er et udtryk for at, der i øjeblikket er så mange ledige job, at det ikke er nødvendigt at tage ud af kommunen for at finde et job. Men han advarer jobcentrene om, at det ikke skal blive en dårlig vane.

»Det er et meget markant faresignal, som der skal holdes øje med. Det kan godt være, at behovet for at formidle på tværs af kommunegrænserne er mindre nu end i andre situationer. Men det er ganske enkelt en katastrofe, hvis kommunegrænserne udvikler sig til barrierer,« siger Harald Børsting.

Den holdning er beskæftigelsesministeren enig i. Og han truer endnu engang med at hive sin mødekalender frem.

»Hvis det viser sig, at der er tendens til, at der ikke bliver formidlet hen over bygrænserne, må vi også tage en alvorlig samtale med Kommunernes Landsforening, Arbejdsmarkedsstyrelsen og jobcentrene om det. Det er meningen, vi skal have et gennemsigtigt arbejdsmarked, og at vi skal formidle de bedste medarbejdere til de rigtige stillinger. Og det uanset, om det ligger i kommunen eller ej,« siger Claus Hjort Frederiksen.