Jobcentre slipper ledige fri

Af | @IHoumark

De stærke arbejdsløse slipper for meningsløse samtaler på jobcentret, så kræfterne kan bruges på målrettet jobskabelse. Sådan er virkeligheden i flere kommuner, der har fået dispensation til at smide rigide regler i papirkurven. I Vejle forventer man, at kursskiftet vil frigøre 50 sagsbehandlere til en langt bedre indsats for de ledige.

Foto: Foto: Anders Brohus, Polfoto

FRIHEDSBREV Selv om der ikke er noget at tale om, skal arbejdsløse stille til samtaler på jobcentret hver tredje måned. De ledige skal også deltage i aktivering i bestemte perioder, uanset om det giver mening eller ej. For sådan er reglerne.

Men de gælder ikke mere for arbejdsløse i Vejle og Gladsaxe. Begge kommuner er, som en del af frikommuneforsøget, blevet fritaget for nogle af de mange regler på beskæftigelsesområdet, og i begge kommuner er man overbevist om, at friheden bliver en kæmpe fordel både for de ledige og kommunen.

I Vejle Kommune er arbejdsmarkedschef Michael Petterson begejstret for at kunne smide rigide regler om samtaler og aktivering over bord.

»Vi vil nu i langt højere grad kunne tilbyde ledige en indsats, som er målrettet netop deres behov og ønsker. Jeg er sikker på, at det vil kunne mærkes både på borgernes tilfredshed og resultaterne,« mener Michael Petterson.

Bureaukratiet blomstrer

Normalt skal sagsbehandlerne i jobcentrene bruge en masse tid på administrativt arbejde som for eksempel at sætte flueben i diverse skemaer og føre journaler. Omkring 75 procent af tiden går med bureaukrati og kontrol i stedet for borgerbetjening, fremgår det af undersøgelser. I Vejle slipper man nu af med noget af ’tastehelvedet’.

»Vi kommer til at bruge betydeligt mindre tid på myndighedsarbejde. Faktisk regner vi med at kunne frigøre tid fra bureaukrati svarende til mellem 35 og 50 fuldtidsansatte. Sagsbehandlerne skal i stedet bruge tiden direkte på at hjælpe borgerne med at få job eller uddannelse,« siger Michael Petterson.

Han anslår, at sagsbehandlerne i jobcentret i dag bruger omkring 45 minutter ud af hver time på bureaukrati. Ambitionen i Vejle er at få andelen brugt på bureaukrati helt ned på 15 minutter for hver time.

 

Det er rigtig gode muligheder for at reducere sagsbehandlernes taste- og kontrolarbejde.  Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Jo flere eksempler på, at det kan lade sig gøre at nedbringe bureaukrati, desto bedre. For der bruges i dag alt for meget tid i jobcentrene på dokumentation, kontrol og evaluering. Der er et stort potentiale for at fjerne en masse papirgange, regneark samt meget andet pis og papir på beskæftigelsesområdet,« siger Henning Jørgensen.

Modtaget med kyshånd

Når Vejle Kommune slipper af med noget af det administrative bøvl, skyldes det, at kommunen er blevet frikommune. Sammen med otte andre kommuner har Vejle fået mulighed for at blive fritaget for nogle af statens regler og krav. Fritagelsen gælder fra i år til og med 2015, og friheden bruger de ni frikommuner især på beskæftigelsesområdet.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har de ni frikommuner indsendt i alt 284 ansøgninger om undtagelser fra regler på konkrete områder. 69 af ansøgningerne – svarende til en fjerdedel af alle ansøgninger - er inden for beskæftigelsesområdet, som dermed er det mest søgte.

At det netop er reglerne for de ledige, som kommunerne ønsker at slippe fri af, kommer ikke bag på forskningsleder Jacob Nielsen Arendt fra Anvendt Kommunalforskning (AKF).

»Det har været oplagt for frikommunerne at kaste sig over beskæftigelsesområdet. Det opleves nemlig som præget af meget unødvendig bureaukrati og en meget stor grad af statslig styring helt ned i detaljen. Kommunerne vil nu forsøge sig med en mere fleksibel og behovsstyret indsats,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Bare mail mig

I Vejle gør man ikke kun op med reglen om, at arbejdsløse skal stille til samtale hver tredje måned. Formen bliver også ændret.

»Når borgerne møder op i jobcenteret, vil det ved første møde blive aftalt, hvordan dialogen skal være fremover mellem jobcenter og borger. Vi åbner op for, at dialogen et langt stykke hen ad vejen sagtens kan foregå telefonisk eller elektronisk,« forklarer Michael Petterson.

Uden fysisk fremmøde vil nogle borgere kunne fristes til at tage på ferie i udlandet og så bare sende en mail i ny og næ. Men den risiko er Michael Petterson parat til at løbe.

»Vi skal ikke i udgangspunktet møde borgerne med den holdning, at de nogle, der bare er ude på at snyde og bedrage. Langt de fleste ledige vil jo hellere end gerne i job eller uddannelse. I det omfang, der bliver bedraget, vil det stadigvæk blive opdaget i en del tilfælde. Eksempelvis i forbindelse med udrejsekontroller i lufthavnene,« siger Michael Petterson. 

Frivillighed frem for tvang

Normalt skal arbejdsløse aktiveres inden for bestemte tidsfrister og i bestemte perioder med eksempelvis kurser eller virksomhedspraktik. Det skal de ledige ikke længere i frikommuner som Vejle og Gladsaxe.

»I stedet for at pålægge velfungerende ledige bestemte former for aktivering som for eksempel jobsøgningskurser, vil vi i starten af ledighedsperioden gennemføre intensive, coachende samtaler,« oplyser arbejdsmarkedschef i Gladsaxe, Ebbe Holm.

Ud over samtalerne vil velfungerende ledige i Gladsaxe få tilbud om inspirationskurser.

»Indholdet på disse kurser kunne for eksempel være, hvordan man i jobsøgningen kan bruge sin a-kasse, sit sociale netværk og sociale medier som Facebook. Eller de kan høre mere om jobmulighederne i Sverige,« fortæller Ebbe Holm.

Risiko for flere ledige

Ved ikke at stille krav om aktivering på bestemte tidspunkter risikerer frikommunerne at forlænge køen af arbejdsløse. Det påpeger forsker Jacob Nielsen Arendt.

»Undersøgelser viser, at arbejdsløse bliver mere jobsøgende, når de står foran at skulle i aktivering. Når frikommunerne fjerner krav om aktivering på bestemte tidspunkter, går de glip af den ’trussels-effekt’, som udsigten til aktivering har. De risikerer altså, at borgere kommer til at gå ledige længere,« påpeger Jacob Nielsen Arendt.

Arbejdsmarkedschef Ebbe Holm er imidlertid ikke bange for at miste den gevinst, der kan være i krav om aktivering inden for bestemte frister.

»Det bliver ikke sådan, at arbejdsløse slipper for krav. De coachende samtaler her i Gladsaxe vil være pligtmæssige, og jo længere tid man er ledig, desto mere begrænset vil valgmulighederne og frivilligheden blive. Kommunen har en klar interesse i at få borgerne i job eller uddannelse,« siger Ebbe Holm.  

Mindre opmærksomhed på selvhjulpne

I Vejle er der heller ikke længere faste tidsfrister på aktivering. Og friheden skal bruges til at være mere åben over for, at ledige kan nærme sig arbejdsmarkedet på mange forskellige måder.

»Vi vil se meget bredt på, hvad der kan føre til job. Derfor vil det i vores optik tælle med, at den ledige eksempelvis går i motionscenteret; tager fjernstudier eller plejer sit netværk i Rotary. Aktivering er ikke altid den bedste medicin til at bringe ledige videre,« siger Michael Petterson.

I det hele taget vil jobcentret i Vejle bruge sin status som frikommune til at gøre mindre ud af de ledige, der vurderes at være selvhjulpne, og i stedet bruge flere kræfter på de svageste arbejdsløse.

Michael Petterson er meget opsat på, at bruge frikommune-forsøget til i højere grad end i dag at få opkvalificeret ledige.

»Som en del af frikommune-forsøget har vi indledt et tæt samarbejde med fire a-kasser, der skal spotte ledige, som af mangel på kvalifikationer risikerer at komme til at gå længe. Vi vil så være parat til at bruge flere penge end normalt på uddannelse,« fortæller Michael Petterson.

Hver eneste ledig er unik

Både i Vejle og Gladsaxe vil man bruge sin frikommune-status til at give ledige en mere skræddersyet indsats.

»Vi vil gerne lave en indsats, som i højere grad er målrettet den enkelte lediges behov og er baseret på, hvad der ud fra erfaring virker beskæftigelsesfremmende,« siger Ebbe Holm.

For at kunne målrette indsatsen til den enkelte vil flere frikommuner lade deres sagsbehandlere få større råderum til selv at træffe beslutninger. Det rummer dog en risiko, mener forsker Jacob Nielsen Arendt.

»Der er fare for, at jobkonsulenterne ikke har den tilstrækkelige viden eller fokus på, hvad der virker ifølge videnskabelige undersøgelser,« siger han.  

I Vejle er arbejdsmarkedschef Michael Petterson parat til at leve med den risiko.

»Vi har nogle meget engagerede og dygtige medarbejdere, som følger godt med. Og de ved godt, at de bliver kigget over skuldrene, så der er grænser for, hvor meget de kan gå ud ad egne veje,« siger Michael Petterson.

1.100 færre uden for

Som en del af at være frikommune har Vejle sat sig et mål om at få nedbragt antallet af mennesker på blandt andet dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. Ved indgangen til 2012 var der 12.700 på overførselsindkomst i kommunen. Den 1. januar 2015 er målet, at der skal være 1.100 færre på overførselsindkomst - altså højst 11.600.

Hvis Vejle Kommune når målet om færre på offentlig hjælp, slipper kommunen for udgifter på omkring 39 millioner kroner om året fra og med 2016.

»Hvis vi lykkes med vores planer på beskæftigelses-området, er der virkelig store gevinster at hente både for de ledige og for kommunen,« siger Michael Petterson.

Hverken i Vejle eller i Gladsaxe er der planer om, at besparelser på jobsamtaler, aktivering og bureaukrati skal føre til færre medarbejdere i jobcentrene.

»Ambitionen er at opnå bedre resultater end kommuner med samme rammevilkår som Gladsaxe. Men det skal ske inden for de allerede fastsatte budgetter. Vi tror på, at når der er mere fleksible rammer, så vil både medarbejdere og borgere kunne opnå bedre resultater,« siger Ebbe Holm fra Gladsaxe.

Stort behov for indsats

Til efteråret ventes SRSF-regeringen at tage fat på en markant ændring af indsatsen over for de ledige. En del af ændringerne er allerede varslet i regeringsgrundlaget. Professor Henning Jørgensen tror og håber på, at regeringen vil bruge mange kræfter på at ændre styrings- og kontrolsystemerne på beskæftigelsesområdet.

»Vi kan ikke nøjes med, at enkelte kommuner som Vejle og Gladsaxe prøver sig frem. Der er i høj grad brug for tiltag på nationalt plan,« mener han.