Jobcentre parkerer indvandrere bagest i køen

Af | @CarstenTerp

Jobcentrene vurderer ledige indvandrere som svagere end danskere og giver dem dårligere tilbud om aktivering, viser ny opgørelse. Eksperter frygter, at ledige med lys og mørk hud behandles forskelligt. Jobcentre afviser, at der sker forskelsbehandling.

Foto: Foto: Scanpix.

I BÅS Når Ali eller Rimsha melder sig arbejdsløse på jobcentret, skal de ikke regne med at få den samme behandling som arbejdsløse Peter eller Lotte. Jobcentrene vurderer forholdsvis flere indvandrere end etniske danskere til at være så dårligt fungerende, at de skal have hjælp for at kunne komme i arbejde. Og ikke nok med det. Indvandrere på jagt efter arbejde får forholdsvis ringere aktivering end danskerne.

De markante forskelle i tilgangen til indvandrere og danskere fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som konsulentfirmaet LG Insight har bearbejdet. Ifølge tallene har den økonomiske krise kostet forholdsmæssigt lige mange danskere og indvandrere deres arbejde. Men hvis en etnisk dansker mister jobbet, vurderer jobcentret generelt, at han er mere klar til at gå direkte i arbejde igen end en indvandrer, som lige er blevet ledig.

Ifølge tallene bliver forholdsvis dobbelt så mange indvandrere som etniske danskere puttet i kategorien af ledige, som er så belastet af eksempelvis psykiske problemer eller mangel på evner, at de ikke er klar til at gå ud i et nyt job.

Oveni det forspring får de ledige danskere oftere end indvandrerne de mest effektive aktiveringstilbud – nemlig løntilskud og virksomhedspraktik.

LG Insight arbejder tæt sammen med en række kommuner om integration og beskæftigelse. Og på baggrund af mange års erfaringer i kombination med tallene mener konsulent Lars Larsen fra LG Insight, at jobcentrene vurderer indvandrere og danskere forskelligt og giver dem forskellige tilbud.

»Vi har en vis bekymring for, om jobcentrene visiterer etniske danskere anderledes end flygtninge og indvandrere. Og samtidig får indvandrerne ringere tilbud om aktivering. Det kan betyde, at indvandrernes kvalifikationer forringes, og at de bliver mindre attraktive for arbejdsmarkedet,« siger Lars Larsen.

Bekymring i fagbevægelsen

Forskere, som Ugebrevet A4 har talt med, er delt i spørgsmålet om, hvorvidt folk på grund af etnisk baggrund bliver udsat for forskelsbehandling på jobcentrene. Der er ikke forsket i mulig forskelsbehandling på jobcentrene, men arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer, at der kan være noget om snakken.

»Problemstillingen er kendt fra andre lande. Og det er helt i overensstemmelse med, hvad jeg selv har observeret på jobcentre. Så det er en velbegrundet hypotese, at der sker en social diskriminering,« siger Henning Jørgensen.

Meldingerne vækker bekymring i fagbevægelsen.

»Min vurdering er, at der er noget om snakken, og der er grund til at se med uro på den udvikling,« siger forbundssekretær i 3F Per Christensen.

»Ledigheden for vores medlemmer med anden etnisk baggrund er dobbelt så høj som arbejdsløsheden for danskere. Og deres vej tilbage på arbejdsmarkedet er betydeligt sværere,« siger Per Christensen.

Leder i LO Ejner K. Holst understreger, at jobcentrene skal vurdere de lediges jobparathed ud fra objektive kriterier. Derfor håber han inderligt, at de ledige ikke bliver behandlet forskelligt.   

»Jeg forventer, at man vurderer indvandrere og danskere på lige fod ud fra objektive kriterier, og at man anstrenger sig for at finde tilbud, der kan trække indvandrerne tættere på arbejdsmarkedet,« siger Ejner K. Holst.

I Høje Taastrup er ledige jobparate

Tallene fra Danmarks Statistik tegner et tydeligt billede af, at den økonomiske krise har ramt etniske danskere og indvandrere med forskellig styrke.

Siden 2008 er en lige stor andel af de to grupper røget på offentlig forsørgelse. Men gruppen af indvandrere, som efter jobcentrenes vurdering har så store problemer, at de ikke kan gå direkte ud i et nyt job, er vokset med 30 procent. For etniske danskere er gruppen af såkaldte ikke-jobklare kun vokset med 13 procent. 

Det er bemærkelsesværdigt, mener konsulent Lars Larsen fra LG Insight.

»Som udgangspunkt er man arbejdsmarkedsparat, når man kommer direkte fra et job. Så enten devalueres flygtninges og indvandreres kvalifikationer meget hurtigt, når de mister arbejdet, eller også placeres de af jobcentrene anderledes end danskerne fra starten af,« siger Lars Larsen.

Tal fra to kommuner på den københavnske vestegn viser tydeligt, at der er forskel på jobcentrenes opfattelse af flygtninges og indvandreres ressourcer.

Arbejdsmarkedet i Høje Taastrup og Brøndby er sammenligneligt. Men i Brøndby er der blevet markant flere ikke-jobklare ledige end i Høje Taastrup i perioden 2008 til 2011. I Brøndby er der blevet 79 procent flere ikke-jobklare, mens stigningen i Høje Taastrup har været langt mindre nemlig 31 procent.

Og ser man specifikt på flygtninge og indvandrere, vurderer jobcentret i Brøndby, at 76 procent af indvandrerne ikke er klar til at gå direkte i arbejde. Det tilsvarende tal for Høje Taastrup er 56 procent.

Jobcenterchef Dorthe Nielsen fra Høje Taastrup kan ikke forholde sig til Brøndbys tal, men siger, at man i Høje Taastrup ikke er optaget af, om folk har mørk eller lys hud.

»Vi behandler alle ens og kigger på, hvilke ressourcer folk har. Og som udgangspunkt er man arbejdsparat – medmindre det så viser sig, at man ikke er i stand til at varetage et arbejde,« siger Dorthe Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra jobcentret i Brøndby.

Danskerne får de bedste tilbud

Men der er ikke kun forskel i vurderingen af de lediges jobparathed. Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at etniske danskere oftere end flygtninge og indvandrere får de mest effektive tilbud om aktivering. Nogle af de mest effektive tilbud til ledige i forhold til at få dem i job er ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik. For ledige danskere udgør løntilskud og virksomhedspraktik 40 procent af aktiveringsforløbene. For flygtninge og indvandrere er tallet 31 procent.

Tilsvarende får danskerne i højere grad de allerbedste muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet – nemlig aktivering i en privat virksomhed. Flere ledige kommer i job efter at have været i aktivering i det private end i det offentlige.

»Er du i praktik på en virksomhed, er det let at komme i betragtning til et job. Men går du på et kommunalt kursus, kommer du aldrig i nærheden af de jobåbninger, som der er i det private,« siger Lars Larsen fra LG Insight.

Han mener, at de ansatte på kommunernes jobcentre ikke altid har de kompetencer, der skal til for at vurdere flygtninge og indvandreres ressourcer.

»Medarbejderne har ikke altid de nødvendige forudsætninger for at vurdere, hvor arbejdsmarkedsparate indvandrerne er. Og så er der en risiko for, at man begynder at overfokusere på ting, der er knyttet til borgernes etnicitet – for eksempel sprogkundskaber,« siger Lars Larsen.

Samme opfattelse har professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Jobkonsulenter er ikke ufarvede af normer og holdninger i befolkningen. Der kan sagtens foregå en stereotypisering. Og er det først sket, så får de mennesker en anderledes sagsbehandling,« siger Henning Jørgensen.

Indvandrere kan være svagere

Ingen af de forskere, A4 har talt med, vil afvise, at der kan foregå en forskelsbehandling på jobcentrene. Men flere peger på supplerende forklaringer.

På Aalborg Universitet mener arbejdsmarkedsforsker Karen Nielsen Breidahl, at ansatte på jobcentrene kan være tilbøjelige til at vurdere flygtninge og indvandrere som svagere, end de egentlig er. Men vurderingen kan også bunde i, at en del af dem har reelle problemer, som danskerne ikke har.

»Under højkonjunkturen blev alle sejl sat for at få indvandrerne ind på arbejdsmarkedet. Der blev afsat rigtig mange puljemidler. Og det skabte en stor fremgang i beskæftigelsen for indvandrere op gennem nullerne,« siger Karen Nielsen Breidahl, og fortsætter:

»Men en del af de indvandrere, der kom ind på arbejdsmarkedet, havde problemer – for eksempel med helbredet. De problemer havde de formodentlig også, mens de var i arbejde. Og dem har de måske også nu. Det kan være en medvirkende årsag til, at flere bliver vurderet som ikke-jobklare.«

Særligt kendskab sikrer ligebehandling

A4 har været i kontakt med jobcentre i flere større byer. Og hverken i Høje Taastrup, Odense eller Aarhus bliver billedet af forskelsbehandling genkendt.

I Jobcenter Esbjerg sker der heller ikke forskelsbehandling, fastslår sektionsleder Lars K. Olsen. Men han nikker genkendende til de mekanismer, der kan føre til en forskellig behandling af danskere og indvandrere.

Lars K. Olsen peger på, at det kræver et særligt kendskab til flygtninge og indvandrere, hvis man vil sikre, at de behandles på lige fod med danskerne. Af samme årsag har jobcentret et team, som udelukkende arbejder med flygtninge og indvandrere.  

»Der er kommuner, hvor medarbejderne både håndterer indvandrere og etniske danskere, og det kan give problemer med mistolkning,« siger Lars K. Olsen, og fortsætter:

»For eksempel kan flygtninge og indvandrere have tendens til at udtrykke helbredsproblemer mere voldsomt end danskere. Så når man sidder med folk, som ikke taler godt dansk, skal man være meget opmærksom på at spørge omhyggeligt ind for at sikre, at man forstår dem rigtigt – og at man selv bliver forstået,« siger Lars K. Olsen.

Brug for en særlig indsats

Ifølge regeringsgrundlaget skal 10.000 indvandrere ind på arbejdsmarkedet inden år 2020. Men det mål når vi ikke, medmindre beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere styrkes, mener Lars Larsen fra LG Insight.

»Det er en dybt bekymrende udvikling, vi er vidner til. Den store indsats, vi har gjort for at få flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken, er ved at smuldre for os,« siger Lars Larsen.

På Aalborg Universitet fremhæver Karen Nielsen Breidahl, at andelen af flygtninge og indvandrere i beskæftigelse stadig er noget højere, end den var i starten af nullerne. Men hun medgiver, at der er brug for en særlig indsats for at holde dem på arbejdsmarkedet.

»Der er i høj grad brug for at få nogle særlige redskaber i spil for den gruppe af svage ledige,« siger hun.

Det er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, Torben Tranæs, enig i. Han peger på, at der mangler effektive former for aktivering for de mest marginaliserede ledige – heriblandt flygtninge og indvandrere.

»Der mangler et virksomhedsrettet tilbud for de allersvageste på arbejdsmarkedet. Og det bliver meget tydeligt, når de får en på kassen af en krise som den, vi har oplevet,« siger Torben Tranæs.

Også LO efterlyser en særlig indsats for indvandrere og flygtninge.

»Det er helt tydeligt, at der er behov for at sætte ekstraordinært fokus på en gruppe, der har brug for hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.