Jobcentre mangler socialrådgivere

Af | @JanBirkemose

Bureaukrati, sagspukler, nye forretningsgange og praktiske problemer i de nye jobcentre har gjort arbejdet så surt, at mange socialrådgivere tilsyneladende forlader området. Allerede nu går det ud over de svageste ledige, der ifølge socialrådgiverne ikke får den nødvendige hjælp.

FLUGT Så vidt vides er strømmen til de 91 nye jobcentre ikke gået endnu. Men bortset fra det halter stort set alt andet af sted, efter den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats blev samlet ved nytår. Et af de største problemer, som samtidig også kan vise sig at blive det sværeste at løse, er manglen på medarbejdere. Værst er manglen på socialrådgivere, der typisk tager sig af de mest udsatte ledige.

Ifølge en rundspørge blandt 50 kommunale jobcenterchefer, som analysebureauet Kaas og Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4, er der i øjeblikket mangel på kommunalt ansatte medarbejdere – hvoraf socialrådgiverne udgør en af de største personalegrupper – på 36 ud af 50 jobcentre. Det svarer til tre ud af fire.

Præcist hvor stort behovet for socialrådgivere er, vides dog ikke med sikkerhed. Mange jobcentre søger nemlig efter socialrådgivere i bundter, og Dansk Socialrådgiverforening kender derfor ikke det nøjagtige antal ubesatte stillinger i øjeblikket. Men næstformand Bettina Post er ikke i tvivl om, at etableringen af de nye jobcentre har slidt hårdt på mange socialrådgivere.

»Det har været en omkostningsfuld periode, hvor rigtig mange er blevet syge, og rigtig mange har sagt op. Jobcentrene kæmper med en gennemstrømning af personalet, og de har afsindigt svært ved at rekruttere nye medarbejdere,« siger Bettina Post.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er der eksempler på jobcentre, hvor der på kun to en halv måned er sket 13 opsigelser, og et andet, hvor der er forsvundet 20 socialrådgivere på fem måneder.

»Det er jo sindssygt mange,« siger Bettina Post.

At Dansk Socialrådgiverforening kæder de mange opsigelser sammen med etableringen af de nye jobcentre, skyldes de mange andre problemer, som fusionen har skabt. Ifølge tidligere undersøgelser i Ugebrevet A4 er det især it-problemer, der har forhindret medarbejderne i jobcentrene i at få arbejdet til at glide. Og selv relativt banale teknologiske hjælpemidler som telefoner har skabt problemer i flere end hvert tredje jobcenter.

Hertil kommer, at medarbejderne på jobcentrene klager over, at de administrative byrder er vokset til det umenneskelige. Blandt andet hævder de ansatte, at tre fjerdedele af deres arbejdstid går med at registrere og udfylde blanketter, der ofte skal udfyldes i flere forskellige computersystemer, der ikke taler sammen, og hvor man ikke engang kan kopiere tekster fra system til system.

Nye paragraffer, cirkulærer og nye regler er også faldet ned over jobcentrene i en lind strøm. Det fik for en måned siden Greves konservative borgmester Hans Barlach til at betegne det som forrykt, at jobcentrene blandt andet har fået tilsendt 101 sider med nye regler, der skulle træde i kraft dagen efter.

Sygdomsfremkaldende arbejde

Men for medarbejderne, der skal håndtere de mange regler, er det ifølge Bettina Post fra Socialrådgiverforeningen ikke bare forrykt, men direkte sygdomsfremkaldende.

»De socialrådgivere, der er ansat i jobcentrene, sidder der, fordi de interesserer sig for jobformidling. Men igennem flere år er fokus i højere og højere grad blevet rettet mod at tilfredsstille systemet snarere end at tilfredsstille borgerne. Det er simpelthen blevet så administrativt tungt, at vores medlemmer bukker under i frustration over, at de ikke kan hjælpe de ledige, fordi de bruger al tiden på bureaukrati,« siger Bettina Post.

Hun understreger, at det ikke er etableringen af de nye jobcentre, der i sig selv har forøget bureaukratiet, men at alle de øvrige børnesygdomme i fusionen har været dråben, der fik bægeret til at flyde over for mange.

»Vi har en del ældre socialrådgivere, der har oplevet en milliard omstruktureringer. Nu er de nået dertil, at de ringer ind til os og beder om hjælp fordi alle deres kolleger er syge, og de ikke også ønsker at blive syge. Folk går til medarbejderudviklingssamtaler med deres opsigelse i baglommen, og hvis ikke de fornemmer, at ledelsen kan gøre noget ved deres problemer, siger de op på stedet.«

Stressede ledige

Nogle af de hårdest ramte jobcentre er de fire jobcentre, der udgør Københavns Jobcenter. Her er der i øjeblikket flere end 30 ledige stillinger, og ifølge socialrådgiverforeningen er sygefraværet oppe på 24 dage om året – svarende til en hel måneds sygdom i gennemsnit.

Tillidsrepræsentant Helle Nørgaard fra Københavns Jobcenter mener, at den megen personalevirak også går ud over de ledige – og især de svageste ledige, som socialrådgiverne tager sig af. På forhånd har det været fremme, at fire ubesatte stillinger har været årsag til, at 1.000 førtidspensionssager er havnet i sagspukler, der bare vokser og vokser. Men også andre af jobcentrets kunder lider under sagspresset.

»Vi taler om, at nogle af de allersvageste ledige aldrig har set den samme person to gange, og at mange af dem ikke blevet lyttet til i alt for lang tid. Nogle af de ledige bliver stressede over den måde, vi behandler dem på, og derfor sygemelder de sig mere og mere,« siger Helle Nørgaard.

Hun mener, at en stor gruppe ledige ikke får den hjælp, som de har krav på, og eftersom socialrådgivere oftest er gået ind i deres uddannelse, fordi de ønsker at hjælpe mennesker, er det en frustrerende oplevelse.

»Det er jo ikke sådan et arbejde, som socialrådgiverne typisk har drømt om. Det er ikke nogen rar oplevelse at have ansvaret for et menneske, der har behov for hjælp, og som man intet kan gøre for, fordi man ikke har tid. Derfor søger socialrådgiverne væk,« siger hun.

I Kommunernes Landsforening mener formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, der har det politiske ansvar for den kommunale del af jobcentrene, borgmester i Rødovre Erik Nielsen (S), at personaleproblemerne på jobcentrene skal tages meget alvorligt.

»Skrækscenariet er selvfølgelig, hvis ikke der er nogen socialrådgivere, der vil arbejde på et jobcenter. De har en faglighed, som ikke kan undværes, og som især de svageste ledige har hårdt brug for,« siger han.

Han understreger dog, at det ifølge hans oplysninger langt fra er alle jobcentre, der har problemer med rekruttering eller medarbejderflugt. Til gengæld har han fuld forståelse for, at mange socialrådgivere er ved at gå til over de mange regler.

»Der er en faglig irritation over al den tid, som de skal bruge på at tilfredsstille det System-Danmark, der er blevet bygget op. De har interesse for at arbejde med mennesker og ikke systemer. Som det ser ud lige nu, er det i min optik fuldstændig håbløst,« siger Erik Nielsen.

Han sætter dog sin lid til, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) får udrettet konkrete resultater af den afbureaukratiseringskampagne, som blev igangsat for godt en måned siden.

»Men det kræver, at der ikke kun er ord, men også vilje bag ministerens initiativ,« siger Erik Nielsen.

Lav normering lokker

En anden måde at fastholde socialrådgiverne på er at forbedre deres arbejdsvilkår. Ifølge jobcenterchef Lasse Kamp fra Kolding Jobcenter har man her arbejdet målrettet med at reducere arbejdsmængden til socialrådgiverne, så de ikke drukner i sagspukler. Det sker ved at have indført relativt lave sagsnormeringer på 60 kontanthjælpssager per socialrådgiver eller 45 sygedagpengesager.

»Ligesom alle andre virksomheder, der ønsker at tiltrække og fastholde arbejdskraft, er vi nødt til at tilbyde nogle attraktive arbejdsvilkår. Det mener jeg, at vi har gjort med de lave sagsnormeringer, og vi oplever også, at vi nu ansætter socialrådgivere fra andre jobcentre. De vælger os, fordi vi har ordentlige arbejdsforhold,« siger Lasse Kamp.

Han er dog opmærksom på, at hvis alle jobcentre gør som hans, vil det kunne udløse en konkurrence mellem jobcentrene.

»Det er klart, at det ville kunne sætte kommunekasserne under pres. Men jeg tror ikke, at nogen kommer uden om, at det er nødvendigt med gode arbejdsforhold, hvis man vil holde fast på medarbejderne. Det ideelle er, hvis vi kan samarbejde om problemet mellem jobcentrene,« siger Lasse Kamp.

En ting er, hvis jobcentrene slås om socialrådgiverne, mener Bettina Post. Men hvis socialrådgiverne helt forlader området for at lade sig ansætte på andre områder, er det virkelig katastrofalt. Allerede sidste år viste en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, at beskæftigelsesområdet var det sted, hvor der er flest ikke-uddannede i socialrådgiverstillinger.

Og intet tyder på, at det billede siden er blevet ændret. Tværtimod vurderer Bettina Post.

»Med al respekt for de mennesker, der har påtaget sig de job i stedet for socialrådgiverne, så har de altså ikke den samme socialfaglige baggrund. Socialrådgiverne er uddannet til at vurdere en sag i forhold til lovgivningen og så træffe en beslutning, der kan fagligt begrundes. Derfor er det spild af know how, hvis man flytter så mange medarbejdere med erfaring fra beskæftigelsesindsatsen over til andre områder.«