Jobcentre kører stadig i første gear

Af | @JanBirkemose

Børnesygdommene i de nye jobcentre er på vej til at blive kroniske. Ni måneder efter jobcentrene slog dørene op, oplever de ledige stadig forvirring og manglende fokus på job. Der er ingen tegn på forbedring. Det viser ny undersøgelse, som får LO og Dansk Arbejdsgiverforening til at kræve indgreb fra beskæftigelsesministeren.

FASTLÅST De kaotiske forhold på landets jobcentre er ifølge de ledige ikke blevet forbedret i løbet af de ni måneder, de nye centre har eksisteret. Det var ellers løftet fra både beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og jobcentrene, da Ugebrevet A4 tidligere på året dokumenterede, at tre ud af fire ledige ikke blev præsenteret for ledige job.

Ifølge en undersøgelse, der ligger til grund for LO’s endnu ikke offentliggjorte rapport »Zoom på arbejdsmarkedet« peger de ledige på, at jobcentrene fortsat mangler fokus på job og ikke er i stand til at hjælpe de ledige med selv at finde job. Siden marts er gruppen af ledige, der i løbet af en måned ikke er blevet præsenteret for et eneste job, kun faldet med ét procentpoint og gruppen, der oplever, at jobcentret hjælper dem med at finde job, er ligeledes kun steget med ét procentpoint. Nemlig fra 16 til 17 procent eller med andre ord færre end hver femte.

De nye tal, der dokumenterer den fastlåste situation i den offentlige jobformidling, modtages i Dansk Arbejdsgiverforening med et krav om øjeblikkelige forbedringer.

»Der er et stort ledelsesmæssigt ansvar for, at det her bliver vendt meget markant. Det gælder ledelsen på allerhøjeste niveau hos beskæftigelsesministeren, og det gælder ledelsen i kommunerne. Det her skal vendes,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Også LO placerer ansvaret hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Undersøgelsen bekræfter, at jobcentrene ikke er oppe at køre endnu, og nu synes jeg faktisk, at Claus Hjort Frederiksen er til grin. Jeg er helt sikker på, at en af de helt centrale forklaringer på, at jobcentrene ikke fungerer, er, at de mangler ressourcer. Det er ministeren, der har ansvaret for, at det kommer til at virke, og nu nærmer det sig det pinlige,« siger LO-sekretær Harald Børsting.

Undersøgelsen er gennemført af Analyse Danmark for LO. Men det er en nøjagtig kopi af to undersøgelser, som Ugebrevet A4 tidligere har gennemført: En i maj måned sidste år, hvor det tidligere arbejdsformidlingssystem, AF, repræsenterede den offentlige jobformidling, og endnu en, der blev gennemført blandt de ledige i marts, efter jobcentrene slog dørene op ved årsskiftet.

Den gennemgående konklusion i de tre sammenlignelige undersøgelser er, at der ikke er nogen udvikling:

  • Både i marts og september i år oplyser tre ud af fire ledige, at de i løbet af den seneste måned ikke er blevet præsenteret for et eneste ledigt job.
  • Blandt dem, der har fået et tilbud om job fra jobcentret, var der i marts en tredjedel, der fandt det relevant, mens der i september kun er en fjerdedel.
  • I alle tre undersøgelser siger færre end hver femte, at de får hjælp til at finde et job.
  • Fire ud af ti ledige dagpengemodtagere og næsten seks ud af ti ledige kontanthjælpsmodtagere har slet ikke talt om job til de obligatoriske jobsamtaler.
  • Flere og flere ledige oplever, at indsatsen virker »forvirrende«, og at de »bliver sendt fra medarbejder til medarbejder«. Tilsvarende er der færre og færre, der oplever indsatsen som »tillidsvækkende«.
  • En ud af ti ledige på dagpenge og fire ud af ti ledige på kontanthjælp har ikke selv søgt et eneste job inden for den seneste måned.

LO-sekretær Harald Børsting er skuffet over, at der ifølge de tre undersøgelser endnu ikke er sket forbedringer. Da jobcentrene blev etableret, lå det i kortene, at det ville ske med en vis turbulens og indkøringsvanskeligheder. Blandt andet har it-systemerne voldt jobcentrene store problemer.

»De har hele tiden sagt, at jobcentrene var i en indkøringsfase, og at de ville blive bedre og bedre. Det har vi så tålmodigt om end noget vrissent affundet os med. Men det kan vi ikke blive ved med. Nu har vi september, og det er ikke blevet et hak bedre,« siger Harald Børsting og fortsætter:

»Vi har fået skabt et system, der i meget meget ringe grad hjælper de ledige og dermed i ringe grad bidrager til, at arbejdsmarkedet fungerer, som det skal. Det er en katastrofe i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er et system, der slet ikke virker. Det er helt uacceptabelt,« siger han.

Ansvarlige afviser kritik

Både i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har ansvaret for de ledige dagpengemodtagere og i Kommunernes Landsforening, der har ansvaret for de ledige på kontanthjælp, modtages den nye undersøgelse dog med sindsro.

Begge steder henvises der til andre tal, der viser nedgang i ledigheden og en stigning i antallet af ledige job, som de arbejdsløse bliver pålagt at søge. For dagpengemodtagerne er der desuden flere og flere, der får de lovbestemte samtaler til tiden. Men ifølge Zoom går det den forkerte vej for kontanthjælpsmodtagerne.

Borgmester Erik Nielsen (S) fra Rødovre Kommune, der er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, mener derfor, at der bliver skudt ved siden af, hvis den nye undersøgelse tolkes som et tegn på, at alt står stille.

»Jeg er slet ikke enig i, at der ikke er nogen udvikling. Vi kan jo se, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 14.000 personer på et halvt år. Det er da meget godt,« siger han.

Han mener, at det manglende fokus på job blandt kontanthjælpsmodtagerne, som han har ansvaret for, kan forklares med, at andelen af tunge klienter bliver større og større, jo mere man kommer ledigheden til livs. Derfor er det måske ikke overraskende, at 57 procent af de ledige på kontanthjælp i undersøgelsen peger på, at deres jobsamtaler hverken har handlet om præsentation af ledige job eller vejledning i, hvordan man søger job.

»Det er klart, at en stor del af de kontanthjælpsmodtagere, der nu er tilbage, ikke er arbejdsmarkedsparate. Derfor handler det ikke ubetinget om at tilbyde dem et job lige med det samme. Ofte skal man først bruge nogle andre redskaber, og så er det klart, at kontanthjælpsmodtagerne svarer, at deres jobsamtaler ikke har handlet om job, eller at de ikke har fået hjælp til at søge job,« siger Erik Nielsen.

Tallene i undersøgelsen dækker dog også ledige på dagpenge, og de er per definition arbejdsmarkedsparate. Derfor skuffer det chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen, at kun 17 procent oplever, at de får hjælp til at finde et job.

»Det er simpelthen ikke godt nok, at under hver femte ledig har en oplevelse af, at jobcentret hjælper dem til at finde et job. Der mangler tilsyneladende fokus og viden i jobcentrene om de enorme behov, der er på arbejdsmarkedet. Det er i hvert fald ikke noget, der er kommunikeret ordentligt til de ledige, når vi kan se, at 40 procent hverken er blevet bedt om at søge konkrete job eller er blevet gjort opmærksomme på ledige job,« lyder det fra Jørgen Bang-Petersen.

Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen Marie Hansen mener ikke, hun kan konkludere noget ud fra LO’s nye undersøgelse. Hun henviser i stedet til nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der viser, at antallet af ubesatte job, som de ledige er blevet pålagt at søge, er steget voldsomt siden begyndelsen af sidste år.

Her var antallet af de såkaldte pålagte jobsøgninger helt nede på knap 7.000, mens det i andet kvartal i år var steget til over 36.000. Det egentlige løft skete dog sidste år, inden jobcentrene blev etableret. Således var niveauet ved årets afslutning på knap 35.000 pålagte jobsøgninger, hvorefter det faldt til knap 25.000, efter jobcentrene overtog opgaven fra AF. Men nu er niveauet tilbageerobret, og det er Marie Hansen godt tilfreds med.

»Når vores egne tal viser, at fokus på job er steget, så kan jeg ikke konkludere noget som helst ud af LO’s undersøgelse,« siger hun.

Den store utilfredshed, som de ledige giver udtryk for i undersøgelsen, mener Marie Hansen, er et livsvilkår, som jobcentrene må leve med.

»Det er ikke en popularitetskonkurrence, og det er ikke jobcentrenes opgave at gøre folk glade. Opgaven er at få dem i job, og det går det rigtig godt med. Punktum. Men selvfølgelig skal folk også helst opleve, at de får en god service. Men det ligger i sagens natur, at nogle bliver utilfredse, når de bliver mødt med krav, som de måske ikke havde forventet. Det kan ikke være anderledes,« siger Marie Hansen.

Den holdning er hendes medspiller fra Kommunernes Landsforening helt enig i.

»Det kan godt være, at det opleves irriterende og bureaukratisk, og nogle bliver måske endda irriterede over, at de bliver indkaldt til samtaler, som de måske slet ikke havde regnet med, at de skulle stille op til,« siger Erik Nielsen, borgmester i Rødovre.

Ledige søger ikke frivilligt

Den nye undersøgelse viser også, at der blandt de ledige er mange, som ikke selv gider søge job. Sådan bliver den i hvert fald læst i Dansk Arbejdsgiverforening. Her hæfter man sig ved, at 11 procent af de ledige dagpengemodtagere ikke har søgt et eneste job inden for den seneste måned, og at den tilsvarende gruppe blandt de ledige på kontanthjælp er på hele 40 procent.

»Det er bekymrende, at der er tale om så mange. Det er meget alvorligt, at vi kan konstatere, at store grupper af ledige reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en opgave for jobcentrene at forfølge det, så der er sikkerhed for, at de ledige lever op til de forpligtelser, der er knyttet til deres offentlige ydelser,« siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

I LO hæfter Harald Børsting sig ved, at det er positivt, at ni ud af ti på dagpenge selv søger job. Derimod mener han, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere, der ikke søger job, er alt for mange.

»Det er ikke acceptabelt, og det kunne tyde på, at de kommunale målgrupper får endnu mindre hjælp på jobcentrene,« siger Harald Børsting.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke haft mulighed for at sætte sig ind i undersøgelsens resultater, men siger generelt:

»Ud fra de resultater vi selv har, kan jeg se, at vi er ved at bevæge os ud af indkøringsvanskelighederne, og det er jeg meget tilfreds med. Men jeg læser alle undersøgelser med stor interesse, og vores system kan sikkert også gøre tingene bedre. Det vil vi hele tiden bestræbe os på,« siger Claus Hjort Frederiksen.