SPAREIVER

Jobcentre kan spare en halv milliard kroner

Af | @IHoumark

Regeringen og kommunerne er enige om, at jobcentrene kan spare op mod 550 millioner kroner om året, og at besparelsen ikke behøver komme de ledige til gode. Venstre kalder det en ’ren tilståelsessag’

Ifølge den nye økonomiske aftale mellem regeringen og KL, kan der let spares over en halv milliard kroner på jobcentrene.

Ifølge den nye økonomiske aftale mellem regeringen og KL, kan der let spares over en halv milliard kroner på jobcentrene.

Foto: Niels Hougaard, Polfoto.

Der kan uden videre spares op mod 550 millioner kroner om året i kommunernes jobcentre. Besparelserne kan føre til, at nogle af de omkring 9.000 ansatte i jobcentre bliver fyret eller omplaceret.  Og de ledige skal ikke sætte næsen op efter at få glæde af besparelsen.

De 550 millioner kroner er nævnt på side 7 i den aftale om næste års økonomi, som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) netop har indgået.  Af aftalen fremgår det, at der er blevet lavet en grundig kortlægning af, hvor jobcentrene kan spare.

I Venstre er arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen meget glad for både kortlægningen af mulighederne for at spare og beløbet på de 550 millioner kroner.

»Det her viser, at der er meget store muligheder for at spare på driften af jobcentrene. Det var også det, vi forrige sommer pegede på i vores forslag til en reform af beskæftigelsesindsatsen,« siger Hans Andersen.

Kortlægningen kommer som sendt fra himlen til Venstre, der er i gang med at forhandle med regeringen om en reform af hele indsatsen for de arbejdsløse. Under forhandlingerne kræver Venstre, at der dels skal spares markant på hele indsatsen for de ledige. Dels at besparelserne ikke går til bedre vilkår for ledige, men i stedet til tiltag, der kan skabe job til ledige. Det kan ifølge Venstre eksempelvis ske ved skattelettelser til erhvervslivet.

»Aftalen mellem regeringen og KL er en ren tilståelsessag for regeringen på to områder,« siger Hans Andersen og uddyber:

»Aftalen er en blank erkendelse af, at der sagtens kan spares på driften af jobcentrene. Og aftalen viser, at hvis der er politisk vilje, behøver besparelser ikke blive inden for beskæftigelses-området, men kan sagtens bruges på andet end de ledige.«

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL, at besparelserne kan »frigøres til borgernær service i kommunerne.« Det vil på almindeligt dansk sige, at hvad der er sparet på driften af jobcentrene, kan i stedet bruges på eksempelvis at hyre flere pædagoger, hjemmehjælpere og lærere.

Ingen kommentar

Jobcentrenes politisk repræsentant, KL, ønsker ikke i dag at fremlægge kortlægningen af mulighederne for besparelser og vil heller ikke komme med nogen kommentarer. I stedet planlægger KL at udsende en pressemeddelelse om kortlægningen i løbet af torsdag.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er glad for, at KL selv vil være med til at anvise områder, hvor jobcentrene kan gøre arbejdet for færre penge og forhåbentlig lige så effektivt.

I en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4 afviser hun dog, at man som foreslået af Venstre kan spare op mod fire milliarder kroner på driften af jobcentrene og forsørgelsen af ledige.

»Vi har i regeringen aldrig troet på Venstres forestillinger om, at vi kan finde op mod fire milliarder kroner ved at spare på ydelser og beskæftigelsesindsats,« skriver Mette Frederiksen til A4.

Hun gør opmærksom på, at regeringen med sit forslag til reform af indsatsen for ledige ønsker markante ændringer i den måde, jobcentrene drives på.

»Reformens fokus er for os at gøre op med kontrol og umyndiggørelse i beskæftigelsessystemet og at dreje indsatsen over mod reel uddannelse og opkvalificering – og dermed mere værdi for pengene. Men viser der sig konkrete områder, hvor jobcentrene og kommunerne kan gøre det billigere og mere effektivt, så skal vi naturligvis ikke afvise det,« skriver Mette Frederiksen til A4.

Ansatte håber det bedste

Besparelserne på den halve milliard kroner svarer til, at jobcentrene skal skære cirka 16 procent af sine nuværende udgifter. Ifølge rapporten fra eksperter under ledelse af Carsten Koch kostede det cirka 3,5 milliarder kroner at drive jobcentrene i 2013.

Jobcentre koster godt tre milliarder
Kilde: Carsten Koch-udvalgets rapport: Veje til job - en arbejdsmarkedsindsats med mening (2014). Udgifterne for 2013 er anslået i finansloven.

Måske kan man skære 550 millioner kroner af jobcentrenes udgifter, uden at der skal fyres folk. Det håber Ilse Asmussen i hvert fald. Hun er formanden for HK/Kommunals beskæftigelsesområde, der organiserer cirka 5.00 ansatte i jobcentrene.

»Man kan ikke umiddelbart spare så mange penge, uden at det går ud over normeringen i jobcentrene. Men jeg håber, at man fastholder normeringen og så bruger kræfterne på en tidligere og mere individuel indsats for de ledige. Der er også den mulighed, at kommunerne lægger færre opgaver ud til andre aktører (eksempelvis job- og konsulentfirmaer, red.).,« siger Ilse Asmussen.

Adspurgt om hun ikke frygter for, at nogle af de ansatte i jobcentrene bliver fyret eller omplaceret, siger Ilse Asmussen:

»Jo, jeg bliver da bekymret på deres vegne. Og jeg får også ondt i maven ved at tænke på, at besparelserne kan ramme de ledige. For selv om ledigheden daler, så har vi stadig nogle målgrupper som ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte og visiterede til fleksjob, der har brug en meget håndholdt indsats.«

Ekspert: Gode muligheder for at spare

KL vil som nævnt ikke udlevere kortlægningen af mulighederne for at spare på jobcentrene. Men i aftalen mellem KL og regeringen om næste års økonomi, er der nogle antydninger af, hvor de 550 millioner kroner i besparelser kan hentes.

Der står blandt andet, at enklere regler og ’digitalisering’ kan udløse besparelser.  Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet har nogle bud på, hvad formuleringerne dækker over.

»Enklere regler kan handle om at fjerne bureaukrati og kontrol,« siger Flemming Larsen, og uddyber:

»Der har længe været hård kritik af, at man i jobcentrene bruger tiden på alt det forkerte: Registreringer, dokumentation og kontrol. Eksempelvis har vi i studier påvist, at sagsbehandlerne bruger tre fjerdedele af deres tid på ren administration. Det står i skærende kontrast til, at alle ønsker, at langt den meste tid bruges på kontakten til ledige og virksomhederne.«

Øget digitalisering kan handle om, at man i jobcentrene udmønter et forslag fra regeringen om, at alle ledige skal have en joblog. Her kan de ledige afgive en lang række oplysninger, hvilket kan betyde, at sagsbehandlerne i jobcentrene ikke skal bruge dyrebar samtaletid til at få oplysninger om de lediges kompetencer og jobsøgning.

LO: OK at flytte penge fra ledige

I LO-fagbevægelsen mener man også, at der er gode muligheder for at spare på jobcentrene.

»Vi har længe peget på, at man kan frigøre mange ressourcer i jobcentrene, hvis man afskaffer noget af al den unødvendige bureaukrati og kontrol,« siger Ejner K. Holst, som er leder i LO med titel af LO-sekretær.

For ham er det helt ok, hvis kommunerne vælger at bruge besparelser på jobcentrene til at forbedre servicen til ældre, børn og unge – og ikke til gavn for de ledige.

»LO har ingen problemer med det, hvis kommunerne vælger at bruge besparelser i jobcentrene til i stedet at øge den borgernære service. Det må være op til kommunalbestyrelserne at afgøre,« siger Ejner K. Holst.

Som nævnt kalder Hans Andersen fra Venstre det for en tilståelsessag, når regeringen nu ifølge aftalen er indstillet på at lade kommunerne bruge besparelser - ikke på de ledige - men på borgernær service. Hertil siger Ejner K. Holst fra LO:

»Det her er en ren tilståelse fra Venstre af, at man med fremtrædende Venstre-folk som Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg i spidsen har opbygget et elendigt system, der er alt for bureaukratisk og fyldt med unødvendig kontrol.«

Ugebrevet A4 har bedt KL om at få kortlægningen af mulighederne for at spare på jobcentrene udleveret. Men det vil KL ikke. I stedet planlægger KL at udsende en pressemeddelelse om kortlægningen i dag. Formuleringerne i aftalen mellem regeringen og KL på beskæftigelsesområdet findes på side 7 HER: